Loading…

Familieeventyr Med Chauffør I Costa Rica

Costa Rica kalder på de aktive og eventyrlystne, som drømmer om natur og dyreliv - krydret med skønne strande, der indbyder til snorkelture, surfing eller bare et par dages ren daseferie. Det er en perfekt og tryg rejsedestination for hele familien - her er noget for alle!

Rejsen her er da også sammensat med tanke på, at hele familien skal føle sig godt tilpas. Vi har inkluderet en lang række spændende udflugter. Det er nemlig det, man skal i Costa Rica; Zipline i Monteverde, bade i de varme kilder ved Arenal, opleve chokoladefremstilling og flagermus ved Sarapiqui, tage på sejlture på kanalerne ved Tortuguero - og meget mere!

Al transport foregår i små lokale shuttlebusser, så mor og far også kan nyde udsigten uden at skulle tænke på den næste benzinstation eller om man nu fandt den rigtige afkørsel. Køreturene er dog stadig relativ korte, så ungerne ikke kommer til at kede sig. Har I mere lyst til at være på egen hånd kan turen selvfølgelig også arrangeres privat eller i lejebil.

Rejsen kan som altid skræddersys, så den passer perfekt til jeres behov. Og den er faktisk også ret perfekt, selvom I ikke har børn med. Ring til os - så laver vi et oplæg på netop JERES rejse!

Dag 1: Ankomst til San Jose og transport til hotellet
Dag 2: Med bus fra San Jose til Tortuguero
Dag 3: Oplevelser i Tortuguero
Dag 4: Transport fra Tortuguero til Sarapiquí
Dag 5: Sarapiqui - chokolade og flagermus
Dag 6: Transport fra Sarapiqui til Arenal
Dag 7-8: Oplevelser og udflugter ved Arenal
Dag 9: Transport fra Arenal til Monteverde
Dag 10-11: Monteverde - ziplines og vandreture
Dag 12: Transport fra Monteverde til Manuel Antonio
Dag 13-15: Oplevelser i Manuel Antonio med sejltur, snorkling og vandring
Dag 16: Transport fra Manuel Antonio til San Jose
Dag 17: Afrejse fra San Jose


Se detaljeret program under rejseplan

Dag Beliggenhed Vis alle
2 Med bus fra San Jose til Tortuguero
3 Oplevelser i Tortuguero
4 Transport fra Tortuguero - Sarapiqui
5 Sarapiqui - chokolade og flagermus
6 Transport fra Sarapiqui til Arenal
7 Vandring og varme kilder ved Arenal
8 Safari Float Peña Blanca
9 Transport fra Arenal til Monteverde
10 Canopy tur i Monteverde
11 Monteverde Cloud Forest Tour
12 Transport fra Monteverde til Manuel Antonio
13 Katamaran Cruise
14 Vandring i Manuel Antonio National Park
15 Dagen er til rådighed
16 Transport fra Manuel Antonio til San Jose
17 Afrejse fra San Jose
18 Ankomst Danmark

Dag 2 : Med bus fra San Jose til Tortuguero

Dagen starter meget tidligt, så I kan komme til Tortuguero nationalparken. Undervejs spiser I morgenmad på en lokal restaurant. Tortuguero er et fantastisk område med naturlige og kunstige kanaler, der bruges til transport. Kanalerne ligger parallelt med den caribiske kyst. Parken er opkaldt efter de mange grønne havskildpadder, der er den vigtigste strand for æglægning i Costa Rica, men også fire andre arter af havskildpadder kommer op her. Trods de mange strande er det ikke godt at bade her på grund af de store bølger og det hajfyldte farvand. Derimod er området ideelt til at kigge på dovendyr og aber i træerne, kaimaner og sumpskildpadder i kanalerne og selvfølgelig havskildpadder på stranden i sæsonen.

Dag 3 : Oplevelser i Tortuguero

I dag venter flere udflugter i Tortuguero med fokus på at blive bedre kendt med den spændende flora og fauna, der omgiver jer. I sejler langs kanalerne og vandrer i området. I skildpadde sæsonen juli-oktober, kan man tilkøbe udflugt til stranden, hvor de lægger æg.

Dag 4 : Transport fra Tortuguero - Sarapiqui

Om formiddagen er der bådtransfer og shuttle bus til Sarapiqui. Sarapiqui var tidligere en vigtig handelsstation på vejen til den Caribiske Kyst, via floderne Río Sarapiquí og Río San Juan, før flodtrafikken blev overflødiggjort af toge og veje. Nu er her en lille hyggelig landsby med kort vej til smuk primær skov. De gode lodges i området er virkelig fremragende udgangspunkter for en uforglemmelig oplevelse i regnskoven.

Dag 5 : Sarapiqui - chokolade og flagermus

Om dagen er der chokoladeudflugt, mens der om aftenen er en flagermus udflugt.

På chokolade udflugten følger I med en guide over hængebroer i et område af Trimbina skoven, som tidligere var en mindre kakaoplantage. Undervejs på vandreturen er der rig mulighed for at lære mere om den naturlige og kulturelle historie, kakaoen har. Når I kommer frem til området, vil I lære om høsten, fermenteringen, tørringen etc. Der er naturligvis mulighed for at smage på chokolade, som tilberedes på traditionel facon på stedet.

Om aftenen hører I mere om flagermusen, som repræsenterer næsten 50 % af pattedyrene i Costa Rica. Efter en kort præsentation får I muligheden for at opleve flagermusene tæt på, på en både spændende og tryg måde. Der er forskningsprojekter omkring flagermus, så I oplever her, hvordan man indfanger dyrene med fokus på dyrenes velfærd.

Dag 6 : Transport fra Sarapiqui til Arenal

I dag er det tid til at tage afsked med de frodige regnskove. I tager en shuttlebus til La Fortuna, en hyggelig lille by, der benyttes som base for besøg i Parque Nacional Volcán Arenal, vandfaldet La Fortuna i nærheden, dyrerefugiet Caño Negro eller hulerne i Venado. Arenal vulkanen er næsten konstant aktiv, og producerer ofte flere gange om dagen store mængder af askeskyer, lava og kæmpe eksplosioner. I nationalparken ligger store områder øde hen. Endnu har planter og dyr ikke formået at indtage det Mars-agtige landskab, men andre steder i parken kan forskellige successionsstadier opleves. Området blev erklæret nationalpark i 1995 og rummer, udover vulkanen, en enorm biodiversitet i de skove, der endnu består.

Dag 7 : Vandring og varme kilder ved Arenal

I dag begiver I jer på et hike på en af de stier, der går tæt på vulkanen. Stien går først gennem noget af den skov, der dækker vulkanen for sidenhen at krydse en af lavamarkerne, som blev dannet efter udbruddet i 1968. I vil opleve, hvordan naturen er i stadig forandring og genetablerer sig selv efter det store udbrud i 1968. Efter udflugten tager I til de varme kilder. Her kan man nyde det skønne vand omgivet af smuk natur og før turen går tilbage til hotellet.

Dag 8 : Safari Float Peña Blanca

I dag skal I ud og opleve Arenals flora og fauna fra Peña Blanca floden, som er beliggende ca 20 minutter udenfor La Fortuna by. I flyder med strømmen, mens guiden fortæller om den omgivende natur. Der spottes ofte mange dyr på flod sejladsen især dovendyr, krokodiller, fugle og frøer. En god måde at opleve naturen fra en mindre befærdet rute.

Dag 9 : Transport fra Arenal til Monteverde

Selv om der kun er 25 km imellem Arenal og Monteverde, så gør højdeforskellen på 1.150 m og flere vejblokeringer (så som en aktiv vulkan) turen lang. Det er den sceneriske rute mellem de to steder, der venter jer i dag. I bliver kørt i minivan til Arenal søens dæmning, hvor I stiger ombord på en båd. På den korte sejltur kan I nyde den rolige sø samt fuglelivet. Ved ankomsten til den anden side af søen, fortsætter turen i minivan 1,5 time op af snoede bjergskråninger med smuk udsigt til omgivelserne. I ankommer til Monteverde om eftermiddagen.

Dag 10 : Canopy tur i Monteverde

En ting er sikkert; det kildrer i maven på denne tur! Højt oppe i trætoppene finder man en række platforme, hvorfra man kan "zipline" mellem trækronerne. Man bliver spændt behørigt fast på en wire og bliver sendt afsted i susende fart til næste platform. De første ture i denne hængende rutsjebane er hverken højt oppe eller særligt lange, så man får god tid til at vænne sig til det hele. Man bliver hurtigt fortrolig med teknikken, og så klør det bare i fingrene for at komme videre til den næste platform - og man håber, den både er højere og længere. Det er super sjovt og alle kan være med. Man ser regnskoven oppefra - og får godt gang i adrenalinen!

Dag 11 : Monteverde Cloud Forest Tour

I dag går udflugten til Monteverde reservatet, der er spredt ud over 10.500 hektar og over ikke mindre end 6 forskellige habitater. Klimaet og terrænet skaber tilsammen en enorm biodiversitet, hvor der er ikke mindre end 400 forskellige fugle arter i skoven, hvoraf den kendteste er den farvestrålende Quetzal, der var mayaernes hellige fugl. Man finder deslige ikke mindre end 100 pattedyr, 120 padder og krybdyr og ikke mindre end 2.500 planter, der til sammen danner Monteverde, naturelskernes paradis.

Dag 12 : Transport fra Monteverde til Manuel Antonio

I tager shuttlebussen til Manuel Antonio, hvor I nu får lov at opleve Stillehavskysten. Dette er den mindste af nationalparkerne i Costa Rica, men også den mest besøgte, hvilket skyldes, at nogle af de bedste strande i landet findes her. Regnskoven går helt ned til de hvide sandstrande, og der findes klipper med en fantastisk udsigt ned langs Stillehavskysten og ud over havet. Stierne i parken er godt vedligeholdte, og dyrelivet er vant til mennesker, hvilket gør det forholdsvis nemt at se dovendyr, aber og varaner i træerne langs stierne og på strandene.

Dag 13 : Katamaran Cruise

I dag sejler I ud på en katamaran over det safirblå hav fra Quepos rundt om Manuel Antonio nationalpark. Guiden vil være med til at udpege dyreliv og vegetation, så hav kameraet klar. I oplever de skønne øer, klipper og stenformationer, hvor marineliv og fugle ofte holder til. Der er snacks, frokost og drikkevarer ombord og inkluderet i turen. Der ankres op ved en dejlig strand, hvor I kan snorkle i den afsidesliggende bugt og observere f.eks. farverige papegøjefisk og søstjerner. Måske en delfin også nærmer sig båden. I sejler retur til Quepos, hvor I køres retur til jeres hotel.

Dag 14 : Vandring i Manuel Antonio National Park

I dag venter en afslappet vandretur med guide gennem den eksotiske, bio-diverse tropiske regnskov i Manuel Antonio nationalpark. Tempoet bestemmes af gruppen og dens interesser, hvor der ofte gøres stop for at observere dyrelivet og lære om arterne samt deres habitat. Aber og dovendyr spottes ofte, men myresluger, insekter, reptiler og fugle er også muligt at spotte. Er I heldige krydser jeres vej måske den truede egernabe, som kun lever i den Manuel Antonio nationalparkens biologiske korridor. Turen tager ca. 2,5 time, og der serveres lokale snacks til slut.

Dag 15 : Dagen er til rådighed

Dagen er fri til selv at tage på opdagelse eller måske bare slappe af.

Dag 16 : Transport fra Manuel Antonio til San Jose

I kører med shuttle bus tilbage til San Jose, hvor I overnatter en enkelt nat.

Dag 17 : Afrejse fra San Jose

I bliver hentet på hotellet og kørt i lufthavnen for afrejse.

Dag 18 : Ankomst Danmark

I ankommer til Danmark - mætte af eventyr!

Bestil rejsen.

Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.


Priser og varighed

Priser fra: : kr. 13.453,00 pr. person

Varighed: 17 dage / 16 nætter

Inkluderet

* Transport fra/til lufthavnen
* Alle transporter under hele opholdet, i delte busser
* 16 overnatninger
* Alle nævnte udflugter i grupper med engelsktalende guider
* Morgenmad alle dage samt helpension Tortuguero
* Frokost dag 13 og middag dag 7

Bemærk: Prisen er pr. person ved to voksne og to børn (under 10 år) i delt værelse.
Rejsen kan naturligvis også foretages med privat chauffør, egen bil eller uden børn!

Ikke Inkluderet

* Fly
* Ikke nævnte måltider
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.


10695 271120 CRS

Andre rejseforslag

Kør Selv Gennem Fantastiske Costa Rica

Kør selv og oplev Costa Rica i eget tempo. Kendte steder kombineres med ukendte. Naturen er overvæld…

Kør Selv Til Det Uopdagede Costa Rica

Tag med til Costa Ricas mere ukendte perler, hvor I får fantastiske naturoplevelser. I kører i egen…

Nicaragua & Costa Rica Med Chauffør

Disse to lande kombineret er interessant for jer, der gerne vil se både den storslåede natur og den…