Den Dominikanske Republik
Rejser til Den Dominikanske Republik - i hjertet af Caribien
Mange forbinder Den Dominikanske Republik med charterturisme, men landet har meget mere at byde på end det!
Foruden de smukke sandstrande, har Den Dominikanske Republik et varieret udbud af oplevelser såsom den historiske bydel i hovedstaden, aktiv ferie med trekking, river rafting, golf, cykling og canopy touring.
Nedenfor ses et udbud af vores spændende rejser til Den Dominikanske Republik. De kan som altid skræddersyes efter netop jeres behov.
Udvalgte hoteller i Den Dominikanske Republik
Om at rejse til Den Dominikanske Republik
Den smukke ø Hispaniola i Caribien huser to ret så forskellige nationer: Den Dominikanske Republik og Haiti.
Se vores forslag til individuelle rejser i Den Dominikanske Republik, vores forslag til en badeferie ved de smukke strande omkring Puerto Plata eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.
Den Dominikanske Republik er ved at have arbejdet sig op fra at være et ubeskrevet blad til en interessant destination for danskere.
Strandene i Den Dominikanske Republik
For dem, der gerne vil opleve både den lokale folkesjæl og de smukke strande, kan vi anbefale enten at tage udgangspunkt omkring Puerto Plata eller Samaná - eller lave en kort rundrejse efterfulgt af et strandophold. For dem, der helst bare vil nyde sit luksusresort og stranden uden behov for andet, er Punta Cana en oplagt destination. Dem, der søger lidt mere tilbagelænede strande med små B&B’s, vil bedst kunne lide steder som Cabarete, Las Terrenas, Las Galeras eller Bayahibe.
Kulturen i Den Dominikanske Republik
Der bor omkring 10 millioner mennesker i Den Dominikanske Republik, og det er en livsglad, venlig og hjælpsom befolkning, der smilende møder én overalt, hvor man kommer hen. Maden er god, vejret i top og omgivelserne skønne - alt sammen gode ingredienser til en dejlig feriecocktail.
Det kan anbefales at tage derover i perioden december til juni, så man holder sig udenfor regn- og orkansæsonen. Ikke desto mindre rejser folk alligevel til Den Dominikanske Republik året rundt, for en decideret regntid af den slags med konstant regn og skyer løber man sjældent ind i. Der er for det meste varmt og solrigt i lavlandet, blot afbrudt af kortere tropeskyl.
Bemærk: Vi tilbyder ikke direkte fly - til gengæld tilbyder vi fuld fleksibilitet, så I kan rejse, når I ønsker
Praktiske informationer
Taxa
Det er nemt at få adgang til taxaer de fleste steder i Den Dominikanske Republik, og de koster ikke ret meget. Det kan være en fordel at undersøge, hvilken pris der normalt betales, og så aftale denne med chaufføren på forhånd – ellers risikerer man at blive snydt som turist. Man kan bede hotellet om at bestille en taxa for at få den mest pålidelige service. Det er også muligt at hyre en taxa-chauffør for en dag, og aftale en pris på forhånd, uden at det koster en formue.
Prøver man at få fat i en taxa på gaden, skal man passe på ikke at stige ind i en Carro Público i stedet. I modsætning til en almindelig taxa er en Carro Público en bil, der kører en fast rute, og samler passagerer op hen ad vejen. Denne løsning bliver brugt rigtig meget af de lokale og er utroligt billig. Den er dog langt fra komfortabel, da bilerne som regel er overfyldte og har en tendens til at være i meget dårlig stand.
Guaguas er små lokale minibusser med afgang fra en specifik station. De kører som regel først, når bussen er fyldt. Selvom der er lidt mere plads, er det bestemt ikke den mest behagelige løsning, så det kan anbefales at arrangere en privat transfer eller taxa.
Langdistance med bus
I den Dominikanske Republik kan man nå med bussen fra den ene ende af øen til den anden på omkring 6 timer, det er dog til dels nødvendigt at skifte i Santo Domingo. De større busselskaber tilbyder en komfortabel service til fordelagtige priser. Der er aircondition, toilet og behagelige sæder i busserne.
Billeje
Det er nemt at leje bil og komme rundt på øen, men det kan være en dyr løsning. Ønsker man at køre selv, anbefaler vi, at man arrangerer billeje inden afrejse.
Indenrigsfly
Fra Santo Domingo kan man flyve til Puerto Plata, Punta Cana, og Samaná, som er nogle af de mest populære steder på øen. Indenrigsfly er forholdsvis dyre, men det kan betale sig, hvis man vil spare tid.
Da lønningerne er meget lave i landet er drikkepenge vigtige for personale på hotellerne og tjenere på restauranterne. Man plejer at efterlade en dollar eller to efter hver nat i hotellet, eller når de hjælper med bagagen.
Den lokale valuta er den dominikanske peso (DOP), som har en meget svingende vekselkurs. I turistområderne er US dollars også gangbar. I byerne findes der mange hæveautomater, især i Santo Domingo, og det er som regel muligt at betale med kort på de større hoteller og restauranter. Det er dog en god idé at have lokale pesos med, hvis man handler i små butikker eller skal gøre brug af lokal transport.
Vejret
{{city.City}} | {{data.MonthDisplay}} | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dagstemperatur (°) | {{data.Temperature}} | |||||||||||
Nedbør (mm) | {{data.Rainfall}} | |||||||||||
Områder i Den Dominikanske Republik
Den Dominikanske Republik blev kåret som verdens bedste golfdestination i 2013. Det er dog stadig det smukke, turkisgrønne hav og de endeløse, hvide sandstrande, som lokker allermest.
Klik videre ind på de forskellige områder og bliv inspireret til hvad din rejse til Den Dominikanske Republik skal indebære.
La Romana & Bayahibe

Puerto Plata og omegn

Punta Cana og omegn

Samana og omegn

Santo Domingo

Santiago de los Caballeros

Las Terrenas

Las Galeras

Punta Rucia

Rio San Juan
