Loading…

3 Dage På Kangaroo Island

På denne enestående ø kan i nyde lokale vine, gourmet frokoster og enestående udsigter, mens I udforsker øens mange naturreservater. Fra syngende fugle i eukalyptustræerne til myrepindsvin og wallabies – er øen et paradis for dyreelskere. Kom helt tæt på søløver, udforsk imponerende stenformationer og se tusindvis af pelssæler!

Dag 1
Tidlig morgen bliver I hentet på jeres hotel i Adelaide, og i bus køres I ad en naturskøn rute til Cape Jervis. Halvøen Fleurieu er fyldt med vinmarker, kystnære udkigsposter og bølgede bakker. Ved ankomsten til Cape Jervis stiger i ombord på en færge, der tager jer det sidste stykke vej til Penneshaw på Kangaroo Island. Turen med færge tager cirka 45 minutter. Ved ankomsten til Penneshaw bliver I modtaget af jeres lokale guide, der vil introducere jer til denne ultimative australske ø-oplevelse.

Dagens højdepunkter er mange. I vil komme forbi flere af øens naturreservater, hvor I kan observere det bedste af Australiens dyreliv i naturlige omgivelser. Kangaroo Island er et paradis for australsk dyreliv. Lyt til fuglene der i kor synger fra eukalyptustræernes trætoppe. Øen er hjemsted for omkring 250 fuglearter, og mange har på grund af deres isolation fra fastlandet udviklet deres egne underarter, hvilket gør dem helt unikke for Kangaroo Island. På jeres tur rundt på øen er der mulighed for at se myrepindsvin, wallabies (små og mellemstore kænguruer), reptiler og vilde blomster. Ved den spektakulære Seal Bay Conservation Park vil jeres guide tage jer med på en tur langs stranden. Denne bugt er hjemsted for en australsk søløvekoloni, og I vil kunne gå blandt søløverne, imens de ligger på stranden. Dette er en virkelig uforglemmelig oplevelse. Herefter er det tid til at indtage en lækker gourmet frokost, hvortil I får serveret sydaustralsk vin. Dagen fortsætter med en bushwalk eller en tur langs stranden. Når I går gennem øens midte, er det med at holde øjnene åbne, for her bor både koalaer og myrepindsvin. I løbet af dagen er der også chance for at høre Australiens sjældneste kakadue, Kangaroo Island Glossy Black. Til slut på dagen søger kænguruerne ud fra deres skjul for at græsse på de store marker. Efter en dag fyldt med oplevelser køres I hen til jeres hotel.

Dag 2
Dagen starter på den vestlige side af øen, hvor I skal på opdagelse i Flinders Chase National Park, der er en af ​​de ældste og vigtigste nationalparker i Sydaustralien. Parken dækker næsten 20 procent af øen, og meget af den består af beskyttelsesområder. På nært hold vil I kunne se nogle af de 10.000 pelssæler, der har deres koloni på Cape du Couedic. Her findes også nogle bemærkelsesværdige stenformationer, og ved Admirals Arch vil I se, hvordan naturens kræfter har skåret sig hul igennem jorden til en naturlig flot formation. Efter endnu en lækker gourmet frokost med tilhørende sydaustralsk vin vil det være muligt at se koalaer klatre rundt i trætoppene samt se kænguruer. Når dagen er ovre, køres I hen til jeres hotel.

Dag 3
I dag er der afgang fra jeres hotel til færgen, hvor turen atter går tilbage til fastlandet.