FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

8 dage / 7 nætter | Priser fra: kr. 13.121,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Det grønne Bali, Indonesien

Denne rejse til det grønne Bali er lidt udover det sædvanlige. Ikke blot går turen til nogle af Balis mindre kendte områder i den nordvestlige - og meget grønne - del af øen, men hotellerne og turene, som benyttes undervejs, har alle et bæredygtigt islæt. Alle hotellerne er involveret i lokalsamfundet og samarbejder med de lokale beboere om affaldssortering, uddannelse, jobordninger mv.

Det betyder, at det på alle tænkelige måder også er det "ægte" Bali, man møder på denne rejse. Guider og medarbejdere, I kommer i kontakt med, er lokale, og selvom alle hotellerne er både luksuriøse og smukt beliggende, er det naturen og lokalbefolkningen - fremfor materielle fornødenheder - som er i fokus. Velkommen til Det Grønne Bali!

Dag 1: Ankomst til Bali
Dag 2: Denpasar - Sanak Retreat
Dag 3: Trekkingtur i regnskoven
Dag 4: Besøg på kaffeplantage samt afgang mod Pemuteran regionen
Dag 5: Besøg på Menjangan Island
Dag 6: Afgang mod Balis sydkyst
Dag 7: Taman Ayun templet og Tanah Lot hav-templet
Dag 8: Afrejse fra Bali

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 13.121,00 pr. person
Varighed:8 dage / 7 nætter
Inkluderet:* Alle overnatninger som nævnt
* Alle transfers som nævnt
* 6 X morgenmad, 5 X frokost samt en "afternoon tea"
* Guide som beskrevet
* Entreer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly samt indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.


10740 130617 DAI

Dag 1 : Ankomst til Bali

Ved ankomsten til Bali bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel ved Sanur, hvor I har en enkelt overnatning.

Dag 2 : Denpasar - Sanak Retreat

I bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og sætter kursen mod Balis centrale højland. Bedugul Botanical Garden i Tabanan regionen er kendt for både sin forskning og konserveringsarbejde, og et besøg her giver en enestående mulighed for at lære mere om Balis unikke planter, ligesom haven er hjem for mange eksotiske fugle. I spiser en dejlig picnicfrokost midt i den tropiske have.
Turen går videre til et traditionelt marked i Bedugul, hvor et stort udvalg af eksotiske frugter, grøntsager, krydderier og smukke orkideer falbydes fra de mange stande.
Længere mod nord kommer I frem til Ulun Danu templet, som ligger ubeskriveligt smukt på en lille halvø midt i Beratan søen - på vindstille dage ligner det næsten, at templet flyder på vandet. Sidst på dagen tjekker I ind på Sanak Retreat, som bl.a. er medlem af organisationen "Pack for a Purpose".

Dag 3 : Trekkingtur i regnskoven

Der er afgang på dagens vandretur ved Lake Tamblingan, hvofra turen går gennem regnskoven. I vandrer ca. en time med god tid til at nyde den lokale flora og fauna undervejs, inden I igen når bredden af søen. Her venter en traditionel kano, og en lokal fisker sejler jer over den anden side af søen. Her spiser I frokost på en restaurant, som har den skønneste udsigt over højlandet. Resten af dagen er til rådighed - måske til en god omgang massage på Sanak Retreat?

Dag 4 : Besøg på kaffeplantage - afgang mod Pemuteran regionen

Balis højland er kendt for sin kaffeproduktion og formiddagen bruges netop på en trekkingtur til en lokal kaffeplantage, hvor man stadig rister kaffe efter helt traditionelle metoder. Senere besøger I en nellikeplantage, hvor man bl.a. laver nellikeolie, som er kendt for sine stærke antibakterielle egenskaber. Efter trekkingturen er der tid til en forfriskende svømmetur i et af områdets flotte vandfald. Om eftermiddagen bliver I hentet på hotellet og kørt til Pemuteran regionen. Her tjekker I ind på The Menjangan Resort, som ligger mift i West Bali National Park. Resortet er aktivt involveret i bevarelsen af koraller og fisk omkring Menjangan Island. Resten af dagen er til rådighed til at nyde resortet og nationalparken. I kan naturligvis også bare slappe af på verandaen i jeres "Beach Villa" - hvis ikke I gider gå de ti skridt, I har til stranden.

Dag 5 : Besøg på Menjangan Island

Dagen tilbringes på Menjangan Island, hvor man finder Balis bedste snorkel- og dykkermuligheder. Her er både flotte koraller og talrige farverige fisk - og en enestående sigtbarhed. Frokosten nydes ombord på båden, inden turen igen gå retur til resortet.

Dag 6 : Afgang mod Balis sydkyst

Formiddagen er til rådighed til at udforske nationalparken eller tage endnu en dukkert i det klare vand udfor jeres Beach Villa. Ved middagstid er der afgang mod Balis sydkyst.Undervejs stopper I ved Pulaki templet. som også ofte kaldes abe-templet. De lokale mener, at aberne er hellige - aberne virker også vældig glade for de mange ofringer ved templet..... Sidst på dagen ankommer I til Waka Gangga i tide til at nyde en smuk balinesisk solnedgang.

Dag 7 : Taman Ayun templet og udsætning af skildpadder

Formiddagen er til rådighed til at nyde resortet. Hvis I trænger til at røre benene lidt, kan man låne cykler på resortet og udforske områdets lokale landsbyer og rismarker. Over middag er der afhentning på hotellet til dagens udflugt. Første stop er det royale tempel, Taman Ayun Temple, som fortsat bruges til specielle ceremonier. Dagens højdepunkt er Tanah Lot Temple, som er et af syv havtempler, som danner en kæde rundt om øen. Templet kan kun nås ved ebbe, men på trods af sin placering i det indiske ocean, er der en ferskvandskilde, som siges at indeholde helligt vand. Nyd solnegangen over havet fra dette meget hellige balinesiske tempel. Sidst på dagen går turen tilbage mod Waka Gangga.

Dag 8 : Afrejse fra Bali

I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i god tid til jeres afrejse. I kan naturligvis vælge at forlænge opholdet her på Waka Gangga - eller måske slutte af med et strandophold på et af Balis pragtfulde strandhoteller?

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.