Loading…

Kør Selv Til Unikke Afkroge Af Costa Rica

Tag med til Costa Rica og besøg nogle af de mest fantastiske steder - i ét med naturen. Landet byder på frodige nationalparker med et helt imponerende dyreliv samt smukke strande ved både Stillehavet og Det Caribiske Hav. Man kører rundt i lejet bil og bestemmer dermed selv tempoet og de stop man ønsker sig.

Efter ankomst til San José fortsætter eventyret til regnskoven ved Bananito efterfulgt af Puerto Viejo de Limón - med mulighed for både snorkelture, dykning, kajaksejlads og meget mere. Herefter venter nationalparker med overnatninger i trætoppene og udforskning af den smukke vulkan Arenal. Til sidst, men ikke mindst, slutter I af ved det fantastiske Stillehav. Der venter jer på denne rundrejse et hav af oplevelser fyldt med unik flora og fauna i de mest autentiske rammer man kan forestille sig.

Dag 1: Ankomst til San José
Dag 2: Transport til spændende Bananito
Dag 3: Udflugter inkluderet på stedet
Dag 4: Billeje og kørsel til Puerto Viejo og de unikke hytter i trætoppene
Dag 5: Fridag i Puerto Viejo
Dag 6: Kør til Sarapiqui – en naturelskers drøm
Dag 7: Kør videre til Boca Tapada hvor I også skal overnatte i træerne
Dag 8: Guidet tur i regnskoven og kanotur i lagunen
Dag 9: Kør selv til smukke Arenal
Dag 10: Fridag ved vulkan og regnskov
Dag 11: Kør til Santa Teresa ved Stillehavet
Dag 12: Fridag ved Stillehavet
Dag 13: Fridag ved Stillehavet
Dag 14: Kør selv til San Jose, aflever bilen på hotellet
Dag 15: Afrejse fra Costa Rica


Se detaljeret program under rejseplan

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til San José
2 Transport til Selva Bananito
3 Selva Bananito Lodge aktiviteter
4 I egen bil til Puerto Viejo
5 Unik naturlodge i Puerto Viejo
6 Sarapiqui – en naturelskers drøm
7 Boca Tapada
8 Udflugter i Boca Tapada
9 Arenal
10 Santa Teresa – hvide sandstrande og surfing
11 Santa Teresa – hvide sandstrande og surfing
12 Fridag ved vandet i Santa Teresa
13 Fridag ved vandet i Santa Teresa
14 San José
15 Afrejse San Jose

Dag 1 : Ankomst til San José

Velkommen til Costa Rica. Når I lander i lufthavnen, bliver I hentet og kørt til hotellet Bougainvilla, hvor I skal overnatte den første nat i et Mountain View Room. Hotellet er måske ikke så unikt i sig selv, men det er til gengæld deres enormt smukke haver og udsigten over dalen. Vi anbefaler at stå tidligt op og kigge efter kolibrier og andre smukke fugle omkring hotellet.

Dag 2 : Transport til Selva Bananito

I dag er der shuttle transfer til det berømte og prisbelønnede økolodge Selva Bananito, der er jeres hjem de næste to dage. Lodget er beliggende ca. 3,5 timers kørsel fra San Jose.

Her kommer I ikke til at kede jer. Lodget tilbyder diverse adventure- og naturaktiviteter heriblandt fugleture, ridning, klatring, gåture, ziplining, rappelling og meget mere. Man har all inclusive med mad og en del udflugter inkluderet.

Dag 3 : Selva Bananito Lodge aktiviteter

Dagen er fri til at afprøve nogle af de inkluderede aktiviteter omkring Lodget.

Dag 4 : I egen bil til Puerto Viejo

I dag får I udleveret jeres lejebil og kører til Puerto Viejo, den hyggelige lille by ved Det Caribiske Hav. Her skal I bo på det helt unikke Tree House Lodge de næste to nætter.

Dag 5 : Unik naturlodge i Puerto Viejo

Fridag til at nyde udsigten fra træhuset eller tage på en spændende udflugt.

Dag 6 : Sarapiqui – en naturelskers drøm

I kører videre til Sarapiqui. En destination som endnu ikke er blevet fyldt med turister, men som rummer en biodiversitet uden lige. Sarapiqui burde være på enhver naturelskers liste. Det er et godt sted at nyde Costa Ricas naturlige skønhed og perfekt til udendørsaktiviteter såsom hiking, ridning, water rafting, kigge på fugle eller kajak.

I overnatter på Selva Verde lodge i Sarapiqui en enkel nat.

Dag 7 : Boca Tapada

Turen går videre til Boca Tapada, som ligger i det nordlige Costa Rica tæt på den nicaraguanske grænse og er hjem for et væld af forskellige dyrearter – et paradis for fugle- og naturelskere. Det er en redeplads for den truede papegøjeart Great green Macaw og desuden et af de sidste tilbageværende områder, hvor Almendro træet kan findes. Reservatet Maquenque beskytter omkring 50.000 hektarer af tropisk regnskov og giver ly til skrøbelige økosystemer som laguner, floder og vandløb. Her skal I bo på Maquenque Eco Lodge i deres spændende hytter i trætoppene.

Dag 8 : Udflugter i Boca Tapada

I dag er der guidet tur gennem regnskoven og kajaksejlads i lagunerne.

Dag 9 : Arenal

I kører videre til La Fortuna. Arenal vulkanen her er den mest ikoniske vulkan i Costa Rica. I omkring 42 år var Arenal en aktiv vulkan, et naturligt vidunder, der næsten dagligt producerede truende aske, massive eksplosioner og strømme af glødende smeltede sten. De intense udbrud er ovre nu, og det er derfor en stor oplevelse at udforske Arenal med den tætte skov, der dækker vulkanens lave skråning og dets perfekte kegleformede top. I skal overnatte to nætter på Arenal Observatory Lodge, som ligger helt fantastisk i forhold til natur og især fugle.

Dag 10 : Santa Teresa – hvide sandstrande og surfing

Vi kan for eksempel arrangere en hike til vandfaldet Catarata de la Fortuna, eller en udflugt til Caño Negro National Wildlife Refuge, hvor der er et fantastisk dyreliv i form af fugle, aber, skildpadder, kaimaner (krokodiller) og mange flere.

Dette er bare et udvalg af flere ekskursioner. Spørg endelig for andre muligheder.Santa Teresa er en forholdsvis ny rejsedestination i Costa Rica, som tiltrækker strandelskere og surfere til dets brede, hvide sandstrande med surfing-muligheder i verdensklasse. Junglen ligger heller ikke langt fra kysten, så I finder mange skyggeområder på stranden. Santa Teresa og Mal Pais tilbyder også aktiviteter som bådture, fisketure, snorkling, stand-up-paddle boarding, ridning eller en kanotur.

Dag 11 : Santa Teresa – hvide sandstrande og surfing

Santa Teresa er en skøn rejsedestination ved Stillehavet i Costa Rica, som tiltrækker strandelskere til de brede, hvide sandstrande med surfing i verdensklasse. Junglen ligger heller ikke langt fra kysten, så I finder mange skyggeområder på stranden. Santa Teresa og Mal Pais tilbyder også aktiviteter som bådture, fisketure, snorkelture, stand-up-paddle boarding, ridning eller en kanotur. Herude har I tre nætter på Hotel Manala.

Dag 12 : Fridag ved vandet i Santa Teresa

Nyd fridagen på stranden eller prøv nogle af områdets mange aktiviteter.

Dag 13 : Fridag ved vandet i Santa Teresa

Nyd dagen ved vandet, eller prøv nogle af de aktiviteter, I ikke fik prøvet i går.

Dag 14 : San José

Efter de mange eventyr kører I til San José, afleverer bilen og sover den sidste nat på Buena Vista Hotel.

Dag 15 : Afrejse San Jose

I bliver hentet på hotellet og kørt i lufthavnen.


Priser og varighed

Priser fra: : kr. 15.079,00 pr. person

Varighed: 15 dage / 14 nætter

Inkluderet

* Lufthavns transfers
* 14 nætter på 3-4* lodges med morgenmad (undtagen på Treehouse lodge i Puerto Viejo)
* 11 dages billeje i Suzuki Vitara eller lignende med basic CDW forsikring og fri km
* Helpension, transport og udflugter på Selva Bananito Lodge

Bemærk: Prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Rejseforslaget her er også velegnet til familier - med bilen, er der stor frihed til at stoppe, når I vil. Husk også, at rejsen her altid kan ændres og tiltilrettelægges, som I måtte ønske det.

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

13200 061120 CRS

Andre rejseforslag

Familieeventyr Med Chauffør I Costa Rica

Tag familien med til Costa Rica. Her venter frodig regnskov, vulkaner og dejlige strande. Turen inkl…

Kør Selv Gennem Fantastiske Costa Rica

Kør selv og oplev Costa Rica i eget tempo. Kendte steder kombineres med ukendte. Naturen er overvæld…

Kør Selv Til Det Uopdagede Costa Rica

Tag med til Costa Ricas mere ukendte perler, hvor I får fantastiske naturoplevelser. I kører i egen…