Loading…

Alya Galapagos Cruise 6 Dage

Tag med på dette spændende krydstogt mellem Galapagos-øerne på luksuskatamaranen Alya.
Ikke tilgængelig
Dag Beliggenhed Vis alle
2 Genovesa Island - Santiago
3 Santiago - Bartolome
4 Bartolome - Santa Cruz

Dag 1 : Baltra - Genovesa Island

Efter I er landet på Baltra, bliver I hentet og kørt til båden, der skal være jeres hjem de næste 5 dage. Ved båden bliver I budt velkommen med en drink og frokost.

Når I er blevet indlogeret, skal I på udflugt til Black Turtle Cove, som ligger i den nordlige del af Santa Cruz. Denne bugt er omgivet af mangrover og kan kun ses med jolle. Fordi der er meget lavvandet i bugten, er det et sikkert tilflugtssted for det rige marine liv. Her er der mulighed for at se sorttippede revhajer, havskildpadder og forskellige rokker kan også ofte blive spottet her. Efter en dejlig første dag fyldt med oplevelser er der aftensmad på båden, inden I går til køjs.

Dag 2 : Genovesa Island - Santiago

I dag fortsætter turen mod nord indtil I rammer Darwin Bay ved øen Genovesa. Aktiviteter for denne dag inkluderer korte vandreture, fotografering, svømning og snorkling. Genovesa er en lille ø i den nordlige del af Galapagos. Nær stranden findes en mangrove sump, hvor I kan se en fregatkoloni, havlegunaer, rødfodet sule og mange andre dyr. Efter besøget på land vil I kunne nyde en svømmetur i bugten.

Efter frokost sejler I lidt mod vest til Barranco. Stedet byder på en vandretur ad Barranco stien, og øen er også kendt for de såkaldte prins Felipes trapper. På denne tur vil I kunne se mange forskellige tropiske fugle. Tilbage på båden venter jer endnu et godt aftensmåltid.

Dag 3 : Santiago - Bartolome

Dagens første visit er ved Sullivan Bay på øen Santiago. I vil på en vandretur komme til at se, hvordan lavastrømme tidligere har dækket et omfattende område af øen Tilbage på båden venter snacks og forfriskende drikkevarer.

Efter frokost fortsætter I til øen Bartolome, der er en lille ø beliggende tæt på Santiago. Aktiviteter på denne ø omfatter vandreture, svømning, snorkling og fotografering. I vil gå til toppen af øen (114 m), hvor I vil se planter som tiquilia, chamaesyce og scalesia. Fra toppen af øen er det muligt at se til Santiago, Rabida og Isabela. I vil også gå forbi en mangrove sump og store sandklynger på jeres vej til sydsiden af øen. På den nordlige strand vil I få mulighed for at svømme og snorkle, og inden aftensmad vil I kunne se pingviner i Rock Pinnacle.

Dag 4 : Bartolome - Santa Cruz

Der ligger en lille ø nær Santiagos sydøstkyst, som I starter med at besøge. Øen er formet som en kinesisk hat, hvis man ser den fra lang afstand, hvilket er åsagen til dens kælenavn "Chinese hat". Øen består blandt andet af lava, der er formet som dråber og som tilsammen kommer til at ligne en kegle. På øens vestside findes der flere lavaformationer, der indikerer, at strømmen af lava er dannet under havet og efterfølgende er oprejst. Turen er cirka 700 m lang og tager minimum 30 minutter at gennemføre. Tilbage på båden er der frokost.

I fortsætter til øen Mosquera, der ligger mellem Baltra og North Seymour. Her vil I kunne opleve den største søløvekoloni på Galapagos. Det er også muligt at observere flere forskellige fuglearter og slappe af på den hvide sandstrand.

Dag 5 : Santa Cruz

Efter morgenmaden besøger I Charles Darwin Station, der ligger i hovedhavnen på Santa Cruz Island. Centeret avler skildpadder og landleguaner og det er det vigtigste ynglested på Galapgos. Takket være et stort stykke dedikeret arbejde bliver nogle arter reddet her. Det var her Lonesome George boede - den berømte og sidste overlevende gigantiske skildpadde, fundet på Pinta Island.

Turen har nu nået sin ende, og I køres til lufthavnen på Baltra.


Priser og varighed

Priser fra: : 4.400,00 kr. pr. person

Varighed: 1 dage / 1 nætter

Inkluderet

* Helpension
* Mineralvand, te og kaffe
* Alle udflugter
* Spansk-/engelsktalende guide
* Alle overnatninger ombord

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltkahyt

Ikke Inkluderet

* Fly
* Parkskatterne betales lokalt og svarer til 120US$
* Drikkepenge
* Alkoholiske drikke

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

16142 251022 GA

Andre rejseforslag

Det Nordlige Peru

Tag med til det nordlige Perus imponerende bjerge og lær om landets fascinerende historie.

Bolivias Højdepunkter

Oplev Bolivia på denne rundrejse til en række af landets højdepunkter. Der er betagende natur i bjer…

Colombias Caribiske Kyst

Magiske oplevelser og bløde, drømmende strande venter på Colombias Caribiske kyst!