Nepal
Rejser til Nepal - Himalayas vidunder
Nepal er et enestående land, der byder på et væld af oplevelser fra bjergbestigning, Yoga, historiske templer & farverige markeder.
Rejsende kan også dykke ned i den rige kultur og gæstfrihed i Nepal, nyde autentiske nepalesisk mad og opleve den unikke åndelighed, der er indlejret i landets mange religiøse steder og traditioner - alt sammen i smukke omgivelser af frodige dale og imponerende landskaber
Nedenfor ses et udbud af vores spændende rejser til Nepal. De kan som altid skræddersyes efter netop jeres behov.
Udvalgte hoteller i Nepal
Om at rejse i Nepal
Nepal er himmelsk for de rejsende der søger eventyrlige oplevelser eller kulturel- og naturmæssig berigelse. Dette lille land nordøst for Indien byder på en smuk variation i det naturlige landskab; man kan både opleve dale, sletter, jungle og den betagende udsigt over Himalaya bjergene.
Se vores forslag til individuelle rejser i Nepal eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.
Himalaya bjergene
De sneklædte tinder i Himalaya bjergene er netop det, som Nepal er mest kendt for, og er det ultimative mål for bjerg elskere. Med intet mindre end otte ud af ti af verdens højeste bjerge associeres Nepal meget naturligt med de enorme bjerge. Og de bjergrige egne, med 3.808 gletsjere og mindst 1.466 gletsjersøer, er da også et af landets helt store trækplastre. Men landet byder også på enestående fauna; med hele 9,3% af verdens fuglearter, 4,5% af verdens pattedyrarter og 1,6% ad verdens krybdyrarter er der rigeligt at gå på opdagelse efter for verdens dyre elskere.
Nepalesisk Kultur
Ligeså vel som imponerende naturscenarier, er den nepalesiske kultur en af de primære grunde til at besøge landet. Mange vil blive fanget af Kathmandus hellige og historiske attraktioner, eller fascineret af de lokale traditioner, som er bevaret i de små afsiddesliggende landsbyer. Rejsende kan i disse byer få et indblik i en levevis, som ikke eksisterer mange andre steder. Nepal er også kendt som stedet, hvor Siddharta Gautama (den historiske Buddha) levede. Alligevel er størstedelen af nepaleserne i dag hinduister.
De 5 Klimazoner
På en tur til Nepal kan man få lov at opleve hele fem forskellige klima zoner. Disse er fordelt på de forskellige højder landet byder på. Man kan blandt andet opleve de tropiske og subtropiske zoner i de lavere dele af landet. Men som man bevæger sig op ad, bliver det koldere og koldere, indtil man til sidst rammer den arktiske zone. Så har man planlagt at skulle vidt omkring i dette enestående land, så skal kufferten fyldes med tøj til alt slags vejr.
Praktiske informationer
Man kan i Nepal kan benytte sig af forskellige transportformer for at udforske landet. Populære muligheder inkluderer:
-
Offentlig transport: Nepal har et udviklet offentligt transportsystem med busser, der forbinder de større byer og landsbyer. Det er en økonomisk og autentisk måde at rejse på, hvor man kan opleve det lokale liv og interagere med lokalbefolkningen. Det kan dog også være noget upålideligt og vi vælger derfor at inkludere privat transport i vores programmer.
-
Privat bil/jeep: Mange turister foretrækker at leje en privat bil eller jeep med chauffør, især hvis de ønsker fleksibilitet og bekvemmelighed til at udforske fjernere og mere afsidesliggende områder.
-
Indenrigsflyvninger: Nepal har en række indenrigsflyvninger, der forbinder de større byer og også mere afsidesliggende regioner i landet. Dette er en hurtig og bekvem måde at rejse længere afstande på og giver mulighed for at undgå udfordringer med vejforholdene og spare tid.
-
Vandring og trekking: I Nepal er vandring og trekking meget populært blandt turister. Dette indebærer at gå til fods gennem de betagende landskaber og bjergområder og overnatte i tehuse og lejrpladser undervejs.
Uanset transportformen er det vigtigt at være opmærksom på de lokale forhold og vejenes tilstand, især i bjergområderne, og følge sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en behagelig og tryg rejseoplevelse.
Valutaen i Nepal er nepalesiske rupees (NPR). Som turist vil du nemt kunne veksle udenlandsk valuta til nepalesiske rupees ved ankomst til lufthavnen i Kathmandu eller i banker og vekselkontorer i større byer.
Generelt set er priserne i Nepal relativt lave sammenlignet med mange andre lande, og det er muligt at få en god valuta for pengene. Det anbefales dog at være opmærksom på priserne og forhandle i visse situationer, især på markeder og små butikker, hvor priserne ofte kan være fleksible.
I Nepal er drikkepenge ikke obligatoriske, men de er værdsatte og betragtes som en gestus af taknemmelighed for god service.
I restauranter og caféer er det almindeligt at give en drikkepenge på cirka 5-10% af regningen, især hvis du har modtaget god service. Hvis en serviceafgift allerede er inkluderet i regningen, er yderligere drikkepenge ikke nødvendige, men det er stadig almindeligt at runde beløbet op.
Det er vigtigt at bemærke, at de fleste virksomheder og butikker i Nepal primært accepterer kontanter, især uden for de større byer. Det anbefales derfor at have kontanter med dig under dit besøg i Nepal. Der er dog også nogle hoteller, restauranter og butikker, der accepterer kreditkort, især i mere turistede områder.
Vejret
{{city.City}} | {{data.MonthDisplay}} | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dagstemperatur (°) | {{data.Temperature}} | |||||||||||
Nedbør (mm) | {{data.Rainfall}} | |||||||||||
Områder i Nepal
Nepals områder byder på alt fra majestætiske Himalaya bjergtoppe, frodige dale, brusende vandfald, mangfoldigt dyreliv til hellige floder og pulserende storbyer, der alle tilbyder et sandt paradis for eventyrere og naturelskere.
Klik videre ind på de forskellige områder og bliv inspireret til hvad din rejse til Nepal kan indebære.