Bedste måneder at rejse i
- jan
- feb
- mar
- apr
- maj
- jun
- jul
- aug
- sep
- okt
- nov
- dec
Argentina kan besøges året rundt, men den bedste rejsetid afhænger af, hvilke dele af landet du ønsker at opleve. Landets enorme udstrækning betyder store klimatiske forskelle fra det subtropiske nord til Patagoniens kølige syd.
Generelt er oktober til april de bedste måneder at rejse til Argentina, men særligt det nordlige Argentina kan med fordel besøges i de køligere måneder.
Rejser til Argentina
I Argentina kan én rejse føles som mange. Du kan den ene dag stå foran en glinsende gletsjer i Patagonien, drikke Malbec mellem Mendozas vinmarker og Andesbjergenes tinder den næste og senere mærke bruset fra Iguazú-vandfaldene midt i den subtropiske regnskov. Afstandene er enorme, naturen endnu større, og undervejs venter et land med en stærk identitet og en smittende passion for alt fra tango og fodbold til vin og mad.
For mange begynder rejsen i Buenos Aires med elegante boulevarder, farverige kvarterer, gamle caféer og tango. Rejser du videre mod nordvest, venter koloniale byer, højtliggende ørkener og farverige klippeformationer, mens Iguazú mod nordøst viser en helt anden side af landet med regnskov og smukke vandfald. Mod syd bliver landskabet vildere. I Patagonien kan du vandre blandt Fitz Roys takkede bjergtoppe, opleve hvaler og pingviner ved Península Valdés og rejse helt til Ushuaia og Tierra del Fuego.