FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

16 dage / 15 nætter | Priser fra: kr. 14.714,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Uganda – Afrikas Perle, Uganda

Vi kan lige så godt starte med at nævne det bedste først; på denne 16 dages rundrejse i Uganda oplever I bjerggorillaer på helt tæt hold!

Men Uganda er meget mere end bjerggorillaer, og inden I når frem til gorillaerne i Bwindi Impenetrable National Park venter mange andre store oplevelser. Turen begynder meget passende i Ugandas største nationalpark; Murchison Falls National Park. Her venter game drives på savannen og bådture på Nilen mod de spektakulære Murchison Falls

I Queen Elizabeth National Park skal I holde godt udkig efter løver og leoparder, mens det på vandretur i Bigodi Swamp heldigvis især er fuglelivet, man betragter.

Se bøfler, flodheste og elefanter på en sejltur på Kazinga Channel – og husk også at holde udkig efter både krokodiller og fugle. Måske er I heldige at se en gruppe chimpanser i den uberørte Kyambura Gorge og ved Ishasha regionen, kan man være heldig at se de sjældne træklatrende løver.

Højdepunktet er naturligvis besøget hos bjerggorillaerne i Bwindi Impenetrable National Park. Det er en helt unik oplevelse at betragte disse blide kæmper i deres naturlige element.

Turen begyndte i Ugandas største nationalpark – og slutter i en af de mindste; Lake Mburo National Park. Hvad Lake Mburo National Park ikke har i størrelse har den til gengæld i udvalg af varieret flora og fauna.

Turen foregår i en international gruppe med engelsktalende rejseleder med plads til kun 12 deltagere. Oplevelsen er intim – og helt unik!

Der er to overnatningsmuligheder: ”doven camping”, hvor man som oftest sover i telt (som er rejst på forhånd og har komfortable feltsenge) og deler bad og toilet eller den lidt mere komfortable udgave, hvor man sover på lodges undervejs (bemærk; ikke luksuslodges!)

Dag 1: Ankomst og transport til Murchison Falls National Park
Fra morgenstunden bliver I hentet på hotellet og kørt mod Murchison Falls National Park. Undervejs er der flere stops og god mulighed for at nyde den formidable udsigt over Murchison Falls, hvor Nilen bryder gennem klipperne og falder næsten 45 meter ned. Sidst på eftermiddagen er der ankomst til Paraa, hvor der overnattes tre nætter. Dagen slutter med maner med en drink i solnedgangen og udsigt til Nilen.

Dag 2: Oplevelser i Murchison Falls National Park
Den første del af dagen bruges på gamedrives i nationalparken og langs Nilens bredder. Eftermiddagen bruges på en bådtur på Nilen, hvor man sejler helt hen til vandfaldene. Hold udkig efter flodheste, krokodiller, bøfler, elefanter – og naturligvis de store flokke af fugle, som lokkes af vandet.

Dag 3: Oplevelser i Murchison Falls National Park
Tidligt om morgen er der sejltur ned af Nilen til der, hvor Nilen løber ud i Lake Albert, som er Afrikas syvende største sø. Turen tager det meste af dagen, og man bruger god tid til at nyde den smukke nationalpark og dyrelivet i deltaet. Hvis I er heldige får I et glimt af den sky træskonæb. Eftermiddagen er til afslapning – og måske en lur.

Dag 4: Murchison Falls til Kibale National Park
Fra morgenstunden er der afgang mod Kibale National Park, hvortil man ankommer sidst på eftermiddagen. Undervejs gøres der stop, hvor man kan nyde den smukke udsigt til Nilen, søen og The Great Rift Valley. Velankommet til Kibale venter et godt aftensmåltid, inden I sikkert snart går til ro efter dagens køretur. Husk ørepropperne. I er nu i tropisk regnskov, og frøerne og cikaderne kæmper om at lave mest spektakel. Det er meget eksotisk!

Dag 5: Oplevelser i Kibale
Nationalparken er efter sigende hjem for den største koncentration af forskellige primater i hele Østafrika. Især chimpanserne er naturligvis meget populære. Morgenen begynder med en vandretur gennem skoven på udkig efter netop det – chimpanser. Men husk også at nyde naturen iøvrigt. Den frodige skov tiltrækker også store koncentrationer af både sommerfugle og farverige, eksotiske fugle. Over middag venter en vandretur i Bigodi Swamp, hvor der som oftest også bliver tid til et besøg i den lokale landsby,

Dag 6: Kibale – Queen Elizabeth National Park
Tidligt om morgenen er der afgang mod Queen Elizabeth National Park. Turen går gennem byen Fort Portal – en slående kontrast til regnskovens ro. Ved middagstid er der ankomst til Queen Elizabeth, hvor den enestående udsigt over den smukke Kazinga kanal. Kanalen forbinder de to søer, Lake George og Lake Edward og tiltrækker store fugleflokke samt en af verdens største koncentrationer af flodheste og nilkrokodiller. Efter frokost er der lidt tid til at slappe af, inden eftermiddagen byder på gamedrive.

Dag 7: Oplevelser i Queen Elizabeth National Park
Dagen bruges på gamedrives i nationalparken. Her er store flokke af både løver, elefanter og den særlige antilopeart, Uganda kob. I skal naturligvis også på en sejltur på Kazinga kanalen, hvor der er gode muligheder for at betragte dyrelivet fra vandsiden.

Dag 8: Oplevelser i Queen Elizabeth National Park
Endnu en dag i denne skønne nationalpark. En af de store attraktioner her i nationalparken er Kyambura Gorge, hvor der er mulighed for at se chimpanser. Da man her befinder sig i en kløft er det som oftest relativt nemt at se chimpanserne. Efter frokost går turen til den sydlige del af nationalparken, hvor de berømte træklatrende løver holder til. Udover her i Queen Elizabeth er det kun i Tanzania, det er muligt at se løver klatre i træer.

Dag 9: Queen Elizabeth – Lake Bunyonyi
Efter morgenmaden køre I til Lake Bunyonyi, der ligger i smukke bakkede omgivelser i det vestlige Uganda. Området her kalder også ”Afrikas svar på Schweiz” – så kan I næsten selv forestille jer, hvordan her ser ud..... Søen tiltrækker mange fugle og er ligeledes kendt for sin population af oddere. Resten af dagen tilbringes her ved søen. Man kan svømme her, eller tage en kanotur – hvus man da ikke bare vil nyde det smukke sceneri fra bredden. Husk kikkerten, så I kan spotte nogle af de mange fuglearter.

Dag 10: Lake Bunyonyi - Bwindi Impenetrable National Park
Forude venter turens virkelige højdepunkt. Fra morgenstunden går turen nu til Bwindi Impenetrable National Park, som er hjemsted for bjerggorillaerne. Hvis I trænger til at bruge benene lidt, er her er smuk 14 km vandretur langs søen og over bakkerne.

Dag 11: Gorilla trekking
Idag er dagen, hvor I skal på gorillatrekkning. Først kører man til nationalparkens hovedkvarter, hvor tilladelsen udleveres og en række informationer skal gives, før I kan begynde på trekket. Der er meget strikse regler, der skal overholdes, og man kan ikke på forhånd vide, hvilken gruppe gorillaer man bliver sendt afsted for at finde. Derfor ved man heller ikke, hvor langt man skal gå, så det er bare med at væbne sig med tålmodighed og en god portion eventyrlyst. Turen går nu gennem den vilde regnskov i den retning, trackerne mener, gorillaerne er. Når I finder familien, har I maks. en time sammen med dem, inden turen går retur mod informationscenteret. Det er svært at beskrive følelsen af at sidde få meter fra de udrydningstruede kæmper. Uanset hvor langt der er ind til ”jeres” familie, tør vi godt love, at det er alle anstrengelserne værd! Det er vigtigt at sige, at gorillaerne er vilde, og der er derfor ingen garanti for at man ser dem. Men succesraten er høj.

Dag 12: Bwindi Impenetrable National Park - Kisoro
Fra Bwindi Impenetrable National Park går turen nu helt ned i det fjerneste hjørne af Uganda – helt nede ved grænseområdet mellem Uganda, Rwanda og Congo. Her ligger byen Kisori, hvor ”gorillakvinden” Dian Fossey ofte kom. Hun holdt til på hotellet Travellers Rest Hotel, når hun var i byen – og det er naturligvis her, I skal bo de næste to nætter.

Dag 13: Oplevelser i Kisoro
Dagen tilbringes i og omkring Kisoro. Der er en række muligheder for aktiviteter såsom gorillatrekking, fugleture, bestigning af vulkaner, kanoture osv osv.

Dag 14: Kisoro – Lake Mburo National Park
Der er afgang mod Lake Mburo National Park. Det er en af de mindre nationalparker i Uganda – til gengæld er her et rigt udvalg af både flora og fauna! Eftermiddagen bruges på et besøg i en lokal landsby.

Dag 15: Lake Mburo National Park
Tidligt om morgenen er der afgang på gamedrive. Her er et varieret udvalg af dyr – bl.a. 68 pattedyrsarter og 315 fuglearter. Søen Lake Mburo er primært flankeret af åben savanne så til den ene side kan man have bøfler og leoparder – og til den anden side krokodiller og flodheste. Og overalt er der fugle; isfugle, ørne, pelikaner, storke osv. Et sandt paradis! Om eftermiddagen venter en bådtur på søen, hvor man kan se det hele lidt fra den anden side, inden I igen om eftermiddagen og aftenen tager på gamedrive. Forhåbentlig er de nataktive dyr nu ved at vågne op til dåd!

Dag 16: Lake Mburo National Park - Kampala
Turen er næsten slut. I kører det sidste stykke til Kampala, Ugandas hovedstad. Inden I når så langt, krydser I dog ekvator, hvor der naturligvis gøres et stop. I kan blive kørt direkte i lufthavnen, men I kan naturligvis også vælge at tage en ekstra nat i Kampala, hvis I foretrækker det.

Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 14.714,00 pr. person
Varighed:16 dage / 15 nætter
Inkluderet:* Lufthavnstransfer
* Første nat før turens begyndelse
* Alle overnatning i "lazy camping" (mulighed for opgradering - spørg på pris)
* Al transport og guide på hele turen
* Morgenmad alle dage samt drikkevand
* Park-entreer
* Gorilla og chimpansetrekking

Bemærk: prisen er pr. person og baseret på, at der er min 6 deltagere. Maks antal deltagere: 12
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly samt indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Gorillatilladelser (vi sørger for tilladelserne for jer. pris USD: 600,-. pr. person)
* Drikkepenge
* Evt. sidste overnatning i Uganda

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.