”Glamping” er en sammentrækning af ordene ”glamorous" og "camping” – og Sandat på Bali må på det nærmeste være indbegrebet af netop dette!

Kun 3 km fra Ubud – Balis kulturelle hjerte – mødes natur og luksus på resortet Sandat.

Beliggende midt mellem de grønne risterasser, som Bali er så kendt for, må man på Sandat indimellem knibe sig selv i armen for at forstå, at man ikke er havnet i et postkort. Med jungle til den ene side og rismarker til den anden, føler man sig langt væk fra alting. Man vækkes til lyden af fuglesang om morgenen og indimellem kvækker frøerne melodisk om natten, men det forstærker kun fornemmelsen af at være langt væk fra hverdagens stress og jag. Hele resortet er bygget i lokale, bæredygtige materialer, hvilket blot forstærker følelsen af at være langt væk fra hverdagens stress og jag.

Hele resortet er opført i materialer som bambus og strå, hvilket komplementerer omgivelserne - uden at man må gå på kompromis med komforten. Der er kun godt 10 minutters kørsel ind til Ubud – og resortet tilbyder gratis shuttlebus i løbet af dagen.

Her er fem luksustelte, som alle er opført i stil med luksuriøse safaritelte tilsat et strejf af toskansk romantik. Med teltenes kanvasvægge føles naturen endnu tættere på, uden at det dog minder om en traditionel campingtur. Vil man hellere have faste vægge, kan man vælge at bo i en af de tre ”lumbungs”, som er traditionelle ris-opbevaringshuse, der er ombygget til små luksuriøse huse i to etager.

Man skal vælge at bo på Sandat, hvis man vil bo i luksuriøse omgivelser med udsigt til Balis rismarker og den frodige jungle, vågne op til fuglesang om morgenen – og alligevel kun være 10 minutter fra Balis kulturelle centrum.