Sydafrika
Løvinder, Limpopo, Sydafrika (1)
Du er her:
  • Sydafrika

Rejser til Sydafrika


Det er ikke uden grund, at Sydafrika beskrives som ”A World In One Country” – hele verden i ét land. Landet har i alt ni provinser med hver deres karakteristika, charme og tiltrækningskraft. En rejse til Sydafrika byder derfor på en utrolig mangfoldighed!

Se vores forslag til individuelle rejser i Sydafrika eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.


Udvalgte rejseforslag i Sydafrika

ante-hamersmit-81MpVO6OE7c-unsplash
Unik Safari På Danskejede Mpala Safari Lodge
Leopard portræt, Sydafrika
Cape Town, Panorama og Safari
Udsigt over bjerge og pool fra altan
Camps Bay og safari i egne villaer
Flot udsigt til blåt, blåt hav. St. Helena
Smukke St Helena
vine-hopper-delheim
Aktiv Safari, Cape Town & Vinlandet
Rovos Rail kører gennem landskabet
Cape Town, Rovos Rail Og Safari
Flot hanløve med stor manke, Sydafrika
Cape Town og Safari
cape-town-aerial-view-greenpoint-stadium
Cape Town, Jo'burg & Safari Eventyr
Båd på vandet, Knysna, Garden Route, Western Cape Province, Sydafrika
Route 62 & Garden Route
Næsehorn på Game Drive i Timbavati
Bush Camps & Autentiske Townships
Sunway Guided walk in the Drakensberg (Sandra Jacobs)
Safari & vandring i enestående landskaber
ej__1490
Cape Town & Winelands Golfrejse
De-Zalze-Website-3-768x1151
Cape Town & Garden Route Golfrejse
Togrejse med Rovos Rail
Luksus togrejse: Golf Safari
Elefant i aftenlys, Sydafrika

Western Cape


Provinsen Western Cape i Sydafrikas sydvestlige hjørne kommer man ikke udenom. Her ligger Cape Town med Table Mountain som varetegn og det skønne vinland i baghaven. På spidsen af halvøen, Cape Peninsula, rager det berygtede Cape of Good Hope op af Atlanterhavet. Det er også i Western Cape, man kan begive sig ud på to af Sydafrikas store ”ruter” – Whale Route og Garden Route.

Zebrahoveder, Sydafrika (1)

Eastern Cape


Fortsætter man fra Western Cape ad Garden Route, kommer man til Eastern Cape. Provinsen lokker med smukke og varierede naturscenerier. Port Elizabeth er hovedbyen, og herfra kan man indenfor 2-3 timer nå de bedste vildtreservater i hele den sydlige del af landet - Kwandwe, Shamwari, Kariega og Addo Elephant Nationalpark.

Zulu dansere, KwaZulu Natal, Sydafrika (1)

KwaZulu Natal


Alle tiltrækkes af det tropiske klima og de endeløse sandstrande. Men KwaZulu Natal har meget mere end det. Her finder man fantastiske vildtreservater og nationalparker som Hluhluwe-Imfolozi, Phinda, Mkuze og Amazulu, for ikke at nævne enestående områder som Greater St.Lucia Wetlands og de majestætiske Drakensberg Mountains.

V&A Waterfront om aftenen, Cape Town, Sydafrika (1)

Mpumalanga


Mpumalanga er en af Sydafrikas mindste provinser som huser den verdensberømte Kruger National Park. Grænsende op til Kruger ligger private vildtreservater, der byder på fantastiske safarioplevelser og nogle af verdens bedste safarilodges. I Mpumalanga finder man endnu en af Sydafrikas smukke ”naturruter” – Panoramaruten – der fører den besøgende gennem små landsbyer, vandfald og omkring slugten Blyde River Canyon.

Banhoek-landscape

Limpopo


Kruger National Park strækker sig gennem hele provinsen helt op til grænsen mod Zimbabwe. Den østlige del af provinsen er præget af vidstrakte busklandskaber og de forunderlige baobabtræer, mens man længere mod vest støder ind i den frodige og bjergrige Waterberg-region med det malariafrie vildtreservat, Entabeni Private Game Reserve.


North West Province


Området huser en af Sydafrikas bedst kendte turistattraktioner, Sun City. Men provinsen lægger også jord til to af landets bedste vildtreservater - Pilanesberg National Park og det malariafri Madikwe Game Reserve ved grænsen til Botswana.


Gauteng


Sydafrikas mindste, men måske mest magtfulde provins. Her ligger den administrative hovedstad Pretoria, og det sydlige Afrikas finansielle og kommercielle centrum, Johannesburg. Lidt udenfor ”Jo’burg”, ligger landets største township Soweto


Northern Cape


Nord for Western Cape ligger Sydafrikas største provins, Northern Cape. Provinsen har en fantastisk kystlinje og vidtstrakte ørkenlandskaber, som om foråret i området Namaqualand forvandles til et kolossalt tæppe af blomster i alle regnbuens farver. Ellers er det Kalahari Gemsbok Park, der trækker. Sammen med Botswanas Gemsbok National Park danner den Kgalagadi Transfrontier Park, der byder på et fantastisk landskab og unikt dyreliv. Der er så mange oplevelser at tage af, at der skulle være nok til flere drømmerejser.


Velkommen til Sydafrika!

Praktisk info

Transport

Billeje

Vil man på road trip i Sydafrika, kan man med fordel leje en bil og køre selv fra sted til sted. Infrastrukturen er god – der er dog natur- og bjergområder, hvor 4-hjuls-træk anbefales. Det er værd at huske, at man i Sydafrika kører i den venstre side af vejen. På nogle af de større motorveje betaler man en afgift, så det er godt at have lokale småpenge med når man kører. Lad aldrig værdigenstande ligge synligt i bilen, når den parkeres. Ofte er der en parkeringsvagt til rådighed som passer på bilen for en skilling. I dele af Johannesburg frarådes det at køre selv af sikkerhedsmæssige årsager. I nogle dele af Sydafrika anbefaler vi desuden, at man undlader at køre sen aften og nat.

 

Taxa

Vil man have fat i en taxa, er det nemmest og mest sikkert at ringe til én, eller bede hotellet om hjælp til at bestille én. Priserne er rimelige, de kan dog variere en del fra by til by.

 

Offentlig transport og minibusser

Med mindre man er i de store byer som Cape Town eller Johannesburg, er de offentlige busser ikke særligt punktlige. I Cape Town bliver der dog løbende etableret flere og flere MyCity busser, som er udmærkede og billige.

Det frarådes generelt at bruge offentlig transport efter mørkets frembrud.

Blandt de lokale er minibusserne et meget udbredt transportmiddel i byerne, hvilket dog kan frarådes for turister. Ofte er disse busser overfyldt, og det er ikke altid den sikreste løsning, da de ikke går så meget op i fartbegrænsninger.

  

Togforbindelser

Der kører tog mellem de største byer, forbindelserne er dog ret langsomme og de kører ikke så ofte. Rejsen med det almene tog er en smule billigere end med bussen.

Man kan dog vælge at køre med de smukke luksustog, som byder på en helt fantastisk service. Dette er en lidt dyrere måde at rejse på, men er også en stor oplevelse i sig selv. Luksusrejserne udbydes af selskaber som The Blue Train og Rovos Rail. På Safaritoget Shongololo kan man opleve Sydafrikas højdepunkter.

Drikkepenge

Det er meget udbredt at give drikkepenge, og der forventes at man betaler mindst 10% på restauranter og cafeer, selv hvis servicen ikke har været perfekt. Er man meget tilfreds, kan man derfor give lidt ekstra.

Valueta og kort

Den lokale valuta er sydafrikanske rand (ZAR), og man får rigtig meget for pengene, når man rejser som turist i Sydafrika. Kreditkort kan stort set anvendes overalt, udover de små steder ude på landet. Når der hæves penge, så skjul dit kort og dine oplysninger samt kontanterne.

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.

https://www.rejsegarantifonden.dk/
https://www.travelassoc.dk/