FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT
Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!
Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.
- Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.
Priser fra: | kr. 17.381,00 pr. person |
---|---|
Varighed: | 11 dage / 10 nætter |
Inkluderet: | * Al transport som beskrevet * Alle overnatninger * Alle udflugter som beskrevet inkl. Engelsktalende guide * Morgenmad alle dage, 3 X frokost, 1 X middag Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse |
Ikke inkluderet: | * Oversøiske fly * Ikke nævnte måltider og drikkevarer * Drikkepenge Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer! I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse. 11310 130220 DAI |
Ved ankomsten til Bali bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til jeres hotel lidt udenfor Ubud. De næste tre nætter tilbringes på Sandat Glamping Tents.
Kun 3 km fra Ubud – Balis kulturelle hjerte – mødes natur og luksus på ”glamping resortet”, Sandat.
Beliggende midt mellem de grønne risterrasser, som Bali er så kendt for, må man på Sandat indimellem knibe sig selv i armen for at forstå, at man ikke er havnet i et postkort. Med jungle til den ene side og rismarker til den anden, føler man sig langt væk fra alting. Man vækkes til lyden af fuglesang om morgenen og indimellem kvækker frøerne melodisk om natten, men det forstærker kun fornemmelsen af at være langt væk fra hverdagens stress og jag. Hele resortet er bygget i lokale, bæredygtige materialer, hvilket gør følelsen af at være i ét med naturen endnu kraftigere – uden at man på noget tidspunkt er nødt til at gå på kompromis med komforten. Og faktisk er der kun godt 10 minutters kørsel ind til Ubud – og resortet tilbyder gratis shuttle hele dagen.
Her er fem luksustelte, som alle er bygget i stil med luksuriøse afrikanske safaritelte tilsat et strejf af toskansk romantik. Med teltenes kanvasvægge, føles nature endnu tættere på, uden at man dog på noget tidspunkt føler det som om, man er på traditionel campingtur.
Man skal vælge at bo på Sandat, hvis man vil bo i luksuriøse omgivelser med udsigt til Balis grønne rismarker og den frodige jungle, hvis man vil vågne op til fuglesang om morgenen – og alligevel kun være 10 minutter fra Bali kulturelle centrum.
Dagen går med oplevelser I og omkring Ubud. I besøger bl.a. en lokal juveler, hvor I får mulighed for at overvære processen med fremstillingen af smykker. I besøger naturligvis også Monkey Forest. Frokosten er noget ganske særligt – den indtages nemlig på et af Balis allerbedste hoteller, The Chedi Club Tanah Gajah, hvor kokken, Khairudin ‘Dean’ Nor, som nærmest er en legende på den internationale restaurant-scene, tryller med lokale lækkerier. Udsigten fra restauranten er helt fænomenal – ligesom den kreative brug af lokale grøntsager og krydderurter vil imponere de fleste. Eftermiddagen er til fri disposition til at nyde jeres smukke ”telt-lejr”.
Dagen begynder med et besøg ved Goa Gajah (Elefanthulen), som ligger i de smukkeste omgivelser i skoven tæt på Ubud. Hulen er bygget i 800-tallet, og er på UNESCO’s liste over bevaringsværdig kultur. Turen fortsætter videre til Pejeng, hvor man finder verdens største bronzetromme støbt i et helt stykke! Trommen findes i Pura Penataran Sasih templet, som naturligvis besøges sammen med en række andre mindre templer I området. Området her er præget af grønne rismarker og frokosten kan indtages i den hyggelige lille by, Tegalalang, som ligger omgivet af rismarker. Byen har ligeledes et populært marked, hvor der er god mulighed for at erhverve sig nogle flotte souvenirs. Eftermiddagen er igen til fri disposition.
Fra morgenstunden er der transport fra Ubud til havnen ved Padang Bai, hvorfra I tager båden til Gili Meno.
Gili Meno er den mindste og den mest rolige og romantiske af de tre Gili øer. Det er her, man finder de smukkeste strande og det klareste vand. Her er kun et par ressorts og et par restauranter og dagene bruges på at snorkle, dase og måske cykle en tur rundt om øen.
I overnatter på Karma Reef – i et luksustelt, som ligger helt ned til stranden. Her er naturligvis bad og toilet, og teltet har ligeledes en stor veranda, hvorfra man kan ligge og nyde udsigten over havet.
Dagen begynder med et besøg på en af regionens mange perlefarme, som leverer perler til nogle af verdens bedste juvelerer. I får en rundvisning på farmen og ser, hvordan hele processen med perledyrkning foregår. Herefter går turen til de to andre Gili-øer, hvor der er tid til at snorkel eller udforske øerne, inden I sidst på dagen returnerer til jeres “egen” ø.
Dagen er fri til at nyde Gili Meno og hinanden.
Dagen er fri til at nyde Gili Meno og hinanden.
Fra morgenstunden går det med båd retur til Bali, hvor I bliver kørt til jeres hotel i Sanur. I overnatter 3 nætter på et af Balis mest charmerende resorts; The Pavilions, hvor I indlogeres I jeres egen villa. Resten af dagen er til rådighed.
Det meste af dagen er til rådighed i Sanur. Sidst på dagen er der afgang til det berømte Uluwatu Temple, som ligger helt nede på Balis sydvestligste spids og derfor er det perfekte sted at se solnedgangen. Det er uden tvivl en af Balis mest berømte seværdigheder og derfor typisk godt besøgt at turister. Men når man står på klipperne, og ser solen gå ned i havet mens havet bruser mod klipperne nedenunder, glemmer man faktisk næsten helt de andre rejsende ved siden af en.
Efter solnedgang venter en flot danseforestilling. Den baliensiske kecak dans involverer mere end 100 mænd, som sidder I rundkreds og chanter i forskellige tonearter, mens de bade svajer fra side til side og laver fagter mod himlen. Det lyder underligt, men det kan være en næsten magisk oplevelse, hvis blot man giver sig selv hen til dansen. Som prikken over i’et venter en lækker middag med udsigt til stranden.
Dagen begynder med et besøg ved Klungkung Palace, som var Balis højesteret frem til midten af 1800-tallet. Den smukke pavillon er et enestående eksempel på traditionel balinesisk arkitektur. Herfra går turen via det smukke landskab, som er domineret af grønne rismarker, til Candidasa stranden, hvor der er lidt tid på egen hånd. Over middag besøger I Tenganan landsbyen, hvis indbyggere hævder at være blandt Balis originale befolkning. Indtil midten af 1970’erne var det et af Indonesiens mest isolerede samfund og indbyggerne her bor stadig i traditionelle stråtækte pælehuse. Sidste stop på dagens tur er flagermusgrotten og templet Goa Lawah. Grotten har fået sit tilnavn efter de mange flagermus, der har grotten som hjem. Templet er et af øen allerhelligste templer og er meget vigtig for det balinesiske folk.
Når det er tid til afrejse bliver I kørt i lufthavnen og tager afsked med Bali.
Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.
Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.
Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt.
Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.