Loading…

Bali & Øst Java Rundrejse

Rejs til chamerende Balis højdepunkter med en afstikker til den autentiske naboø Java!

Denne Bali & Øst Java Rundrejse tager jer med på en uforglemmelig oplevelse, hvor I vil udforske nogle af Balis mest ikoniske destinationer, herunder den kunstneriske by Ubud og den maleriske kystby Sanur. Men det stopper ikke der. I vil også få mulighed for at opdage de mere ukendte og autentiske sider af Indoensien når I tager en afstikker til øen Java.

 

På Bali vil I komme tæt på det lokale liv, når I besøger mindre landsbyer, hvor de venlige beboere inviterer jer ind i deres dagligdag og viser jer deres traditionelle gøremål. I vil deltage i spændende aktiviteter som white water rafting og forkæle jer selv med en afslappende balinesisk massage. På Java vil I blive mødt af en imponerende natur, når I begiver jer på en tidlig morgen trekkingtur til Ijen krateret. Her vil I opleve det hårde arbejde hos de lokale, der bærer svovlen på deres rygge tilbage til landsbyerne. Det vil være et unikt indblik i deres daglige liv og hvor hårdt et arbejde de udfører.

Dag 1 : Ankomst til Bali

Velkommen til den fortryllende ø Bali! Ved jeres ankomst til lufthavnen vil I blive mødt af en venlig chauffør, der vil sørge for, at I bliver taget godt imod. I vil blive transporteret direkte til jeres vidunderlige hotel i Sanur.

Dag 2 : Fridag i Sanur

TI har dagene til fri disposition i den afslappende strandby Sanur. Dagene er jeres til at nyde i jeres eget tempo og udforske, hvad denne charmerende destination har at byde på.

Dag 3 : Fridag i Sanur

Dagen er til fri disposition.

Dag 4 : Sanur -> Pekutatan m. stop på vejen

Om morgenen bliver I afhentet på jeres hotel i Sanur, klar til en dag med spændende oplevelser. Jeres første stop vil være Marga Village i Tunjuk, hvor I vil få mulighed for at udforske og opleve det daglige liv i landsbyen. I vil blandt andet besøge en lokal skole og få indblik i balinesisk undervisning og kultur. Her vil I også få mulighed for at deltage i nogle af landsbyens daglige aktiviteter og få et autentisk indblik i det lokale samfund.

Efter frokosten fortsætter jeres udflugt langs Balis smukke vestkyst. I vil passere Klecung stranden, hvor I kan beundre den naturskønne kystlinje og det imponerende landskab. Herefter ankommer I til Pekutatan, hvor I vil tilbringe natten.

Dag 5 : Pekutatan -> Java m. stop på vejen

Det første stop på programmet er en fascinerende gummiplantage, hvor I vil få mulighed for at udforske plantagen og lære om den lokale gummi- og latexproduktion. I vil blive guidet rundt i to timer og få indblik i den traditionelle høst og forarbejdning af gummi. Efter besøget på gummiplantagen fortsætter I jeres rejse til færgeterminalen, hvor I vil sejle i cirka en time til Balis naboø, Java. I overnatter i Banyuwangi, der ligger tæt på det imponerende Ijen-krater. 

Dag 6 : Banyuwangi: Ijen krateret

Dagen starter tidligt, så I kan komme ud til Ijen krateret i tide til at se solen stå op over det smukke landskab. I hentes på hotellet klokken 4, hvorefter I sætter kursen mod Ijen bjergene. I kører gennem landsbyer, rismarker, kaffeplantager og en af Javas sidste regnskove. Her er luftfugtigheden høj, dyrelivet rigt og skoven frodig. I kører til landsbyen Licin og starter et 90 minutters hike mod Ijen krateret. I 2883 meters højde er udsigten over det fantastiske landskab og den næsten turkise sø i midten næsten ubeskrivelig. I ser sandsynligvis minearbejderne, der bevæger sig ned i krateret for at udvinde malm. Vandreturen tilbage til Licin tager cirka 2 timer.

Dag 7 : Banyuwangi

På vejen til jeres nye hotel i Banyuwangi får I mulighed for at opleve en lokal landsby og deltage i hverdagens gøremål. I vil få et indblik i den lokale kultur og livsstil, mens I interagerer med de venlige indbyggere og oplever, hvordan de dagligt går om deres gøremål.

Dag 8 : Banyuwangi -> Ubud

I siger farvel til Java og fortsætter rejsen mod Ketapang havn, hvor I vil tage færgen til Gilimanuk havn på Bali. Efter ankomsten til Bali bliver I kørt det sidste stykke til den charmerende bjergby Ubud.

Dag 9 : Ubud

Dagen er til fri disposition.

Dag 10 : Ubud: Rafting & Balinesisk massage

Efter morgenmaden bliver I samlet op og kører mod Ayung-floden, hvor I vil prøve kræfter med spændende rafting i to timer. Efter en våd og sjov aktivitet i floden nyder I en skøn frokost i de smukke omgivelser.

Slut dagen af med en afslappende traditionel balinesisk massage på Bliss Spa Ubud. Efter en times velvære og afslapning bliver I kørt tilbage til jeres hotel, hvor I kan fortsætte med at nyde jeres ophold på Bali.

Dag 11 : Ubud

Dagen er til fri disposition.

Dag 12 : Ubud -> Landsbybesøg -> Tirtagangga -> Candidasa

Efter morgenmaden bliver I samlet op af jeres guide og kørt til landsbyen Bebandem. Her venter en spændende trekkingtur gennem bambusbroer og smukke rismarker. I fortsætter til det imponerende Royal Pool ved Tirta Gangga, hvor I kan beundre tusindvis af fisk. I besøger også landsbyen Tenganan for at opleve den unikke traditionelle livsstil. Dagen slutter i Candidasa, hvor I overnatter.

Dag 13 : Hjemrejse

Efter jeres ophold i Candidasa bliver I transporteret fra hotellet til lufthavnen. Herfra kan I enten flyve tilbage til Danmark eller fortsætte jeres rejse til andre destinationer rundt om i verden.


Priser og varighed

Priser fra: : 9.413,00 kr. pr. person

Varighed: 13 dage / 12 nætter

Inkluderet

* 12x overnatninger på 3* & 4* hoteller
* 12x morgenmad, 2x frokost
* 5x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* Færgetransport Bali <-> Java
* Alt landtransport imellem destinationer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring


Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

18746 040722 GKT

Andre rejseforslag

Laos' højdepunkter

Tag til Laos og oplev de helt store højdepunkter! Nyd det autentiske Luang Prabang, tag et dyp i tur…

Japan for de unge & unge af sind

Tag på grupperejse til imponerende Japan i selskab med andre unge og unge af sind!

Golfrundrejse i det nordlige Thailand

Golfrundrejse til nogle af Thailands absolutte højdepunkter: Bangkok, Chiang Mai & Hua Hin!