Rejser til Colombia
Colombia er et af Sydamerikas mest farverige og alsidige lande. Her kan du gå gennem Cartagenas smukke koloniale gader, vandre mellem palmer og kridhvide strande i Tayrona Nationalpark og opleve Andesbjergenes grønne bjerglandskaber med kaffeplantager og små, charmerende landsbyer. Landet strækker sig fra Caribiens tropiske kyst til Amazonas' tætte regnskov og gemmer på langt flere oplevelser, end de fleste forestiller sig.
I Medellín møder du en moderne storby med en fascinerende historie, mens Bogotá byder på farverige markeder, museer og livlige kvarterer. Er du til eventyr, kan du vandre gennem junglen til den sagnomspundne Lost City, eller du kan sætte tempoet ned på en af de små caribiske øer.
Men det er også colombianernes varme, musik og livsglæde, der gør landet til noget særligt. Hos Hannibal Travel skræddersyr vi din rejse til Colombia, så du får både de store højdepunkter og de oplevelser, der passer til dig.