Denne søvnige, men charmerende provinshovedstad er kendt for sine brede, træbevoksede gader, sin velordnede struktur og rene fremtoning. Ligesom i Mendoza behandles fortovene med kerosin, hvilket giver dem et særligt blankt, rødligt skær, der får byens gader til at fremstå næsten polerede i sollyset. Klimaet er behageligt det meste af året, men mellem august og oktober kan de tørre og varme Zonda-vinde feje ned gennem dalen, fylde gaderne med støv og sætte hverdagslivet næsten helt på pause.
Byen er blevet kendt som Solens Residens, da solen næsten altid skinner her og understreger den rolige atmosfære. Centrum samler sig om Plaza 25 de Mayo, hvor den karakteristiske katedral står som et symbol på byens historie og modstandskraft. Den blev genopført efter det ødelæggende jordskælv i 1944, som lagde store dele af byen i ruiner. Jordskælvet fik også politiske følger: den unge Juan Perón stod i spidsen for de omfattende hjælpe- og genopbygningsprogrammer, hvilket markerede hans første store skridt ind på den nationale politiske scene.
