Introduktion
Denne rejse er for jer, der drømmer om en aktiv ferie og ønsker at opleve Chile med kroppen og sanserne. Til fods, på cykel og i kajak bevæger I jer gennem landets smukke landskaber – fra Santiagos pulserende gader og livlige pladser til Atacamaørkenens unikke saltlandskaber.
Herfra fortsætter rejsen ind i den tempererede regnskov i Huilo Huilo-reservatet, hvor fugtig skovbund, rislende vandfald og dybgrønne trækroner omgiver jer. Området byder på et væld af spændende aktiviteter såsom rideture, vandreture og ziplining.
Længere mod syd, omkring Puerto Varas, åbner landskabet sig med spejlblanke søer og sneklædte vulkaner i horisonten.
Undervejs bor I på nøje udvalgte, bæredygtige hoteller, og udflugterne er valgt ud fra et bæredygtigt fokus.