Rejser til Saint Lucia
St. Lucia er en af Caribiens mest naturskønne øer beliggende mellem Martinique og St. Vincent.
Naturen er ganske enkelt fantastisk med regnskovsdækkede bjerge og vilde kyststrækninger med isolerede bugter og beundringsværdige strande. Samtidig er turismen begrænset i forhold til de fleste andre steder i Caribien, så øen fremstår som et uberørt tropisk paradis.
St. Lucia er kun omkring 43 kilometer lang og 22 kilometer bred, men det afholder ikke øen fra at være spækket med fascinerende naturoplevelser. Der er derfor rigeligt at tage sig til på en rejse til Saint Lucia. Vartegnet er øens to spidse højdepunkter, Pitons, og hovedattraktionen er vulkankrateret, som man kan køre lige ind i.
St. Lucia hører til de mere trendy øer, hvor kongelige, millionærer og stjerner af alle slags kommer til, da øen er så smuk og varieret. Hotelområderne er koncentreret i nord, mens man i området syd for hovedbyen Castries kan køre til små fiskerlejer og byer uden at se ret mange turister.
Øen er præget af den fransk-engelske fortid. Det franske er tydeligt i sproget, for selv om engelsk er det officielle sprog, så taler man mest patois med hinanden, franske ord i en afrikansk grammatik, helt uforståeligt for os andre, men så udbredt på øen, at ca. 40 pct. slet ikke forstår engelsk. Der er franske by- og gadenavne, og man fejrer nytår, som franskmænd gør det, og med lige så stor ildhu fejrer man dronning Elisabeths officielle fødselsdag i juni. Næsten alle har afrikanske forfædre, nogle få er efterkommere af carib-indianerne. Folk er generelt meget venlige på øen, og man kan få gode oplevelser med de lokale.
St. Lucia har det hele: bjerge, dale, vulkaner, regnskov og ørken. Der er 132 strande, de fleste i nord. Øen har en af Caribiens mest berømte landkendinger: de næsten lige store, spidse bjergtoppe, der ligger side om side. De hedder Gros Piton (798 m) og Petit Piton (750 m). De ligger i den sydlige del af øen ved Soufriere, hvor man i det hele taget finder de helt store naturoplevelser – heriblandt hvad de selv lancerer som verdens eneste »drive-in-vulkan« med kogende muddersøer og svovldunster.
Øen har en særdeles aktiv undergrund, som man udnytter til at udvinde elektricitet. Der har dog ikke været vulkanudbrud siden 1766. Den sydlige del af øen er langt mere frodig end den nordlige, og det er derfor i syd, at den store bananproduktion finder sted. 10 procent af øen er dækket af regnskov med vilde orkideer og lianer. Der er 1179 blomsterarter. Visse steder har dog inden for de seneste 25 år udviklet sig til ørken på grund af rovdrift efter tømmer.
St. Lucias flotteste dyr er nationalfuglen jacquot-papegøjen, som bruges i markedsføringen af øen. Papegøjen er en truet dyreart, som der kun er omkring 500 tilbage af i skovreservaterne øst for Soufriere. Bedste chance for at se den er på vejen mellem Mahaut og Soufriere. Man skal dog have vandretilladelse hertil fra skovmyndighederne. 60 fuglearter holder til her, og i nord er der vilde aber. Der er fire slags slanger på øen, heriblandt den meget giftige fer-de-lance. De øvrige slanger er harmløse.
Øen er desuden kendt for sin store bananproduktion, tre forskellige arter, som eksporteres til England. De har udviklet bananer til alt muligt: banan som ketchup, chips, barbeque sovs m.m. Som de siger: »We go Bananas«. Desuden har man produktion af kaffe, sukker og kokosnødder. Turismen er inden for få år blevet hovedindtægtskilden, og den beskæftiger 15 pct. af arbejdsstyrken. Hollywood er en ikke sjælden gæst. St. Lucia er velegnet til filmoptagelser, og mange af scenerne fra film som »Doctor Doolittle« og »Superman 2« er optaget her.
