Madagaskar: Strand & safari

Fantastisk dyreliv, kridhvide sandstrande og forskelligartede lemurer. Oplev det bedste af Madagaskar på denne rundrejse!
Nosy be, øde ø
Du er her:
  • Madagaskar: Strand & safari
location Madagaskar
location Naturrejser, Safari
location 10 dage / 9 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 26.242 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

På rejsen gennem Madagaskar oplever I spetakulære udsigter, hvide sandstrande, smukke orkideer og lemurer i forskellige afskygninger. Rejsen begynder i Nosy Be, der er kendt for den smukke strand og det facinerende turkisblå vand. Herfra går turen gennem Antananarivo, videre til Andasibe Nationalpark. Her har I et par dage til at opleve den storslåede natur og det fantastiske dyreliv. Til slut rejser I til Madagaskars spændende hovedstad, Antananarivo, hvor I nyder de sidste to dage.

Hvis I ønsker flere dage, kan rejsen naturligvis forlænges efter jeres ønsker.

Billeder fra Madagaskar: Strand & safari

Detaljeret program

  • Nosy Be.gallery_image.2

    Dag 1 : Ankomst til Nosy Be

    Velkommen til Madagaskar! I ankommer til lufthavnen hvor I transporteres til jeres hotel på Nosy Be. I overnætter de kommende tre dage på Tsara Komba Luxury Beach & Forest Lodge på Nosy Komba, der er en af de smukkeste øer i Nosy Be øgruppen. Hotellet er en del af National Geographics eksklusive Unique Lodges of the World og ligger isoleret, helt ned det smukke hav og en hvid sandstrand, og er omgivet af frodig skov. Her hersker en autentisk charme af det Indiske Ocean møder Afrika. De elegante hytter ligger spredt op af en bakke og omgivet af grønt. Man får derfor rigelig lejlighed til at nyde ro og tropisk fuglesang.
  • Dag 2 : Fridag på Nosy Be

    I har dagen til fri disposition. Snup en dukkert i det klare vand, eller tag på en hyggelig slentretur langs stranden.
  • Dag 3 : Fridag på Nosy Be

    I har dagen til fri disposition.
  • Dag 4 : Andasibe Nationalpark

    I vinker farvel til smukke Nosy Be og stiger ombord på et fly mod fastlandet. Ved ankomst til Antananarivo lufthavn venter en lokal guide, der transporterer jer til Andasibe Nationalpark. Efter check in på hotellet, tag da på en spændende aftentur i Andasibe-området for at observere nataktive lemurer og andre natlige dyr. I overnatter på Andasibe Hotel, der tilbyder 12 bungalows og ligger i et smukt naturområde. Andasibe og Mantadia Reserve er tæt ved og derudover ligger hotellet op af en mindre privat skov.
  • Dag 5 : Morgenudflugt i Andasibe Nationlpark

    Efter morgenmaden tager I på et morgenbesøg i Andasibe's særlige reservat, hvor I vil opleve de mange arter, der bor i skoven. Guiden vil forsøge at finde Indri Indri arten, der er de største lemurer på øen. Dette 810 ha store reservat er unikt med sin fauna og flora. Området indeholder en bred vifte af orkideer, baldakiner og dyr som kamæleoner og mange fuglearter.
  • Andasibe.gallery_image.2

    Dag 6 : Reptil & Sommerfugle farm + Antananarivo

    Efter morgenmaden går turen tilbage til hovedstaden, også kaldet Tana, hvor I på vejen stopper til frokost på Reptile & Butterfly farmen (frokost for egen regning). Madagaskars hovedstad kaldes også 'Tusinders by', og det er her den første konge begyndte at forene de forskellige kongeriger på øen. Tag på en kort byorienteringstur rundt i Madagaskars storby. I ankommer til jeres hotel sidst på eftermiddagen.
  • Dag 7 : Ifotoka

    I flyver videre sydpå og ankommer til Fort Dauphin lufthavn. Ved ankomsten vil I blive mødt af jeres guide, der tager jer med ud og spiser frokost i Fort Dauphin, inden I kører vestpå mod Antandroy Spiny Forest. Den tre timers lange rejse byder på en kontrast af landskaber lige fra rismarkerne på den østlige kyst over det frodige tropiske plateau, til det mere tørre område af sisalplantager og "pigget skov". I overnatter 3 nætter på Mandara River Campen, der ligger i det afsidesliggende, sydlige Madagaskar, og giver eksklusiv adgang til et af verdens mest unikke økosystemer. Lodgens charmerende telte kombinerer autentisk bush-flair med komforten ved moderne indkvartering. Måltider på lodgen er desuden en fornøjelse! Køkkenchefen har perfektioneret kunsten at producere friske croissanter i bushen. Han har også fundet en pålidelig kilde til frisk hummer, lokal fisk og rejer.
  • Dag 8 : Udflugter i Ifotoka

    Mandara River Kamp tilbyder daglige aktiviteter, der altid vil omfatte vandreture for at se det imponerende dyreliv, som Madagaskar er berømt for. De bedste tidspunkter for disse gåture er om morgenen og eftermiddagen for at undslippe solens varme. Hvor passende, vil natlige gåture blive arrangeret, da dette ofte er det bedste tidspunkt at se mange krybdyrsarter, såvel som de natlige lemurarter.
  • Dag 9 : Udflugter i Ifotoka

    Vælg imellem en vifte af udflugter på Madara River Kamp.
  • Dag 10 : Afrejse fra Madagaskar

    Efter 10 spændende dage på Madagaskar, bliver I afhentet af en chauffør og køres fra Ifotoka tilbage til Fort Dauphin. Herfra starter rejsen hjem eller videre ud i verden.

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 26.242 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
10 dage / 9 nætter

Inkluderet

* Morgenmad og aftensmad dagligt plus 5 frokoster
* 9x nætter
* Al transport og gruppetransfer
* Aktiviteter og udflugter som nævnt i programmet
* Specialiserede lokalguider i nationalparkerne
* Parkergebyrer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse.

Rejsen kan også arrangeres som grupperejse.

Ikke inkluderet

* Flybilletter
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

14585 250822 CSJ

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.

https://www.rejsegarantifonden.dk/
https://www.travelassoc.dk/