Loading…

Tasminia - Hike and Drive

De bedste, korte vandreture i nogle af de mest dramatiske landskaber, Tasmanien har at byde på, indarbejdet i et enestående kør-selv eventyr.

Tasmania - Hike and Drive vil tage jer med på en fantastisk rejse rundt på denne magiske ø. Tasmanien er et sted med vilde og smukke landskaber, vidunderlig mad og vin og en hjemsøgende historie. Over 40 procent af østaten er nationalparker og verdensarv, hvilket giver masser af muligheder for at udforske alt fra kysten til bjergene, flora til fauna og moderne livstil til fængslende historie.

I vil bl.a. ligge vejen forbi Tasmaniens hovedstad, Hobart, hvor kulturel charme, populære markeder, maleriske vandveje, barske bjerge og gourmetoplevelser giver byen noget for enhver smag. Se også det historiske Port Arthur, Australiens mest velbevarede fangeanlæg, og mød Tasmaniens djævel eller en af de andre unikke Tasmanske dyrearter. Nyd også Tasmaniens lækre kvalitetsmad og vin; Uanset om det er de friskplukkede grøntsager, de friske skaldyr fra marineparkerne langs kysten, sprøde æbler fra en vejstand, verdensberømte vine eller unik lavendel-is - Tasmanien vil få din mund til at løbe i vand! Vigtigst af alt er det dog at opleve Tasmaniens storslåede natur. Kryds øen til fods og vandr lang hvide sandstrande, over høje bjerge og på tværs af flade, åbne landskaber ved flere ikoniske steder såsom Cradle Mountains. Glæd jer også til at køre med et storslået damplokomotiv gennem regnskoven på den vilde vestkyst. Denne tur er som ingen anden.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Hobart
2 Hobart - Huon Valley

Dag 1 : Hobart

Velkommen til Tasmanien! Afhent jeres lejebil og start jeres kør-selv eventyr med en kort køretur til den naturskønne havneby Hobart.

Hobart, der har en smuk placering lige ved Mount Wellingtons skråninger, kombinerer kulturel charme med moderne livsstile i enestående omgivelser. Udforsk Salamanca Place, som ligger en kort gåtur fra havnen. Her ligger både gallerier, teatre, butikker og restauranter i georgianske lagerbygninger fra 1830'erne. Hvis I slet ikke kan vente med at tage hul på de unikke oplevelser, der venter jer, kan I vælge at tage en kort færgetur op ad Derwent-floden til MONA; En anderledes museums-oplevelse.

Forventet distance: 16 km.

Dag 2 : Fra Hobart til Huon Valley

Start dagen tidligt og kør sydpå mod Geeveston, en lille by beliggende i den nedre del af Huon Valley. Denne maleriske dal har muligvis nogle af de smukkeste landskaber i hele Tasmanien. Fortsæt til Hartz Mountain National Park og Tahune Airwalk. Med betagende udsigter over skovens trætoppe, gysende svingende broer over Huon og Picton Rivers og utallige, spektakulære vandreruter har området virkelig meget at byde på. Der er noget for enhver smag; Nyd en fredelig skovtur eller begiv jer ud på en af de mere udfordrende vandreture.

I ender dagens køretur i Huon. Sørg for at stoppe ved Willie Smiths Apple Shed lige uden for Huon og lær om traditionerne bag fremstillingen af Australiens bedste cider.

Forventet distance: 135 km.

Dag 3 : Fra Huon Valley til Lake St Clair/Derwent Bridge

Dagen starter med at I tager den korte køretur tilbage gennem Hobart og videre til Bonorong Wildlife Sanctuary. Dette unikke team er førende inden for bevarelse og beskyttelse af det australske dyreliv, og de vil give jer en sjælden mulighed for at se Tassie Devil, Tasmaniens dæmon, helt tæt på.

Fortsæt mod vest til Mt Field National Park og Russell Falls, dagens hovedattraktion. Efter en kort gåtur gennem enorme bregneskove og forbi nogle af verdens højeste træer, ankommer I til dette skønne vandfald. Herlighederne stopper ikke her, da der er endnu mere at opdage i Tasmaniens mest alsidige nationalpark, herunder Lady Barron Falls, Horseshoe Falls og mange flere undervejs mod toppen af Mount Field.

Dagens endelige destination er Lake St Clair. Området omkring Lake St Clair byder på et væld af vandreture, der spænder fra korte 45-minutters ture til længere vandreture. Der er derudover en række smukke søer og skove I kan opleve. Det er også her en af Australiens mest berømte vandreture slutter, Overland Track-vandreruten.

Forventet distance: 275 km.

Dag 4 : Fra Lake St Clair/Derwent Bridge til Strahan

Når I forlader Lake St Clair, kører I vestpå mod Queenstown. West Coast Wilderness Railway er et smukt restaureret damplokomotiv, der kører gennem sceniske landskaber, herunder regnskov med urgamle træer, over dale og strømme og op ad stejle tandhjulsbaner. Dette er et absolut højdepunkt og en oplevelse, I ikke må gå glip af.

Fortsæt mod vest til havnebyen Strahan. Beliggende ved bredden af Macquarie Harbour er Strahan, der har en mørk og fascinerende fortid, og det er porten til den storslåede Franklin-Gordon Wild Rivers National Park. Hvis I er friske, kan I tage på en en-times vandretur til Hogarth Falls.

Forventet distance: 135 km.

Dag 5 : Fra Strahan til Corinna

Dagen i dag kan udarte sig på flere måder. I kan tage fra Strahan tidligt om morgenen gennem den gamle minedriftsby Zeehan til Corinna. I Corinna kan I tage på et Pieman River Cruise, der afgår kl. 10. Dette naturskønne krydstogt sejler langs den uberørte Pieman River; Sejlturen er en autentisk oplevelse, rig på historie, natur og personlige anekdoter. I kan også vælge at starte dagen i Strahan med at deltage i en af de mest naturskønne økoture i Tasmanien langs Gordon River. Krydstoget varer cirka 5,5 timer og inkluderer blandt andet et stop på Sarah Island. Efter krydstoget kører I direkte til Corinna.

Corinna var engang en afsides minedriftsby, men er nu et turismeparadis omgivet af uberørt regnskov og imponerende vildmarker og natur. Nyd korte vandreture gennem Myrtle Beech-regnskoven i Tarkine Reserve.

Forventet distance: 95 km.

Dag 6 : Fra Corinna til Cradle Mountain

Kør nordpå fra Corinna og passér Savage River og Waratah på vej til Cradle Mountain National Park.

Cradle Mountain-Lake St Clair National Park er med sin præhistoriske regnskov og alpine moser hjemsted for den verdensberømte Overland Track-vandresti og ikoniske Cradle Mountain. Parken, der også er et verdensarvsområde, er et af Tasmaniens mest bemærkelsesværdige steder, hvor gamle fyrretræer omkranser gletsjersøer, og iskolde strømme løber ned ad ru bjerge.

Dove Lake Circuit er en 6 km lang vandresti og er samtidig en af Tasmaniens mest berømte vandreture. Den vil føre jer hele vejen rundt om Dove Lake, og under de majestætiske spir på Cradle Mountain. Stien er for det meste anlagt med trægange og forventes at tage cirka 2 timer at gennemføre.

Forventet distance: 125 km.

Dag 7 : Fra Cradle Mountain til Scottsdale

En afslappet køretur senere og I befinder jer i den næststørste by i Tasmanien, som også er en af Australiens ældste, nemlig Launceston. Det er en af de bedst bevarede byer i Australien, som stadig huser elegante koloniale og victoriansk arkitektur og århundredgamle parker. Cataract Gorge er et must-taste for frokost.

Fortsæt nordpå langs bredden af den maleriske Tamar-flod op i Tamar Valley, hvor I kan snuse den velduftende luft ind, mens i passerer lavendelmarkerne i udkanten af Scottsdale. Byen var tidligere centrum for humledyrkningsindustrien, men nu omgiver mejerier, eukalyptus- og fyrretræsplantager det omkringliggende landskab.

Forventet distance: 265 km.

Dag 8 : Fra Scottsdale til Bicheno

Dagens kørsel tager jer gennem nogle af de mest naturskønne kystlandskaber, Australien har at byde på. Den verdensberømte Bay of Fires er simpelthen himmelsk og strækker sig over 50 kilometer fra Eddystone Point i nord til Binalong Bay i syd.

Gå langs de milde, sukkerhvide sandstrande, se granitklipper dækket af orange lav og svøm i det krystalklare, turkisblå vand. Følg kysten sydpå til Bicheno, hvor I kan komme helt tæt på små, vraltende pingviner. I kan nyde skumringestiden med en vandreture til Rocking Rock, Blowhole eller langs sandbanken til Diamond Island Nature Reserve.

Forventet distance: 185 km.

Dag 9 : Fra Bicheno til Port Arthur

Se solen stå op over havet, før I begiver jer længere ind i Freycinet National Park, der er fyldt med unikke naturfænomener, herunder rosa-farvede granit-toppe i Hazards Range. Besøg Friendlies Beach og efter en kort gåtur kan I opleve den storslåede udsigt over ikoniske Wineglass Bay.

Efter morgenens naturoplevelser er det tid til at fortsætte sydpå til historiske Port Arthur. Port Arthur Historic Site er nok bedst kendt for sine velbevarede bygninger fra kolonitiden, der ligger i et enestående, naturskønt område.

Forventet distance: 275 km.

Dag 10 : Fra Port Arthur til Hobart

I dag tilbagelægger i den korte distance tilbage til Hobart, som også markerer afslutningen på jeres mindeværdige rejse rundt på smukke Tasmanien.

Forventet distance: 85 km.


Priser og varighed

Priser fra: : 14.238,00 kr. pr. person

Varighed: 10 dage / 9 nætter

Inkluderet

* 9x overnatninger på 3* hoteller

* 8x morgenmad

* West Coast Wilderness Railway halvdagsudflugt

* Adgang til Tahune Airwalk og Port Arthur Historic Site, og generel adgang til Bonorong Wildlife Sanctuary

* 10x dages billeje

 

Bemærk: prisen er baseret på to personer idelt dobbeltværelse

 

Det er naturligvis muligt at opgradere hotellerne:

*1 nat på Henry Jones Art Hotel inkl. morgenmad
*1 nat på Huon Bush Retreat inkl. morgenmad 
*1 nat på Lake St. Clair Lodge inkl. morgenmad
*1 nat på Strahan Village inkl. morgenmad
*1 nat på Corinna Wilderness Resort ekskl. morgenmad 
*1 nat på Peppers Cradle Mountains Lodge inkl. morgenmad 
*1 nat på Barnbougle ekskl. morgenmad
*1 nat på Beachfront Bicheno inkl. morgenmad
*1 nat på Stewarts Bay Lodge inkl.. morgenmad

Priser fra 20.350 pr. person

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly

* Ikke nævnte måltider og drikkevarer

* Drikkepenge

* Visum udgifter

* Rejseforsikring


Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

CP691 311023 KJ

Andre rejseforslag

Ø-Hop I Fransk Polynesien: Tahiti, Raiatea & Moorea

Oplev det bedste fra det polynesiske paradis på dette skønne ø-hop!

Port Lincoln til Adelaide - Ocean to Outback

Kør det sydlige Australien tynd på en kontrastfuld tur fra den milde kyst til den barske outback.

Adelaide til Darwin - Explorers Way Throught Centre

Kryds lodret gennem Australiens midte og oplev røde, tørre ørkenlandskaber på dette særprægede Outba…