Rejser til Mellemamerika - et skatkammer af mangfoldighed


Se vores forslag til individuelle rejser i Mellemamerika eller kontakt os og fĂĄ et uforpligtende tilbud pĂĄ din rejse.

Mellemamerika er et vidunderligt område, hvor alt findes indenfor en fornuftig afstand. Et fantastisk skatkammer af kultur, historie og natur tilsat en livsglad befolkning og et skønt klima.

En rejse til Mellemamerika byder på alt fra mayapyramider i den tætte regnskov til kilometervis af kridhvid sandstrand. Fra vulkaner til kaffeplantager og romfabrikker. Fra pittoreske landsbyer påvirket af kolonitidens arkitektur til moderne storbyer gennemkrydset af mægtige kanaler. Fra eksotiske øer til indianerstammer i bjerge og skove. Der findes næsten ikke det eventyr, man ikke kan finde i denne fantastisk privilegerede del af Amerika.

Rejser i Mexico


Her er pyramider fra både Mayaerne og Aztekerne. Den storslåede natur tiltrækker den rejsende - lige fra bjerge til vinmarker, ørken, regnskov og selvfølgelig strande, der strækker sig, så langt man kan forestille sig! Infrastrukturen er god i Mexico, og landet er i det hele taget yderst turistvenligt med en meget imødekommende befolkning.

Rejser i Guatemala


I Guatemala finder man stolte mayatraditioner og farvestrålende klædedragter. Her er ruiner i regnskoven og gamle byer fra kolonitiden. Naturen i Guatemala er imponerende - ikke mindst de mange vulkaner! Et rustikt, men autentisk rejsemål for den rigtige eventyrer.

Rejser i Belize


Også i Belize finder man mayaruiner. Det absolutte trækplaster i Belize er dog det enorme koralrev langs landets caribiske kyst ved de paradisiske små øer. En rejse til Belize kan med fordel kombineres med et besøg i f.eks. Guatemala.

Rejser i Honduras


Honduras ligger klemt inde mellem Guatemala og Nicaragua. Landet er bjergrigt og har en blandet befolkning bestående af både mestizo'er, efterkommere efter spanierne, indianere og Garifunas. Man bydes velkommen af flot natur, bjerge, vulkaner, tågeregnskov og vandfald. Ved Copán er der flotte mayapyramider, og på den caribiske side lokker skønne øer, der ligger lige ud til verdens næststørste koralrev.

Rejser i Costa Rica


En rejse til Costa Rica vil altid være centreret omkring naturen. Costa Rica har i en årrække haft stor fokus på bæredygtig turisme med det resultat, at naturen de fleste steder er uhyre velbevaret og imponerende smuk. Her venter masser af smuk regnskov, aktive vulkaner og palmefyldte strande. Costa Rica er det mest turistede land i hele regionen - men til gengæld også et nemt land at rejse i.

Rejser i Nicaragua


Nicaragua er rustikt, autentisk og eventyrligt. Her venter bĂĄde natur og kultur i form af regnskove, kaffeplantager, strande og vulkaner.

Rejser i Panama


Panama er et land i enorm vækst og rigt på både natur og kultur – regnskove, strande, bjerge og dale – og ikke mindst den uigennemtrængelige Darién jungle, som ligger smukt grænsende op til Colombia. Dertil selvfølgelig den fantastiske ingeniørbedrift Panamakanalen.