Loading…

3 Døgns Eventyr På Heron Island

Brug et par dage på at udforske et af østkystens mindste eventyr, som ligger midt i det klare, turkisblå hav i den sydlige del af Great Barrier Reef. Der er få steder, der egner sig bedre til et par dages eventyr end Heron Island - og derudover kan øen besøges hele året rundt!

Dag 1:
Fra fastlandet ved Gladstone skal I krydse det azurblå ocean syd for Great Barrier Reef for at komme til Heron Island. Hvordan er op til jer. I kan tage en to-timers bådtur med Heron Islander, hvor I kan sætte jer på dækket og nyde udsigten over koraløerne. Hvis I vil krydse over med manér kan I gøre det med vandflyver eller helikopter - så kan I virkelig få de fantastiske omgivelser at se!

Ved ankomst tjekker I end på jeres hotel og gør jeg klar til nogle begivenhedsrige dage.


Heron Island er et paradis for snorklere, så det er passende, at dét er første aktivitet. Det er nemt at udforske de nærliggende farvande, og da Heron Island ligger lige på tærsklen til Great Barrier Reef, kan I dykke lige ned i korallerne.

Hvis I besøger øen mellem november og maj, må I ikke gå glip af en solnedgang ved stranden. Skildpaddeungerne ligger på spring under sandet, og når temperaturen falder, stikker de af mod havet. At se disse små skildpadder bevæge sig ned ad stranden er et herligt syn, som I bare må krydse af på jeres bucket list! Hvis I vil se skildpaddemødrene komme op på stranden for at bygge rede, kan I planlægge en vågenat eller stå tidligt op ved solopgang fra november til januar. Det er al jeres tid og tålmodighed værd!

Dag 2:
Heron Island er også velsignet med nogle af de bedste dykkersteder på Great Barrier Reef - hvis ikke i hele verden - med næsten 21 dykkersteder inden for en kort sejltur. Dagen starter med en dykkertur, men revet kan udforskes flere gange om dagen og hvis forholdene tillader det, kan I endda kommer på natdyk.

Tilbring eftermiddagen i naturen, og tag på en af øens skønne vandreture, der tager jer forbi fascinerende naturfænomener - alt fra skildpaddehabitater og fuglekiggeri til koralrev og stjernekiggeri.

Efter en dag fyldt med oplevelser kan I nyde en bid mad på øens eneste restaurant.

Dag 3: 
Brug jeres sidste hele dag på øen på revvandringer og mere snorkling. Nybegyndere kan snorkle i Shark Bay, som er opkaldt efter de harmløse revhajer, der lever her, mens mere erfarne snorklere kan nå mere komplekse rev med båd.

Gå en tur med en naturvejleder, og lær om Heron Islands spændende historie. Turen går gennem skoven til Shark Bay og derefter tilbage langs stranden. I lærer alt om øens dannelse, koralbugter, lokale plante- og dyrearter og vigtigheden af de fugle og skildpadder, der vender tilbage til Heron Island år efter år. Hvis I vil lære mere om de omkringliggende økosystemer, så tag på en guidet tur til Heron Island Research Station. Se hvordan stationen fungerer, og hør om den vigtige miljøforskning, der udføres der. I vil få et bedre kendskab til revet og vigtigheden af dets bevarelse.

Dag 4:
Snup en smuk, tidlig solopgang for at sætte et perfekt punktum ved jeres dage på Heron Island. Tag tilbage til marinaen og tag Heron Islander tilbage til Gladstone.

Er I mere nysgerrige på Heron Island? Udover de ovenstående aktiviteter kan I også komme på guidet kajak og paddleboard tur, I kan besøge University of Queensland Research Station eller I kan opleve det betagende syn af solen, der går ned over det krystalklare vand fra et Sunset Cruise.