Bolivia åndeløs skønhed
Bolivia ligger verdens højest beliggende navigerbare sø og verdens højest beliggende by, Potosí. Klimaet spænder fra de ekstremt tørre sletter i Chaco provinsen i sydvest til den tætte fugtige jungle på den østlige side af Andesbjergene. Bolivia er åndeløs skønhed, som man oplever det ved den dybblå Titicacasø mod nord og på de bare og kridhvide saltsletter ved Salar de Uyuni mod syd.
La Paz og Sucre
Hovedstaden La Paz, verdens højest beliggende hovedstad, er en moderne by med en imponerende skyline i bunden af en dal. Bolivia byder også på Sucre, der, beliggende i højlandet, lyser op som en perle af hvidkalkede huse i spansk kolonistil. Gennem et smukt grønt landskab til toppen af verden - her ligger Potosí med de fantastiske sølvminer, hvor meget lidt er forandret, siden spanierne i 1600-tallet begyndte at bryde sølv her. Bolivia er i sandhed et mikro kosmos på vores planet, da det tilbyder alle typer flora, fauna og mineraler.
Sydamerikas lillebror
Bolivia opfattes som lillebroderen i sammenligning med sine berømte naboer, der i tidligere tider har bekriget Bolivia og har afskåret Bolivia fra at have en kyststrækning. Flåden eksisterer dog stadig i Bolivia, men er forvist til at skulle navigere på Titicacasøen. Turister i Peru krydser ofte grænsen til Bolivia for at sejle på besøg på Solens Ø og Månens Ø i Titicacasøen. Det er dog at snyde sig selv for de mange betagende og smukke oplevelser, som Bolivia vil byde interesserede rejsende på.
Bolivias indianere
Bolivia er blevet synonym med dets indianske befolkning og deres rige kulturer, som synligt ses i gadebilledet med deres farverige klædedragter. De indianske kvinder springer i øjnene med deres mange broderede lag på lag skørter, store oppakninger på ryggen og sorte bowlerhatte, der er så specielle for deres kultur. Størstedelen af befolkningen lever i højlandet, som nogle steder synes at være det mest vidtstrakte og mennesketomme område, man kan forestille sig, men som samtidig byder på gamle koloniale byer - en koloniarv på højde med Colombias. Rejser man ned mod junglen i det nordlige lavland, vil man blive omsluttet af en utrolig frodighed og opleve et rigere dyreliv end noget som helst andet land, der grænser op mod Amazon-bassinet, kan byde på.