FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

12 dage / 11 nætter | Priser fra: kr. 8.893,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Krydstogt og badeferie på de caribiske øer, Barbados

Rejs med på ø-hop til Barbados. Vi har sammensat en rejse, der kombinerer krydstogt og strandferie. I starter med 4 dages solferie på Barbados, hvorefter I træder ombord på krydstogtskibet. I sejler ud fra Barbados, hvorefter næste ø er Saint Lucia kendt for de majestætiske Piton bjerge. Herfra når I til naturskønne Saint Kitts og Saint Maarten, der er verdens mindste landareal delt mellem to nationer - Frankrig og Holland. Næste ø er Puerto Rico, hvor I kan opleve den storslåede regnskov, El Yunque. Den sidste ø, I besøger, er Den Vestindiske Ø Saint Thomas, en tidligere dansk koloni, der ligger som en frodig sukkertop omgivet af smukke sandstrande. Den sidste dag nyder i ombord på skibet.

Dag 1: Ankomst til Barbados
Dag 2-4: Stranddage på Barbados
Dag 5: Ombord på krydstogt - Barbados
Dag 6: St. Lucia
Dag 7: St. Kitts
Dag 8: St. Maarten
Dag 9: San Juan
Dag 10: St. Thomas
Dag 11: Fridag ombord på skibet
Dag 12: Afrejse fra Barbados

Rejsedatoer i 2018: 3. marts, 7. april, 19. maj, 16. juni og 24. november.


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 8.893,00 pr. person
Varighed:12 dage / 11 nætter
Inkluderet:* Alle transfers mellem lufthavn, hotel og havn
* 4 overnatninger på 3* hotel på stranden på Barbados
* 7 overnatninger ombord på krydstogt
* Helpension ombord på krydstogtet (i buffetrestauranten eller hovedrestauranten, hvor der er ny menú hver aften)
* Underholdning ombord (nyt show hver aften)

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Flybilletter
* Måltider på hotel på Barbados
* Drikkepenge
* Udflugter på de enkelte øer

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

13762 201117 CAR

Dag 1 : Ankomst til Barbados

Velkommen til Barbados!
Barbados er en lille ø med knap 25 km fra øst til vest. Trods øens størrelse er der alligevel meget at se og opleve. Barbados er blandt andet kendt for sine utrolig smukke drypstenshuler. Langs kysten finder man strande af enhver art heriblandt den fredelige Paradise Beach på vestkysten og Miami Beach på sydkysten. Når I ankommer i lufthavnen, bliver I hentet og kørt til jeres hotel.

Dag 2 : Barbados

Stranddag på Barbados

Dag 3 : Barbados

Oplevelser på egen hånd

Dag 4 : Barbados

Stranddag på Barbados

Dag 5 : Ombord på krydstogt - Barbados

I dag starter jeres krydstogtrejse. I sejler ud fra Barbados havn i Brigdetown. Herfra venter jer 8 dage fyldt med spændende oplevelser på de forskellige øer.

Dag 6 : St. Lucia

I dag ankommer I til Saint Lucia.
Saint Lucia byder på et ægte, naturligt landskab med smukke palmestrande, kilometer af uspoleret regnskov og de majestætiske Piton bjerge. Derudover imponerer øen med naturlige vandfald, betagende udsigter, autentisk kultur og en imødekommende lokalbefolkning.

Dag 7 : St. Kitts

Næste stop er Saint Kitts, som har et imponerende landskab. Saint Kitts blev af deres indianske befolkning kaldt "De smukke vandes ø". Som navnet antyder, hører Saint Kitts til en af de mest naturskønne øer i Caribien. På øen skal man opleve de regnskovsklædte bjerge, gamle sukkerplantager og smukke saltsøer.

Dag 8 : St. Maarten

Velkommen til Saint Maarten! St. Maarten er verdens mindste ø tilhørende to lande: Holland og Frankrig - øens nordlige del ejes af Frankrig, mens den sydlige del ejes af Holland. Det er tydeligt at mærke forskel på de to halvdele. Den hollandske del med hovedbyen Phillipsburg er præget af masser af restauranter og toldfrie butikker. På den franske del, der kaldes St. Martin, oplever man mere livlige fortovscafeer, modebutikker og gourmet restauranter. Her ligger hovedbyen ved Marigot Bay.
Generelt er St. Martin en grøn ø med et bakket landskab og en imponerende udsigt fra dets højeste punkt, Pic Du Paradis. Desuden har øen nogle af de smukkeste strande i Caribien med aktiviteter for alle.

Dag 9 : San Juan

I sejler i dag til den caribiske perle San Juan i Puerto Rico. Puerto Rico blev tilbage i september hårdt ramt af to tropiske orkaner. Øen er stadig i gang med at blive genopbygget, og turismen bidrager positivt hertil.
På en dag i Puerto Rico kan I opleve den storslåede regnskov El Yunque. Regnskoven beliggende i Luquillo-bjergene byder på frodige, grønne landskaber og et enestående dyreliv. I kan blandt andet støde på desmerdyr, slanger (ikke giftige), den sjældne puertoricanske papegøje og coqui frøen, hvis karakteristiske kvæk kan høres på en tur gennem regnskoven.
Livet under havoverfladen er også helt fantastisk. Havet er spækket med talrige fiskearter, som lever fredeligt side om side mellem korallerne. Dagen kan med fordel bruges på at tage med på en katamarantur, hvor I kan snorkle og kigge på de mange farvestrålende fisk.

Dag 10 : St. Thomas

I dag lægger I til ved Den Vestindiske Ø Saint Thomas, der ligger som en frodig bjergrig sukkertop omgivet af smukke sandstrande. Flere steder på øen vokser mangrover og palmer helt nede i vandkanten.
I kan i dag opleve St. Peter Great House & Botanical Gardens i de frodige omgivelser mellem øens vulkanske toppe. Det er også her I kan finde udsigtspunktet ”Drakes Seat”, opkaldt efter den engelske admiral Sir Francis Drake. St. Thomas er også kendt for Magens Bay, der er i blandt de smukkeste strande i verden.

Dag 11 : Fridag ombord på skibet

Fridag ombord på skibet
I dag skal I ikke besøge nogen ø, men nyde jeres ophold ombord på skibet. Der er mulighed for forskellige aktiviteter. Om aftenen fejrer i den sidste aften ombord.

Dag 12 : Afrejse fra Barbados

I vender i dag tilbage til Barbados. En eventyrlig rejse er ved vejs ende, og når I kommer i land, bliver I kørt fra havnen til lufthavnen.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.