Castries
Hovedstaden Castries ligger smukt placeret omkring den naturlige havn med en malerisk bjergbaggrund. Byen bærer præg af, at den er bygget hurtigt og fornyet i nyere tid. Alle de gamle huse fra kolonitiden er brændt. Den sidste større brand var i 1948, hvor man igen måtte bygge op fra grunden. Kun nogle få bygninger syd for Derek Walcott Square og bag ved Brazil Street er af ældre dato.
Ikke desto mindre er det en rar og livlig havne- og handelsby med masser af atmosfære. Byen er i øvrigt venskabsby med Taipei i Kina, der har skænket alle byens skraldespande, i det hele taget gør man meget ud af rene gader, og der er en hel forureningspatrulje, der skal sørge for ryddelighed.
Byen er mest berømt for sit marked, som regnes for et af de største i Caribien. Det ligger i en stor hal tæt på havnen, men strækker sig udendørs i Jeremie Street og videre ned til pladsen.
Byens centrum er Walcott Square med springvand og et grønt område, hvor folk mødes. På pladsen finder man øens største kirke, Cathedral of the Immaculate Conception (Den Ubesmittede Undfangelse). En stor stenkirke bygget i 1897. Den er kendt for sine meget farverige og meget caribiske indvendige dekorationer, der viser portrætter af helgener, motiver fra biblen og scenerier fra St. Lucia.
Området omkring havnen er præget af en tæt trafik til krydstogtskibe, hvis gæster skal hentes og bringes til udflugter. Mange af dem bliver dog i indkøbscentrene – et af dem ligger på den lille halvø Pointe Seraphine, hvortil der er hyppige færger fra havnen.
Det flotteste billede af Castries får man ved at køre op ad bjerget Morne Fortune (852 m). Der er et udsigtspunkt med mange salgsboder lige neden for generalguvernørens residens. På toppen af Morne Fortune, ved Fort Charlotte, fandt nogle af de mest blodige slag mellem englænderne og franskmændene sted. I dag er fortet lavet om til college, opkaldt efter nobelpristageren i økonomi bysbarnet Arthur Lewis, men der er stadig lidt ruiner, et par kanoner og krigsmindesmærker. Desuden er der et lille museum, der viser fund fra indianertiden.
Fra Castries går der en tværvej over øen til Dennerly og helt til Vieux Fort, hvor man vil se masser af flotte naturscenerier og små landsbyer, men de fleste tager enten nord- eller sydpå.
Ikke desto mindre er det en rar og livlig havne- og handelsby med masser af atmosfære. Byen er i øvrigt venskabsby med Taipei i Kina, der har skænket alle byens skraldespande, i det hele taget gør man meget ud af rene gader, og der er en hel forureningspatrulje, der skal sørge for ryddelighed.
Byen er mest berømt for sit marked, som regnes for et af de største i Caribien. Det ligger i en stor hal tæt på havnen, men strækker sig udendørs i Jeremie Street og videre ned til pladsen.
Byens centrum er Walcott Square med springvand og et grønt område, hvor folk mødes. På pladsen finder man øens største kirke, Cathedral of the Immaculate Conception (Den Ubesmittede Undfangelse). En stor stenkirke bygget i 1897. Den er kendt for sine meget farverige og meget caribiske indvendige dekorationer, der viser portrætter af helgener, motiver fra biblen og scenerier fra St. Lucia.
Området omkring havnen er præget af en tæt trafik til krydstogtskibe, hvis gæster skal hentes og bringes til udflugter. Mange af dem bliver dog i indkøbscentrene – et af dem ligger på den lille halvø Pointe Seraphine, hvortil der er hyppige færger fra havnen.
Det flotteste billede af Castries får man ved at køre op ad bjerget Morne Fortune (852 m). Der er et udsigtspunkt med mange salgsboder lige neden for generalguvernørens residens. På toppen af Morne Fortune, ved Fort Charlotte, fandt nogle af de mest blodige slag mellem englænderne og franskmændene sted. I dag er fortet lavet om til college, opkaldt efter nobelpristageren i økonomi bysbarnet Arthur Lewis, men der er stadig lidt ruiner, et par kanoner og krigsmindesmærker. Desuden er der et lille museum, der viser fund fra indianertiden.
Fra Castries går der en tværvej over øen til Dennerly og helt til Vieux Fort, hvor man vil se masser af flotte naturscenerier og små landsbyer, men de fleste tager enten nord- eller sydpå.
