FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT
Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!
Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@hannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.
- Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.
Priser fra: | kr. 10.932,00 pr. person |
---|---|
Varighed: | 15 dage / 14 nætter |
Inkluderet: | * Transfer fra og til lufthavnen i San José * Leje af bil i 13 dage (Toyota Prado eller lignende, inkl. fri km og 1 ekstra chauffør) * Trafiksupport og 24 timers nødservice * Personlig rejseplan og kort over Costa Rica * 14 overnatninger fordelt i villaer, lejligheder og familiesuiter * Morgenmad alle dage (undtagen i Las Catalinas og Dominical) Bemærk: Prisen er pr. person ved to voksne og to børn (under 10 år) |
Ikke inkluderet: | * Flybilletter * Nationalparkskatter * Afrejse lufthavnsskat * Ikke nævnte måltider * Drikkepenge Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer! I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste", og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse. 16590 200820 CRS |
Ved ankomsten til San José lufthavn bliver I mødt af vores lokale repræsentant, der sørger for transporten til jeres logi i San José. Her overnatter I en enkelt nat.
Bilen vil blive leveret til jer, hvorefter I kører mod Arenal. Arenal vulkanen er beliggende 7 km fra byen La Fortuna. Vulkanen har været aktiv siden 1968, og området byder på to slags landskaber; den frodige vegetation med vildtliv og den bakkede golde side bestående af lava og sand fra de konstante udbrud.
Ønsker I at komme på en udflugt, kan vi sagtens være behjælpelige - f.eks. med en tur til Arenal nationalparken og de varme kilder.
I dag sætter I kurs mod Rio Celeste, der betyder "himmelske flod", og som løber gennem den frodige Tenorio Volcano Nationalpark. Her kan I opleve flodens skønhed og udforske den nærliggende Tenorio vulkan.
Vi hjælper jer gerne med at arrangere en udflugt i nationalparken. Rio Celeste er en af de smukkeste floder i Costa Rica, som er blevet uforstyrret af masseturismen. Parken er hjem for en utrolig biodiversitet af både flora og fauna heriblandt: tapirer, vildkatte, aber, tukaner, padder og reptiler.
Las Catalinas er et smukt, isoleret strandområde i det nordvestlige hjørne af Costa Rica. Navnet dækker også over en lille by i strandkanten bygget som en gammel spansk landsby, bilfri zone med hyggelige små plazaer, strandbar, butikker, beach club og meget andet.
Las Catalinas er et af de bedste steder i Costa Rica for en dag på stranden. Derudover er der også gode vandrestier og vandsportsaktiviteter i verdensklasse. Vi hjælper naturligvis med at arrangere en udflugt, hvis I ønsker dette.
I kører selv til den spektakulære tågeregnskov Monteverde. Denne type regnskov modtager mindre regn end almindelige regnskove, men fordi de er beliggende mere i højderne, er luftfugtigheden højere, og der er derfor mere skyet. Monteverde ligger i 1200-1600 meters højde.
Dagen er til fri disposition, hvormed I kan udforske Monteverde eller Santa Elena reservaterne. Vi hjælper også gerne med at arrangere en udflugt såsom en vandretur i Monteverde eller ziplines og hængebroer i trætoppene.
I kører selv til Dominical som er beliggende ved Stillehavskysten. Området består af strande og hoteller spredt ud i det bakkede landskab. Området tiltrækker blandt andre en del surfere.
I løbet af disse dage har I mulighed for at udforske den nærliggende nationalpark Marino Ballena eller Manuel Antonio. Det er desuden også muligt at tage ud og dykke ved Isla del Caño. Vi hjælper gerne med at arrangere en eller flere udflugter for jer.
I kører til San José, hvor bilen bliver hentet sidst på eftermiddagen. Resten af dagen/aftenen har I på egen hånd.
I dag er det blevet tid til at tage afsked med smukke og oplevelsesrige Costa Rica. I bliver hentet og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen begynder.
Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.
Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt.
Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.