FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

8 dage / 7 nætter | Priser fra: kr. 26.938,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Wings Over Kenya, Kenya

På denne fantastiske rejse rundt i Kenya er der sat fokus på luksus. I flyver mellem de forskellige nationalparker og sparer dermed meget tid i forhold til at køre. Ligeledes bor I kun på de bedste og mest eksklusive små camps.

Dag 1: Nairobi
Ved ankomsten til Kenya bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til jeres hotel. I har en enkelt overnatning på Norfolk Hotel, som vel nok er et af de mest legendariske hoteller i hele Kenya.

Dag 2: Nairobi - Amboseli
Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og kørt til Wilson lufthavnen, hvorfra I flyver til Amboseli National Park. Flyveturen tager en times tid og måske I allerede her er heldige at spotte nogle af de store elefantflokke, som Amboseli er så kendt for? Landskabet her er både smukt, barsk og kontrastfyldt. Med Mt Kilimanjaro, som majestætisk rejser sig op over den ellers så flade, tørre slette til den grønne marker, som vandet af smeltevandet fra bjerget med evigt sne på toppen. I indlogeres to nætter på Sarao Elerai Camp og allerede denne eftermiddag venter den første gamedrive. I er nok først tilbage i campen når solen er gået ned. I nyder et sent aftensmåltid og er nok så trætte efter en lang og begivenhedsrig dag, at I går tidligt i seng ... Sådan er livet generelt altid når man er på safari - man står op og går i seng samtidig med dyrene.

Satao Elerai Camp er en af de bedst beliggende camps i området. Til den ene side har man udsigt til Amboseli National Park og til den anden side har man udsigt til Kilimanjaro. Her er 14 værelser, hvor af 5 er "rigtige" værelser og 9 af værelserne i virkeligheden er telte - luksustelte. Alle telte har eget bad/toilet og store verandaer med liggestole, hvor man kan ligge og dase og nyde udsigten. Campen er bygget, så den tager mest muligt hensyn til miljøet og den omkringliggende natur - f.eks. opvarmes vandet af solceller.

Dag 3: Amboseli
Hele dagen tilbringes med safari i Amboseli. Naturligvis er de store flokke af elefanter i centrum, men glem ikke at holde udkig efter nogle af de over 400 fuglearter, man finder her.

Dag 4: Amboseli - Samburu
Når I har spist morgenmad bliver I kørt til den lille ”airstrip”, hvorfra I flyver retur til Wilson lufthavnen i Nairobi. Her venter jeres næste lille fly, som tager jer til Samburu Game Reserve. Dette reservat ligger i den nordlige og mere tørre del af Kenya. Hvis vejret er klart, har I mulighed for at se de sneklædte tinder på Mount Kenya. Med sine 5.199 meter er Mount Kenya det næsthøjeste bjerg i Afrika - kun overgået at Mount Kilimanjaro. Ved ankomsten bliver I hentet og kørt til Larsen’s Camp, hvor I overnatter to nætter. Larsen's Camp er en af de mest eksklusive camps i Kenya. Her er godt nok ingen guldvandhaner men derimod fænomenal beliggenhed, luksustelte og forkælelse på alle måder. Teltene er store og velindrettede og ligger alle med udsigt til floden. Alle telte har store badeværelser og egen veranda. Eftermiddagen bruges på gamedrive og tilbage i campen om aftenen venter en dejlig middag.

Dag 5: Samburu
Dagen bruges på safari. I Samburu findes nogle helt specielle "Big 5" - så det er med at være oppe på mærkerne, når I kører ud for at spotte dyr. Disse specielle Big 5 er den sjældne netgiraf, girafgazellen, somalistrudsen, grevy-zebraen samd oryx.

Dag 6: Samburu - Maasai Mara
I dag venter endnu en flyvetur, når I efter morgenmaden bliver kørt til airstrippen og flyver til Masai Mara Game Reserve. Denne nationalpark er nok den mest kendte af alle Kenyass nationalparker. Måske også det sidste sted på det afrikanske kontinent, hvor så store mænger af forskellige dyr lever på samme sted. Ved ankomsten bliver I modtaget af jeres værter for de næste par dage og kørt til Mara Intrepids Camp. Frokosten står klar til jer og efterfølgende venter den første gamedrive i Masai Mara.

Dag 7: Maasai Mara
Dagen byder på nye fantastiske safarioplevelser. I skal naturligvis ud at lede efter "The Big 5" samt beundre alle de mange andre dyr, der lever på sletterne. Man bliver aldrig træt af at "spotte" dyr. Under opholdet her er det muligt at tilkøbe en tur med luftballon over sletterne . Vi har ikke inkluderet turen, da det ikke er alle, der er glade for højderne, men for dem som vover sig ud i det, venter en enestående oplevelse. Som altid i Afrika begynder det tidligt om morgenen… Nattehimlen lyses op af skæret fra flammerne inde i ballonen. Pludselig er man i luften og kan beundre den smukkeste solopgang. I den næste times tid flyver luftballonen her over sletterne og man oplever dyrene i et helt andet perspektiv. Når ballonen er sikkert på jorden igen, er man blevet godt sulten. Så er det jo heldigt at kokken har flyttet alle sine potter og pander ud på savannen og tilbereder en fantastisk udendørs morgenmad. Er man ikke til de højere luftlagt, er det også muligt at tilkøbe en tur til en lokal Masai landsby. En ting er sikkert; det bliver ikke kedeligt!

Dag 8: Maasai Mara – Nairobi: Afrejse
Det er tid til at tage afsked med Kenya. I flyver retur til Nairobi, hvor I bliver kørt i den internationale lufthavn. Skulle I ikke være klar til at tage afsked med Kenya allerde, så kan vi selvfølgelig sammensætte en afsluttende badeferie ved Mombasas kyst eller på Zanzibar.

Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 26.938,00 pr. person
Varighed:8 dage / 7 nætter
Inkluderet:* Alle overnatninger som beskrevet i programmet
* Transport fra/til alle flyvininger
* Indenrigsflyvinger fra Wilson, Nairobi-Amboseli-Wilson-Samburu-Mara-Wilson
* Gamedrives under hele safariopholdet
* Alle måltider undervejs undtagen middag den første aften i Nairobi
* Safarihat

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Transfer

Dag 1 : Norfolk

Dag 2 : Transfer Nairobi - Amboseli

Dag 2 : Satao Elerai Camp

Dag 4 : Transfer fra Amboseli til Samburu

Dag 4 : Larsen's Camp, Samburu

Dag 6 : Transfer fra Samburu til Masai Mara

Dag 6 : Mara Intrepids Camp

Dag 8 : Masai Mara - Nairobi

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.