Loading…

Melbourne til Sydney - The Iconic One

Bland frodige, grønne nationalparker og Australiens berømte dyreliv på en rejse fra Melbourne til Sydney - så er det ikke svært at forstå, hvorfor Australien ofte omtales som "det heldige land".

Fra bølgende landskaber fyldt med vinmarker gennem naturskønne alpedale og langs den hvideste sandstrand i verden. Melbourne til Sydney - The Iconic One har det det hele.

Denne kør-selv rejse mellem de to største byer i Australien er specielt designet til at vise dette alsidige land fra sin bedste side. Fra Melbournes kreative kulturliv udspringer jeres rejse. Første stop er Yarra Valley, hvor I kan komme helt tæt på Australiens unikke dyreliv og mæske jer i mousserende vin og nyplukkede råvarer, mens omgivelsernes skønhed vil betage jer. Videre på rejsen kan I prøve kræfter som guldgraver i den lille, billedskønne bjergby, Walhalla. I sætter kurs mod New South Wales' fantastiske kystlinje, hvor I kan opleve alt fra smukke, hvide sandstrande til spektakulær vildmarker og vandreture. Slap af på noget af det hvideste sand i verden eller slik sol med vilde kænguruer på Pebbly Beach. Der er noget for alle på denne ikoniske kør-selv rejse.

 

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Melbourne
2 Melbourne - Yarra Valley

Dag 1 : Melbourne

Velkommen til Melbourne! Ved ankomst bliver I kørt til jeres indkvartering for i nat. Derefter er resten af dagen fri til at udforske Melbourne, en by fyldt med skjulte skatte. I Melbournes gader og stræder gemmer der sig kunstneriske og meget talentfulde personer, hvis håndværk spænder over alle områder af kunst, mad, mode og design. Læn jer tilbage, slap af og nyd en kop kaffe i verdensklasse; Melbourne er i sandhed en af verdens multikulturelle hovedstæder.

Dag 2 : Melbourne til Yarra Valley

Efter I har afhentet jeres lejebil, lyder det officielle startskud for dette uforglemmelige kør-selv eventyr, når I sætter kursen mod nordøst, helt præcis mod Yarra Valley. Yarra Valley ligger i udkanten af Melbourne og er en førsteklasses vinregion og hjemsted for Healesville Wildlife Sanctuary. Gå på de fredelige stier og mød ikoniske australske dyr såsom koalaer, kænguruer, næbdyr, dingoer, wombats og emuer. Stedets dyrelæger og sygeplejesker behandler og plejer mere end 1.500 indfødte dyr hvert år. I kan tilvælge et unikt møde med Healesvilles næbdyr, en oplevelse man sent vil glemme! 
Efter frokost er det tid til at udforske dalens mange lækkerier: Tilbring eftermiddagen med at smage på vin, cider eller øl i en af de mange kældre og besøg Yarra Valley Chocolaterie. Hvis I er heldige, er der måske nogle smagsprøver på deres lækre chokolade, som vil få jeres mund til at løbe i vand. 

Forventet distance: 65 km.

Dag 3 : Yarra Valley til Walhalla

I kan vælge at starte dagen med en fortryllende tur i luftballon over vinmarkerne, mens morgensolen bader markerne i lys. Morgenen fortsætter i samme fantastiske stil med en champagnemorgenmad. I den kølige morgenluft kan I forvente at se en overflod af dyreliv.
Efter morgenmaden kører I dybere ind i den afsidesliggende og smukke Yarra Ranges National Park. I kører gennem charmerende historiske landsbyer, mens vejen snor sig østpå. Der er ingen grund til at skynde sig, da en del af dagens køretur vil foregå gennem nogle af de mest spektakulære alpine skove i Australien.
Om eftermiddagen ankommer I til Walhalla. Byen var engang en af Australiens rigeste byer. Den er placeret på en bjergside i en enestående smuk dal og virker nærmest frosset fast i tiden. Her bor kun 20 permanente indbyggere, men der er en masse at se og lave. Især rækken af naturskønne vandreture i området er værd at udforske.

Forventet distance: 180 km.

Dag 4 : Walhalla til Lakes Entrance

Vågn op til et morgenkor fra Australiens alsidige fugleliv. Efter morgenmaden har I tid til at udforske Walhallas fortid som guldgravere ved at aflægge et besøg hos Goldfields Railway eller Long Tunnel Gold Mine, som ligger i nærheden.
Efter frokost forlader I de sydlige alper til fordel for kysten. Når I kører mod øst, vil I inden længe ankomme til den populære kystby Lakes Entrance. Den ligger på kanten af en halvfems kilometer lang strand og kan prale med Australiens største netværk af vandveje. Det er ikke svært at se, hvorfor denne region er populær blandt både lokale og turister.

Forventet distance: 200 km.

Dag 5 : Lakes Entrance

I dag kan I lade bilen stå urørt og blot nyde kysten i Lake Entrance. Livreddere patruljerer badestrandene i sommermånederne, så I kan trykt springe i bølgen blå. Der er også massere af vandremuligheder. Specielt Gippsland Lakes har masser at byde på. I kan nyde et bådcruise på søerne eller leje en katamaran i sommermånederne.
Hvis det ikke frister, så kan I også lave andre aktiviteter, såsom kano, kajak, cykling, ridning, fiskeri, en runde golf eller simpelthen bare slappe af.

Dag 6 : Lakes Entrance til Tilba Tilba

Fortsæt ad the Pacific Highway mod grænsen til New South Wales. Drej fra ved Cann River, og kør ud på den naturskønne Monaro Highway. Når I følger floden nordpå, ændrer landskabet sig fra tætte, skovklædte områder til bølgende grønne bakker og landbrug.
Kryds grænsen til New South Wales, og kør langs kysten mod Tilba Tilba, en dejlig landsby, der ligger ved foden af Gulaga National Park: Byen er et fantastisk udgangspunkt, hvorfra I har de bedste forudsætninger for at udforske resten af denne smukke region.

Forventet distance: 380 km.

Dag 7 : Tilba Tilba til Jervis Bay

Dagen i dag er spækket med oplevelser, så derfor starter dagen tidligt med afgang fra Tilba Tilba. Første stop er Batemans Bay-kysten, en fantastisk række af hvide sandstrande og smukke beskyttede bugter. Stop her og nyd den naturskønne udsigt, mens I varmer jer på en lækker morgente.
Lidt længere nord for Batemans Bay ligger Pebbly Beach. Den ligger i Murramarang National Park og er kendt som hjemsted for de "surfende kænguruer". Som I nok kan høre af navnet, så findes der en stor bestand af kænguruer på Pebbly Beach. Det er det perfekte sted til en frokost med "de lokale".
Efter frokost fortsætter I nordpå til Hyams Beach i Jervis Bay. Det siges, at denne strand har det hvideste sand i verden! Denne attraktive kystby er omgivet af smukke naturattraktioner, såsom Jervis Bay National Park. Der er et stort udvalg af vandreture i nærheden, og der er også mulighed for hval- og delfinsafari.

Forventet distance: 205 km.

Dag 8 : Jervis Bay til Sydney

Se den magiske solopgang over havet, og nyd morgenen i smukke strandomgivelser. Når I er klar, forlader I Jervis Bay og kører nordpå via Wollongong og den ikoniske Sea Cliff Bridge. Et højdepunkt på dagens køretur. Sea Cliff Bridge smyger sig langs kysten og giver den mest spektakulære udsigt.
Fortsæt til hovedstaden i New South Wales og Australiens mest berømte by, Sydney. Her slutter jeres rejse fra Melbourne til Sydney, og det har uden tvivl efterladt jer med livslange minder og en vild lyst til at udforske mere af dette fænomenale land.

Forventet distance: 205 km.


Priser og varighed

Priser fra: : 10.070,00 kr. pr. person

Varighed: 7 dage / 8 nætter

Inkluderet

* 7x overnatninger på 3* hoteller
* 7x morgenmad
* Lufthavnstransport ved ankomst
* 7x dages billeje

 

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse



Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Tilvalg af udflugter
* Drikkepenge
* Visumudgifter
* Rejseforsikring



Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

 

CP681 031023 KJ



Andre rejseforslag

Ø-Hop I Fransk Polynesien: Tahiti, Moorea & Bora Bora

Tag på drømmerejsen til det tropiske ø-paradis midt i Stillehavet.

Adelaide til Perth - Crossing The Nullarbor

Oplev et område, der ikke minder om noget andet sted i verden, når I kører tværs gennem den øde og t…

Det Ultimative Fransk Polynesien Ø-Hop

Rejsen til Fransk Polynesien byder på store grønne palmer, friske kokosnødder og kridhvide sandstran…