Loading…

Autentiske Nepal i Homestays

På denne autentiske rejse i Nepal vil I opleve en blanding af byliv, landsbyliv og autentiske kulturelle oplevelser!

Oplev Autentiske Nepal i Homestays på denne 11-dages rejse i Nepal. I begynder i Kathmandu, landets livlige hovedstad. Næste stop på jeres rejse er Patan, der er kendt for sin gamle bydel og imponerende arkitektur. I vil bo hos en lokal familie og få mulighed for at opleve autentisk nepalesisk gæstfrihed. Fra Patan går turen videre til Panauti, en historisk by beliggende ved floden Rosi Khola. I vil bo hos en anden lokal familie og opleve livet i en traditionel landsby. I går på opdagelse i de charmerende gader, besøge de gamle templer og nyde den smukke natur omkring byen.

Efter at have oplevet det autentiske landsbyliv i Panauti, fortsætter I til Patlekhet, en idyllisk landsby beliggende i de bjergrige omgivelser. I vil bo hos endnu en lokal familie og have mulighed for at besøge det lokale landbrug. Efter at have nydt den rolige atmosfære i Patlekhet, går turen tilbage til Kathmandu, hvor I tilbringer de sidste dage med at besøge ikoniske seværdigheder som Bhaktapur Durbar Square og Swayambhunath stupaen, en Rickshaw tur og oplever den lokale kultur og mad.

Denne autentiske 11-dages rejse i Nepal vil give jer en dybere forståelse for landets kultur, traditioner og naturskønne skønhed, samtidig med at I får mulighed for at fordybe jer i lokalbefolkningens gæstfrihed og leve som en del af det autentiske nepalesiske liv.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Kathmandu
2 Kathmandu -> Patan Durbar Square -> Patan
3 Patan
4 Patan -> Sanga -> Panuati
5 Panuati: Byrundtur på cykel
6 Panauti -> Patalekhet
7 Vandretur til Namobuddha
8 Patlekehet -> Kathmandu
9 Kathmandu: Durbar Square & Swyambhunath Stupa
10 Kathmandu: Pashupatinath & Boudhanath
11 Hjemrejse

Dag 1 : Ankomst til Kathmandu

Velkommen til Nepal! I bliver hentet i lufthavnen af vores repræsentant der kører jer til jeres centralt beliggende hotel i Kathmandu.

Dag 2 : Kathmandu -> Patan Durbar Square -> Patan

Blot 5 km syd for Kathmandu ligger Patan, kunstens by, som er en af de tre kongebyer i dalen. Er man blot lidt interasseret i kunst og arkitektur er det nemt at blive begejstret over byens forskellige buddhistiske og hinduistiske templer og over 1000 monumenter med de fineste træ- og stenskulpturer. Byen er kendt for sin rige tradition for kunst og kunsthåndværk, såsom metalstatuer og udsmykkede arkitektur. Pladsen er en blanding af gamle kongelige paladser, kunstneriske gårde og pagodetempler. Det tidligere kongelige paladskompleks er blevet omdannet til et museum. Pladsen er spækket med nogle fortryllende kunstneriske værker i form af templer, og selvom jordskælvet ødelagde nogle af de århundredgamle templer, var Patan den første af alle tre byer i dalen til at rejse sig over murbrokkerne og åbne for turisterne.

Efter udflugten køres I til homestayet i Patan. Om aftenen kan I besøge det lokale marked og samfund, hvor I kan observere lokale i deres daglige gøremål. I hjælper derefter værtsfamilien med middagsforberedelserne og prøver kræfter med at fremstille smagfulde, nepalesiske retter.

Dag 3 : Patan

Tidlig morgen starter dagen med en tesmagning i den lokale tebutik i Patan. I følger op med et tempelbesøg, hvor I kan observere de lokales gøremål omkring templet. Tag derefter på grøntsags- og kryddermarkedsbesøg.

Tilbage i hjemmet spiser i morgenmad sammen med værtsfamilien. Til formiddag drager I endnu engang ud i Patan, denne gang for at gå på opdagelse i byens mindre gader. Frokosten hjælper I med at forberede, hvorefter eftermiddagen giver rum til et tiltrængt hvil. På samme vis som tidligere, hjælper I værtsfamilien med at lave aftensmad.

Dag 4 : Patan -> Sanga -> Panuati

I kører ca. i en time til byen Sanga. I stiger ud af bilen i Sanga hvorfra I vandrer på en helt speciel rute på kanten af Kathmandu dalen. Herfra vil I opleve naturen, de lokale og deres kultur. Vandreturen tager 3-4 timer hvorefter I ankommer til den lille historiske by Panauti, hvor I tager på en kort byrundtur. Panauti har hele 40 templer og er beliggende mellem de to floder Rosi og Punyamati. I bil opleve både Buddhistiske og Hinduistiske monumenter i hyggelige Panuati. Efter byrundturen tjekker I ind på jeres homestay.

Dag 5 : Panuati: Byrundtur på cykel

I dag begiver I jer ud på opdagelse af Panuati på cykel! I får et indblik i de lokales gøren og laden i byen og oplever den fra en ny vinkel end dagen forinden.

Dag 6 : Panauti -> Patalekhet

Rejsen fortsætter mod landsbyen Patalekhet. Efter en frokost vil aktiviteterne være følgende:

• Rundtur i landsbyens fælleshus, den lokale syltefabrik, biavlerens hus og smag på årstidens frugter.

• Deltag i landbrugsaktiviteter / lær at lave Tapari.

• Deltag i aftenens madlavning og middag med værtsfamilien.

Dag 7 : Vandretur til Namobuddha

Vandreturen starter i Patlekhet, en lille brahmansk landsby i Dhulikhel kommunen. Fra Patlekhet går det gradvist og støt op ad bakke gennem marker og skove. Det er mere sandsynligt, at I møder nepalesiske landsbyboere og landmænd i disse områder end andre rejsende. Når I når frem til Namo Buddha, kan I tage jer tid til at udforske den lille by og besøge klosteret. Namo Buddha ligger højt på en bakkekam, og på klare dage er der en fantastisk udsigt over de sneklædte Himalaya-bjerge mod nord.

Dag 8 : Patlekehet -> Kathmandu

I køres til Kathmandu, hvor I på vejen besøger Bhaktapur Durbar Square og Thimi.

Her snor smalle stenbelagte gader sig gennem røde murstenshuse og fører jer til skjulte templer, vandspirer og gårdspladser. Genopbygningen af AsiDega og Batsala-templet, som blev fuldstændig ødelagt af jordskælvet, er i gang. Bhaktapur er kendt for sit kulturelle kunsthåndværk som keramik, dukker og masker, og det er det perfekte sted at shoppe, hvis man vil have lette souvenirs, der er nemme at tage med. Her har I mulighd for at være med i processen af at fremstille keramiske genstande lige fra det friske ler til brændingen og glaseringsprocessen. I afslutter denne udflugt med en kop te i familiens stue ... serveret i en frisklavet tekande fra manufakturen, selvfølgelig!

Efterfølgende køres I til jeres hotel i Kathmandu.

Dag 9 : Kathmandu: Durbar Square & Swyambhunath Stupa

I starter ved Kathmandu Durbar Square, som er stedet, hvor konger engang blev kronet og herskede fra. Den ligger helt centralt i Kathmandu, og herfra kan man opleve en blanding af den gamle bys charme og traditionel arkitektur. Derudover skal i se Kumari Ghar. Kumari er en ung pige, som er en nutidig gudinde i Nepal, og hun bor i Kumari Ghar lige ved siden af pladsen. Derefter går turen til Swayambhunath Stupa, som er et af de smukkeste eksempler på arkitektur fra Kathmandu. Oplev de lokales dagligdag ved at tage en rickshawtur fra Kathmandu Durbar Square til Thamel, hvor I kører gennem de små gyder Ason og Indrachowk. Ason er en travl lokal bazar, hvor man kan købe daglige fornødenheder. Den livlige atmosfære i de overfyldte gader vil tryllebinde jer med essensen af det daglige liv.

Dag 10 : Kathmandu: Pashupatinath & Boudhanath

På bredden af Bagmati-floden ligger det hellige Pashupati tempel. Dette tempel har været på UNESCO's verdensarvsliste siden 1979. Pashupati området betragtes som et af de vigtigste pilgrimssteder for hinduer. Tusindvis af hengivne fra hele verden kommer til Pashupatinath hver dag. Templet er spærret for ikke-hindus, men man kan få en god udsigt til templet fra den modsatte flodbred.

Derudover ser I også Boudhanath Stupa der er 2500 år gammel og ligeledes et UNESCO verdensarvsted der blev bygget i det 5. århundrede med fire par af Buddha's øjne i fire retninger, der holder et evigt øje med folk og deres handlinger.

Dag 11 : Hjemrejse

I dag tager I afsked med fantastiske Nepal og bliver kørt i lufthavnen tidsnok til at nå jeres fly.


Priser og varighed

Priser fra: : 10.505,00 kr. pr. person

Varighed: 11 dage / 10 nætter

Inkluderet

* 4x overnatninger på 4* hotel i Kathmandu
* 6x overnatninger på autentiske Homestays.
* 10x morgenmad, 5x frokost, 6x aftensmad
* 9x udflugter
* 2x privat lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

CP626 300124 KJ

Andre rejseforslag

Golfrundrejse i det nordlige Thailand

Golfrundrejse til nogle af Thailands absolutte højdepunkter: Bangkok, Chiang Mai & Hua Hin!

Kultur, natur og fortryllende strande på Koh Samet

Tag med på en fantastisk rejse i Thailand, der byder på kultur, historie, natur og lange sandstrand.…

Cambodias højdepunkter

Tag til Cambodia og oplev landets store højdepunkter. Oplev Killing Fields, som indrammer Cambodias…