FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

13 dage / 12 nætter | Priser fra: kr. 11.034,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Mexico & Belize - Caribiske perler på barfods-luksushoteller, Mexico

Vi har her sammensat en spændende kombination for jer, der gerne vil opleve den caribiske kyst på en ny måde med fokus på strand, dykning og snorkeleventyr. Drømmer I om en ferie, hvor I er tæt på havet og bor ved nogle af Mellemamerikas smukkeste strande er dette et rigtigt godt bud.

Rejsen starter med en uge ved den skønne strand i charmerende Tulum i Mexico. Tulum er et glimrende udgangspunkt, hvis man ønsker at lave dagsture til nogle af områdets talrige attraktioner. Oplev for eksempel mayapyramiderne ved Chichén Itzá, Tulum eller Coba. Udforsk Cenotes – de underjordiske grotter, hvor man kan svømme og dykke. Besøg de fine gamle byer fra den spanske kolonitid – såsom Valladolid eller tag til naturreservatet Sian Kaan. Listen af muligheder er næsten lige så lang som stranden ved Tulum.

Fra Tulum tager I selv en bus de cirka tre timer til Chetumal, hvorfra der afgår speedbåde til San Pedro, Ambergris caye i Belize. Sejlturen tager også omkring tre timer. I San Pedro checker I ind på et lækkert hotel. Én anden mulighed er at sejle en halv time mere til den stille ø Caye Caulker i stedet. Under alle omstændigheder får I en uge ude ved det næststørste koralrev i verden – hvilket selvsagt betyder masser af snorkling og dykning. Er man ikke så meget til at snorkle og dykke, er forholdene også perfekte til at nyde stranden og komme helt ned i tempo på de tilbagelænede øer og atoller.

Dag 1: Ankomst Tulum - 6 nætter på Hotel Hip
Dag 2-6: Fridage i Tulum: Nyd stranden og/eller tag på udflugt i området
Dag 7: Tulum - Chetumal - San Pedro, 6 nætter på Hotel Ramon's Village
Dag 8-12: Fridage i San Pedro: Snorkling, dykning og afslapning ved stranden
Dag 13: San Pedro - Belize City lufthavn

Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 11.034,00 pr. person
Varighed:13 dage / 12 nætter
Inkluderet:* 12 nætter på 4* hoteller i dobbelt værelse med morgenmad (Hotel Hip & Hotel Ramons Village)
* Transport Cancun – Tulum
* Transport fra havn til hotel og hotel til havn i San Pedro
* Watertaxi San Pedro – Belize City og transport fra havnen i Belize City til lufthavnen

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly
* Udflugter
* Drikkepenge
* Bus til Chetumal fra Tulum og færge fra Chetumal til San Pedro

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Ankomst til Mexico

Når I lander i Cancun, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til den afslappede badeby Tulum. Her checker I ind på det lækre hotel, hvor I skal tilbringe de næste 6 nætter.

Dag 2 : Tulum

I løbet af jeres ophold i Tulum skal I selvfølgelig sørge for at nyde de lækre strande, som I nærmest er bosat på. Der er dog også rigtigt gode muligheder for at arrangere udflugter i området. I kan for eksempel besøge nogle af områdets mayapyramider, en af de smukke koloniale byer eller udforske de underjordiske grotter kaldet Cenotes.

Dag 7 : Tulum - Chetumal - San Pedro, Belize

I dag tager i på egen hånd bussen til Chetumal. Herfra stiger I på færgen til San Pedro. Fremme ved San Pedro bliver I hentet på havnen og kørt til jeres hotel, hvor I skal bo 6 nætter. Her bor I så godt som i strandkanten.

Dag 8 : San Pedro

Der er gode muligheder for snorkling og dykning i området omkring San Pedro. I bor tæt ved verdens største koralrev, og det er derfor oplagt at tage på udflugt for at opleve det smukke undervandsliv. Derudover kommer I helt ned i tempo, når I slentrer langs vandkanten eller sidder og kigger ud over havet lige ved jeres hotel.

Dag 13 : Afgang fra Belize

I bliver kørt til havnen, hvorfra i tager en vandtaxa til Belize City. Fremme på havnen i Belize City bliver I hentet af en chauffør, der kører jer til lufthavnen.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.