Loading…

Krydstogt og badeferie på de caribiske øer

Tag med på krydstogt til skønne Caribien og oplev de forskelligartede øer - Barbados, St. Lucia. St. Kitts, St. Maarten, Puerto Rico og St. Thomas. PRISEN ER INKL. FLY!

Rejs med på ø-hop til Barbados. Vi har sammensat en rejse, der kombinerer krydstogt og strandferie. I starter med 2 dages solferie på Barbados, hvorefter I træder ombord på krydstogtskibet. Den første dag nyder i ombord på skibet. Det første stop er er Puerto Rico, hvor I kan opleve den storslåede regnskov, El Yunque. Den næste ø, I besøger, er Den Vestindiske Ø Saint Thomas, en tidligere dansk koloni, der ligger som en frodig sukkertop omgivet af smukke sandstrande. Herfra når I til naturskønne Saint Maarten og Saint Kitts, der er verdens mindste landareal delt mellem to nationer - Frankrig og Holland. Sidste ø, I besøger, inden retur til Barbados er Saint Lucia kendt for de majestætiske Piton bjerge.


Dag 1: Afgang fra København og ankomst til Barbados
Dag 1-3: Stranddage på Barbados
Dag 3: Ombord på krydstogt - Barbados
Dag 4: Fridag ombord på skibet
Dag 5: Puerto Rico, San Juan
Dag 6: St. Thomas
Dag 7: St. Maarten
Dag 8 : St. Kitts
Dag 9: St. Lucia
Dag 10: Afrejse fra Barbados

Krydstogtet sejler som regel én gang om ugen.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Barbados
2 Barbados
3 Barbados
4 Barbados
5 Ombord på krydstogt - Barbados
12 Afrejse fra Barbados

Dag 1 : Ankomst til Barbados

Velkommen til Barbados!

Barbados er en lille ø med knap 25 km fra øst til vest. Trods øens størrelse er der alligevel meget at se og opleve. Barbados er blandt andet kendt for sine utrolig smukke drypstenshuler. Langs kysten finder man strande af enhver art heriblandt den fredelige Paradise Beach på vestkysten og Miami Beach på sydkysten. Når I ankommer i lufthavnen, bliver I hentet og kørt til jeres hotel.

Dag 2 : Barbados

Stranddag på Barbados

Dag 3 : Barbados

Oplevelser på egen hånd

Dag 4 : Barbados

Stranddag på Barbados

Dag 5 : Ombord på krydstogt - Barbados

I dag starter jeres krydstogtrejse. I sejler ud fra Barbados havn i Brigdetown. Herfra venter jer 8 dage fyldt med spændende oplevelser på de forskellige øer.

Dag 6 : St. Lucia

I dag ankommer I til Saint Lucia.

Saint Lucia byder på et ægte, naturligt landskab med smukke palmestrande, kilometer af uspoleret regnskov og de majestætiske Piton bjerge. Derudover imponerer øen med naturlige vandfald, betagende udsigter, autentisk kultur og en imødekommende lokalbefolkning.

Dag 7 : St. Kitts

Næste stop er Saint Kitts, som har et imponerende landskab. Saint Kitts blev af deres indianske befolkning kaldt "De smukke vandes ø". Som navnet antyder, hører Saint Kitts til en af de mest naturskønne øer i Caribien. På øen skal man opleve de regnskovsklædte bjerge, gamle sukkerplantager og smukke saltsøer.

Dag 8 : St. Maarten

Velkommen til Saint Maarten! St. Maarten er verdens mindste ø tilhørende to lande: Holland og Frankrig - øens nordlige del ejes af Frankrig, mens den sydlige del ejes af Holland. Det er tydeligt at mærke forskel på de to halvdele. Den hollandske del med hovedbyen Phillipsburg er præget af masser af restauranter og toldfrie butikker. På den franske del, der kaldes St. Martin, oplever man mere livlige fortovscafeer, modebutikker og gourmet restauranter. Her ligger hovedbyen ved Marigot Bay.

Generelt er St. Martin en grøn ø med et bakket landskab og en imponerende udsigt fra dets højeste punkt, Pic Du Paradis. Desuden har øen nogle af de smukkeste strande i Caribien med aktiviteter for alle.

Dag 9 : San Juan

I sejler i dag til den caribiske perle San Juan i Puerto Rico. Puerto Rico blev tilbage i september hårdt ramt af to tropiske orkaner. Øen er stadig i gang med at blive genopbygget, og turismen bidrager positivt hertil.

På en dag i Puerto Rico kan I opleve den storslåede regnskov El Yunque. Regnskoven beliggende i Luquillo-bjergene byder på frodige, grønne landskaber og et enestående dyreliv. I kan blandt andet støde på desmerdyr, slanger (ikke giftige), den sjældne puertoricanske papegøje og coqui frøen, hvis karakteristiske kvæk kan høres på en tur gennem regnskoven.

Livet under havoverfladen er også helt fantastisk. Havet er spækket med talrige fiskearter, som lever fredeligt side om side mellem korallerne. Dagen kan med fordel bruges på at tage med på en katamarantur, hvor I kan snorkle og kigge på de mange farvestrålende fisk.

 

Dag 10 : St. Thomas

I dag lægger I til ved Den Vestindiske Ø Saint Thomas, der ligger som en frodig bjergrig sukkertop omgivet af smukke sandstrande. Flere steder på øen vokser mangrover og palmer helt nede i vandkanten.

I kan i dag opleve St. Peter Great House & Botanical Gardens i de frodige omgivelser mellem øens vulkanske toppe. Det er også her I kan finde udsigtspunktet ”Drakes Seat”, opkaldt efter den engelske admiral Sir Francis Drake. St. Thomas er også kendt for Magens Bay, der er i blandt de smukkeste strande i verden.

Dag 11 : Fridag ombord på skibet

Fridag ombord på skibet

I dag skal I ikke besøge nogen ø, men nyde jeres ophold ombord på skibet. Der er mulighed for forskellige aktiviteter. Om aftenen fejrer i den sidste aften ombord.

Dag 12 : Afrejse fra Barbados

I vender i dag tilbage til Barbados. En eventyrlig rejse er ved vejs ende, og når I kommer i land, bliver I kørt fra havnen til lufthavnen.


Priser og varighed

Priser fra: : 12.732,00 kr. pr. person

Varighed: 10 dage / 9 nætter

Inkluderet

* Fly mellem Danmark og Barbados
* Alle transfers mellem lufthavn, hotel og havn
* 2 overnatninger på det 3* hotel Infinity on the Beach på Barbados
* 7 overnatninger ombord på krydstogt i indvendig kahyt
* Helpension ombord på krydstogtet (i buffetrestauranten eller hovedrestauranten, hvor der er ny menú hver aften)
* Underholdning ombord (nyt show hver aften)

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Vi kan selvfølgelig også booke udvendig kahyt eller kahyt med balkon.

Opgradering til Accra Beach Hotel: Samlet pris kr 13.105 pr person.
Opgradering til det 4* hotel South Beach på Barbados: Samlet pris kr 14.350 pr. person

Vi kan selvfølgelig også booke andre hoteller til jer.

Ikke Inkluderet

* Måltider på hotel på Barbados
* Lokale skatter, der afregnes på hotellet
* Drikkepenge
* Udflugter på de enkelte øer

13762 290120 CAR

Andre rejseforslag

Oplev caribisk stemning På Barbados

Oplev smukke Barbos - Den tropiske ø med caribisk og engelsk stemning. PRISEN ER INKL. FLY!