FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Den Dominikanske Republik, Caribien

Rejser til Den Dominikanske Republik


Den smukke ø Hispaniola i Caribien huser to ret så forskellige nationer: Den Dominikanske Republik og Haiti.

Se vores forslag til individuelle rejser i Den Dominikanske Republik, vores forslag til en badeferie ved de smukke strande omkring Puerto Plata eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.

Den Dominikanske Republik er ved at have arbejdet sig op fra at være et ubeskrevet blad til en interessant destination for danskere. Mange forbinder mest landet med charterturisme og store resorts ved strandparadiset Punta Cana. Men landet har mere at byde på end det. Den Dominikanske Republik har et varieret udbud af oplevelser såsom den historiske bydel i hovedstaden, aktiv ferie med trekking, river rafting, golf, hesteridning, cykling, canopy touring og meget andet. Faktisk blev landet kåret som verdens bedste golf destination i 2013. Men det er uden tvivl det smukke, turkisgrønne hav og de endeløse, hvide sandstrande, som lokker allermest.

Strandene i Den Dominikanske Republik
For dem, der gerne vil opleve både den lokale folkesjæl og de smukke strande, kan vi anbefale enten at tage udgangspunkt omkring Puerto Plata eller Samaná - eller lave en kort rundrejse efterfulgt af et strandophold. For dem, der helst bare vil nyde deres luksus resort og strand uden behov for andet, er Punta Cana en oplagt destination. Dem, der søger lidt mere tilbagelænede strande med små B & B’s, vil bedst kunne lide steder som Cabarete, Las Terrenas, Las Galeras eller Bayahibe.
Der bor omkring 10 millioner mennesker i Den Dominikanske Republik, og det er en livsglad, venlig og hjælpsom befolkning, der smilende møder én overalt, hvor man kommer hen. Maden er god, vejret i top og omgivelserne skønne - alt sammen gode ingredienser til en dejlig ferie cocktail.

Det kan anbefales at tage derover i perioden december til juni, så man holder sig uden for regn/orkan-sæsonen. Ikke desto mindre rejser folk alligevel året rundt, for decideret regntid af den slags med konstant regn og skyer løber man sjældent ind i. Der er for det meste varmt og solrigt i lavlandet, blot afbrudt af kortere tropeskyl.

Bemærk: vi tilbyder ikke direkte fly - til gengæld tilbyder vi fuld fleksibilitet, så I kan rejse, når I ønsker

Praktiske informationer

Transport

Taxa

Det er nemt at få adgang til taxaer de fleste steder i Den Dominikanske Republik, og de koster ikke ret meget. Det kan være en fordel at undersøge, hvilken pris der normalt betales, og så aftale denne med chaufføren på forhånd – ellers risikerer man at blive snydt som turist. Man kan bede hotellet om at bestille en taxa for at få den mest pålidelige service. Det er også muligt at hyre en taxa-chauffør for en dag, og aftale en pris på forhånd, uden at det koster en formue.

Prøver man at få fat i en taxa på gaden, skal man passe på ikke at stige ind i en Carro Público i stedet. I modsætning til en almindelig taxa er en Carro Público en bil, der kører en fast rute, og samler passagerer op hen ad vejen. Denne løsning bliver brugt rigtig meget af de lokale og er utroligt billig. Den er dog langt fra komfortabel, da bilerne som regel er overfyldte og har en tendens til at være i meget dårlig stand.

Guaguas er små lokale minibusser med afgang fra en specifik station. De kører som regel først, når bussen er fyldt. Selvom der er lidt mere plads, er det bestemt ikke den mest behagelige løsning, så det kan anbefales at arrangere en privat transfer eller taxa.

Langdistance med bus

I den Dominikanske Republik kan man nå med bussen fra den ene ende af øen til den anden på omkring 6 timer, det er dog til dels nødvendigt at skifte i Santo Domingo. De større busselskaber tilbyder en komfortabel service til fordelagtige priser. Der er aircondition, toilet og behagelige sæder i busserne.

Billeje

Det er nemt at leje bil og komme rundt på øen, men det kan være en dyr løsning. Ønsker man at køre selv, anbefaler vi, at man arrangerer billeje inden afrejse.

Indenrigsfly

Fra Santo Domingo kan man flyve til Puerto Plata, Punta Cana, og Samaná, som er nogle af de mest populære steder på øen. Indenrigsfly er forholdsvis dyre, men det kan betale sig, hvis man vil spare tid.

Drikkepenge

Da lønningerne er meget lave i landet er drikkepenge vigtige for personale på hotellerne og tjenere på restauranterne. Man plejer at efterlade en dollar eller to efter hver nat i hotellet, eller når de hjælper med bagagen.

Valuta og kreditkort

Den lokale valuta er den dominikanske peso (DOP), som har en meget svingende vekselkurs. I turistområderne er US dollars også gangbar. I byerne findes der mange hæveautomater, især i Santo Domingo, og det er som regel muligt at betale med kort på de større hoteller og restauranter. Det er dog en god idé at have lokale pesos med, hvis man handler i små butikker eller skal gøre brug af lokal transport. 

Vejret

{{city.City}}{{data.MonthDisplay}}
Dagstemperatur (°){{data.Temperature}}
Nedbør (mm){{data.Rainfall}}