Hannibal Travel
Åben favoritsider

Om os

Machu Picchu 5

Om Os

Hvem er Hannibal Travel?

Hannibal er et mindre, danskejet rejsebureau, med én klar mission: at skabe en rejse der passer præcis til dig. Vi specialiserer os i skræddersyede rejser til destinationer i hele verden.

 Skræddersyet betyder, at vi sammensætter din rejse ud fra dine drømme, interesser og tempo.

Det eneste vi skal vide er:

Hvornår vil du afsted – og hvor mange er i?

Om du drømmer om afslappet badeferie, aktiv vandreferie eller en kombination, står vi klar til at trylle din drømmerejse frem.

Hvad er vores baggrund?

Navnet Hannibal Travel er faktisk helt enkelt. Rejse bureauet er grundlagt og ejet af Jesper Hannibal, men han står ikke alene.

Bag ham står flere erfarne rejsekonsulenter, og samlet set har vi mere end 150 års erfaring.

Det ikke noget vi har læst i en bog: vi har gået på stierne, boet stederne og mærket stemningen på egen krop.

Vores fælles nysgerrighed på verden og lysten til eventyr smitter – og det er netop den lyst, vi vil dele med vores kunder. Fra Galápagos vilde natur til Kilimanjaros top. Fra rustik bush camp til luksus storby-tur.

Hos Hannibal Travel er det oplevelserne på rejsen, der er i centrum. Vores udbud er varieret og i konstant bevægelse, præcis som verden.

Alle rejser starter med dig:

Det skal handle om dig og dine drømme. Derfor starter planlægningen altid med en snak med en af vores rejsekonsulenter, som tager udgangspunkt i dine ønsker, krav og forventninger. 

Når vi ved, hvad du vil, kan vi sammensætte din drømmerejse. Vores filosofi er at være kreative og nyskabende ved at udfordre, udforske og blive begejstret.

 

Hvorfor bruge et rejsebureau?

”Er det ikke dyrt at bruge et rejsebureau? ”

Måske. Men har du nogensinde prøvet at bruge en hel søndag på 47 åbne faner, 3 sammenligningssider og et hotel, der ser ”fantastisk” ud, men ligger midt ude i ingenting?

Vi kan vende den om: Tid er penge.

Når du rejser med os, slipper du for planlægningen. Vi har researcher, sammensætter, lytter og finpudser, vi har viden – og hvis noget driller undervejs, er det os, der tager telefonen. Du skal bare pakke tasken og tage af sted.

Vi har allerede været der

Internettet er fuld af muligheder. Og flotte billeder. Rigtig flotte billeder.
Forskellen er bare, at vi faktisk har stået dér, hvor billedet er taget. Vi ved, om hotellet har den rigtige stemning – eller bare det rigtige filter.

Vi har sorteret i junglen af tilbud, så du ikke behøver.

Hvad med prisen?

Ja, nogle gange kan noget, der ligner, være billigere online. Andre gange er vi billigst. Og ofte koster det præcis det samme.

Men hos os stiger prisen ikke, bare fordi du kigger igen. Den er ikke billigere tirsdag kl. 03.12 end torsdag kl. 17.45. Til gengæld får du noget helt unikt: et menneske i den anden ende.

Vi udfordrer dig

Ikke fordi vi ved bedre end dig – men fordi vi ved rigtig meget om rejser. Og nogle gange er det de små justeringer, der gør en god rejse fantastisk.

Tryghed – uden at det føles kedeligt

Vi sælger kun oplevelser, vi kan stå inde for. Hoteller, transport, guider – alt er tjekket og gennemprøvet.

Vi er selvfølgelig medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnr. 1676), så din rejse er økonomisk sikret både før og under rejsen. Og skulle noget uventet ske, står vores lokale partnere klar til at hjælpe dig.

Vi følger altid rejsevejledningerne. Det giver ro i maven – også når eventyret kalder.

Klar til at rejse lidt anderledes?
Bestil et tilbud på din drømmerejse – så klarer vi resten.

Medarbejdere

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370