Panama
kuna
Du er her:
  • Panama

Udvalgte rejseforslag i Panama

zdenek-machacek-Pn7DfhR_EDA-unsplash
Panama - Den ultimative rundrejse
Lucero Country Golf Club
Historisk Golftur til Panama
Den smukke quetzal er en fryd for øjet, Costa Rica
Stillehavskysten i Costa Rica & Panama
nat-fernandez-9EZGODr8dbE-unsplash
Panama & Costa Ricas Caribiske kyst

Rejser til Panama


På en rejse til Panama oplever man meget mere end en kanal! Og hvor interessant dette kolossale bygningsværk end er, så er de øvrige attraktioner i landet langt mere mangfoldige og indtagende, end de fleste forestiller sig.

Panama er et utroligt spændende land at rejse i for turisten, der gerne vil opleve en skøn blanding af smuk natur, landsbyer, hvor tiden står stille, moderne storbyer og en vidunderlig befolkning af både indianske stammer, afrokultur og moderne latinos. Alt sammen er tilgængeligt på en rejse til Panama på grund af en rigtig god infrastruktur og en voksende økonomi, som gør, at landet er forbavsende trygt og nemt at rejse i.

Panama er cirka dobbelt så stort som Danmark, men har blot et indbyggertal omkring 3,5 millioner. Mod øst grænser landet op til Colombia, og mod vest ligger turist-giganten Costa Rica. Mod nord har man Det Caribiske Hav og mod syd Stillehavet – selvfølgelig gennemskåret af Panama-kanalen.

Naturen er utrolig varieret – Panama har regnskov, bakker, dale og mægtige, slumrende vulkaner. Dertil kommer de kilometerlange, smukke kyststrækninger og omkring 2000 øer.

Se vores forslag til individuelle rejser i Panama eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.



kuna

Panamas stillehavskyst


Stillehavets store strande tiltrækker surferne på grund af de gode bølger, men det er sjældent, man finder de kridhvide strande med krystalklart vand at bade i på denne side. Derfor har man bygget en lang række større og mindre luksushoteller med pools i stort antal og af enorme dimensioner. Dermed skulle der også være mulighed for at få stillet svømmelysten og solbadningstrangen. Stranden bruger man mere til vandsport, beach buggies og fiskeri af enhver art. Der er dog nogle få, mindre øer med rigtig hvide strande og koralrev ved Stillehavet, som er værd at besøge.

Panamas caribiske kyst


Hvad angår den caribiske side, så er det ikke blot et andet hav, men også et helt andet klima og en anden kultur. Der er en del mangroveskove, som opsluger de ellers hvide sandstrande, men på de små øer rundt omkring finder man de typiske, tropiske paradis-øer med gode muligheder for dykning, snorkling, delfinobservation og meget mere.


Af naturområder skal også nævnes det fantastiske område Boquete. Her er vidunderlig tågeregnskov omkring den mægtige Baru vulkan – et sandt paradis for folk med interesse for især sjældne fugle og kaffe i verdensklasse.


For dem, der holder af kultur, er Panama også en perle. Man finder den fine gamle bydel i Panama City kaldet Casco Viejo og masser af landsbyer rundt i landet med en rigtig autentisk stemning. Den meget velbevarede indianske kultur er nem at få øje på i hele landet. Man kan besøge Kuna indianerne i San Blas, Emberá indianerne i den centrale af landet og Ngobe indianerne mod vest. Sidstnævnte kan man dog ikke besøge på turistudflugter, men man ser dem alle vegne i Chiriquí regionen.


Panama er et fantastisk vindue til Mellemamerika – med en natur på højde med Costa Rica og en kultur, der er langt mere velbevaret – endnu! Man skal bestemt gøre en indsats for at opleve det, før den økonomiske vækst risikerer at opsluge den autentiske stemning, som stadig er meget intakt og tiltrækkende.

Billeder fra Panama

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her. - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din E-mail. Du kan altid afmelde dig.