FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

25 dage / 24 nætter | Priser fra: kr. 20.729,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Inka Eventyr i Peru, Peru

Turen starter i hovedstaden Lima og ned langs kysten og de ørken-lignende kyst regioner med Nazca linjerne, inden I bevæger jer op i bjergregionen omkring Arequipa, som byder på verdens dybeste kløft Colca, hvor kondorerne ses i glideflugt. Titicaca søen er verdens højest beliggende sø med det spejlblanke vand og spændende stammer og kulturer på de beboede øer i søen. I Cuzco venter præ-inka ruiner og sjove cykelture, inden der slappes af i Urubamba dalen. Restituerede tager I fat på udfordringen over dem alle i Peru, Inka Stien, som slutter af ved Machu Picchu ruinerne. Den sidste store oplevelse er Amazonas junglen, hvor vegetationen er tæt og akkompagneret af alskens insekter og fugles skønsang.

Dag 1: Ankomst Lima og transfer til jeres hotel
Dag 2: Lima: halvdagsbyrundtur & guld museum
Dag 3: Transport til Paracas
Dag 4: Udflugt til Ballestas øerne, Buggy tur og sand boarding ved Huacahina lagunen
Dag 5: Med bus til Ica og overflyvning af Nazca linjerne
Dag 6: Transport til Arequipa
Dag 7: Arequipa: byrundtur inkl. klosteret
Dag 8: Heldagstur m/frokost og overnatning i Colca kløften
Dag 9: Udflugt Colca kløftens kondorer, transport til Puno
Dag 10: Puno: udflugt til Uros og Taquile øerne, hvor der overnattes hos lokal familie.
Ønsker I ikke at overnatte lokalt, kan I sove i Puno med dagsudflugt til Titicaca.
Dag 11: Retur til Puno: eftermiddag på egen hånd
Dag 12: Transport til Cuzco m/ 3 ceremonielle besøg & frokost
Dag 13: Cuzco: halvdagsbyrundtur og ruin besøg
Dag 14: Heldagsudflugt til Pisac og Ollantaytambo, overnatning i Urubamba dalen
Dag 15: Heldagscykeltur til Maras og Moray
Dag 16: Urubamba dalen: fridag til at lade op til inka trek
Dag 17- 20: Inka trek, Machu Picchu, overnatning i Aguas Calientes
Dag 21: 2.dags entre til Machu Picchu samt Huayna Picchu. Transport til Cuzco
Dag 22: Transfer og fly til Puerto Maldonado, Amazonas junglen
Dag 23-24: Jungle ophold m/udflugter og helpension
Dag 25: Transfer til Puerto Maldonado lufthavn

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 20.729,00 pr. person
Varighed:25 dage / 24 nætter
Inkluderet:* Alle transfers til og fra lufthavne i Peru
* Al landtransport mellem byerne
* Alle ovennævnte ture m/engelsktalende guider
* Inka trek
* 17 nætter på 3* hoteller m/morgenmad
* 1 nat på Taquile øen med helpension
* 3 nætters camping på inka-stien med helpension
* 3 nætter på junglelodge m/helpension og udflugter
* 1 x frokost
* Entré

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Fly & inkluderbare skatter
* Lokale lufthavnsskatter
* Alle måltider som ikke er nævnt i dagsprogrammet
* Bærer og soveposer på inka-stien
* Drikkepenge og lommepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.


11029 170517 TGP

Dag 1 : Ankomst til Lima

Ved ankomsten til Lima bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til jeres hotel, hvor I har to overnatninger.

Dag 2 : Lima: halvdags byrundtur & guld museum

I dag er der besøg ved det berømte Guldmuseum, som rummer tusindvis af guldgenstande lige fra ørenringe til ponchos broderet med guld. Udover smykker og vævede artikler, rummer museet også en komplet våbensamling. Denne private samling af kunstgenstande fra Inkaernes periode er kun få fragmenter af de rigdomme som er forblevet i landet efter spaniernes og fremmede museer har taget deres del.

Dag 3 : Transport til Paracas

I bliver hentet på hotellet og kørt til busstationen, hvorfra I tager bussen til Paracas. Her bliver I igen modtaget og kørt til hotellet.

Dag 4 : Udflugt til Ballestas øerne og Buggy ture og sand boarding ved Huacahina lagunen

Paracas er det perfekte udgangspunkt for ture til Islas Ballestas, der også er kendt som "Fattigmands Galapagos" takket være deres tilgængelighed på et lavt budget, men med næsten lige så et imponerende dyre- og fugleliv. I dag skal I på sejltur omkring Ballestasøerne. Er man modig, er man velkommen til at hoppe i det kolde vand for at tage en svømmetur med søløverne. Ellers sidder man i båden og bliver sejlet stille rundt og kan betragte de mange havfugle, pingviner, søløver og mange andre dyr der lever omkring disse spændende øer

Eftermiddagen bruges i sandklitterne, der omgiver Huacachina oasen. En tur, hvor der køres med energi. Der gøres stop undervejs, hvor man forsøge sig med at sandboard ned af sandklitterne. Man vælger selv om det skal være stående, liggende eller siddende på boardet.

Dag 5 : Med bus til Ica og overflyvning af Nazca linjerne

Transport til busstationen, hvorfra I tager bussen til Ica, Her venter en fascinerende flyvetur over de verdensberømte Nazcalinier. Disse enorme linjer og figurer blev lavet i ørkenens hårde overflade af Nazcakulturen ca. år 250-300 E.Kr. og har været genstand for utrolig megen forskning. Enkelte figurers dimensioner er mellem 150-300 meter lange, og da de fleste figurer kun kan ses fra luften laver man disse ture henover dem i små 4 personers fly.

Efter endt flyvetur tager I bussen fra Ica til Nasca, hvor I hentes og indlogeres på hotel.

Dag 6 : Transport til Arequipa

I dag tager I bussen fra Nasca til Arequipa. Der er transport fra hotel til busstation og omvendt.

Dag 7 : Arequipa: byrundtur inkl. klosteret

I bliver hentet på hotellet og tager på byrundtur med besøg ved katedralen, kirken La Compania og den velholdte Plaza de Armas. Arequipa kaldes også ”Den hvide By” på grund af de flotte hvide bygninger i centrum. Turen slutter ved Santa Catalina klosteret, der ligger som en by i byen. Klosteret blev først åbnet for offentligheden i 1970 efter 400 års afsondrethed.

Dag 8 : Heldagstur m/frokost og overnatning i Colca Canyon

Efter morgenmaden bliver I hentet på jeres hotel i Arequipa hvor fra turen starter mod den fantastiske Colca Canyon. - verdens dybeste kløft. Floden, der løber gennem kløften, falder fra 3500 m til 2200 m og vejen på begge sider af kløften går i en højde af 4000 m til 6288 m. på sit højeste sted. Første stop på vejen er ved Mirador del Vulcanos, hvor man fået et glimt af den pragtfulde flora og fauna der er så typisk for denne region af Andesbjergene.

Dag 9 : Udflugt Colca Canyon og transport til Puno

På 2. dagen besøges typisk Cruz del Condor. Her får man den bedste udsigt over dalen, der er verdens dybeste. Tidligt om morgenen eller sidst på dagen er det ofte muligt at se kondorer lette fra deres reder. Dette er et magisk syn på et magisk sted.Resten af dagen kan bruges til korte gåture i de naturlige omgivelser, hvor man bl.a kan besøge små kolonibyer, hvorfra man kan få et indblik i det traditionelle liv der til stadighed leves af efterkommerne af Inkaerne der engang dominerede disse fjerne egne af Peru.

Over middag går turen til Puno ved breden af Titicacasøen.

Dag 10 : Puno: udflugt til Uros og Taquile øerne, hvor der overnattes hos lokal familie

Øen Amatani, som er en klippeø i den nordlige ende af Titicaca søen, byder turister velkommen til et kig på deres specielle kultur. Amantani er smuk og rolig med terrasserede marker, stenhuse og en venlig befolkning. Indianerne på Amantani lever et traditionel liv med rødder tilbage til de gamle civilisationer, der har befolket Titicacasøen. Jorden bliver stadig dyrket traditionelt i flotte terrasserede landskaber på øen.

Ved ankomst til øen modtages man af de lokale familier, som tager en med på en gåtur fra havnen til toppen af øen - med et spektakulært udsyn over søen og de fjerntliggende bjerge. Der findes deslige nogle Inkaruiner på stedet. Selv om øen er stor, bor der kun få mennesker på øen der lever af at dyrke landet

Overnatningen foregår hos disse lokale familier som på skift åbner deres hjem for overnattende turister. Maden indtages sammen med familien. Husene er meget basale, der er ingen rindende vand toliettet er i gården. Vær beredt, om natten bliver der meget koldt her i over 4000 meter over havet. Turen er dog det hele værd!

Dag 11 : Retur til Puno: eftermiddag på egen hånd

Næste dag er der morgenmad hos familien, før turen går videre med båd til den spændende klippeø Taquile.

Indianerne på Taquile lever et traditionelt liv med rødder tilbage til de gamle civilisationer, der har befolket Titicacasøen. Jorden bliver stadig dyrket traditionelt i flotte terrasserede landskaber på øen. Øen er deslige for deres vævning og indianerne bærer stadig deres traditionelle klædedragter, med indbyggede koder for hvem der er gift og hvem der ikke er det. På Taquile er det iøvrigt en kuriositet, at mændene er dem, der strikker!

Turen fra havnen og til toppen af øen går ad en traditionel og hård inkasti, men man bliver rigeligt belønnet men en smuk udsigt og Titicacasøen. Frokosten er inkluderet på Taquile før turen sidst på eftermiddagen går retur til Puno.

Dag 12 : Transport til Cuzco m/ 3 ceremonielle besøg & frokost

Afhenting på hotellet, hvor fra I køres til busstationen. Dagens tur går med bus til Cuzco. Man følger sporene langs den samme rute som toget normalt tager og kan dermed nyde den samme fantastiske udsigt hen over andeshøjsletten.

Der gøres 3 interessante stop på vejen:
Først ruinerne ved Pukara. Det er det vigtigste og ældste cermonielle sted på denne side af Tihuanaco.Ruinerne er karakteriseret af en række platforme med trapper og en del vidnesbyrd om en præ-inkacivilisation, der ser ud til at gå helt tilbage til oprindelsen af andeskulturen i højlandet.

Det næste stop er ved Raqchi, som er et tempel for guden Wiracocha beliggende 121 km fra Cuzco. Dette inkatempel er monumentalt med dets 100 meter i længden, 26 meter i bredden og 14 meter i højden.

Sidste stop på turen er ved kirken i Andahuaylillas, som man også kalder andesbjergenes sixtinske kapel bl.a. grundet dens imponerende frescoer. Kirken er et typisk eksempel på den mestizo-barok arkitektur man praktiserede i det 17. århundrede.

På bus stationen i Cuzco hentes I af chaufføren, som sørger for transport til hotellet.

Dag 13 : Cuzco: halvdags byrundtur

Halvdagsbyrundtur med besøg ved de vigtigste seværdigheder, med bl.a. katedralen, der siges at være bygget oven på en gammel inkahelligdom. Kirken, der er opført i 1700 tallet, rummer træskærerarbejder, malerier og anden religiøs kunst.

Dag 14 : Heldagsudflugt til Pisac og Ollantaytambo, overnatning i Urubamba dalen

Heldagsudflugt til den smukke Urubamaba dal. Der vil blandt andet være besøg ved Pisac markedet, hvor der sælges gode alpaka sager. Indlagt besøg ved Ollantaytambo fortet. Der overnattes i Urubamba dalen.

Dag 15 : Heldags cykeltur til Maras og Moray

Det er tid til at røre benene lidt! Kom med på en heldagsudflugt rundt i Urubamba dalens smukke landskaber.

Dag 16 : Urubamba dalen: fridag til at lade op til inka trek

Dagen er til fri dispostion.

Dag 17 : Inka trek, Machu Picchu

Efter morgenmaden er der transport til Km 82. Her kan man købe de sidste, man måske har glemt, f.eks. vandrestav, vand og regnslag, og benytte det sidste rigtige toilet for det næste stykke tid.
Det første stykke til Huallabamba er en rimelig flad og smuk tur langs Urubamba floden med udsigt til Mt. Veronica´s snedækkede tinde i 5750 meters højde.
Efter Llactapata drejer man fra floden og går op gennem dalen langs med Kusichaca Floden. Man ankommer til landsbyen Huayllabamba om eftermiddagen og fortsætter opad til lejren, en smule i retning af Warmi Wañusca - kendt som Den Døde Kvindes Pas. Fra lejren er der en smuk udsigt over dalen og de omkringliggende bjerge.

Dag 18:
Man står tidligt op for at starte på den stejle tur til det første pas, Warmi Wañusca, i 4200 meters højde. Turen går gennem den fantastiske skov, dækket af grønt og gråt mos. På hele dette stykke går man på høje trappetrin. Efter dette kommer man til den åbne puna. Her kan man måske være heldig og se lamaer, der græsser lige nedenfor passet. Vel oppe venter 1-2 timers gåtur nedad igen – til kommer vi til Paqaymayu dalen - hvor der er mulighed for at benytte toiletter. Man begiver sig nu afsted til det andet pas i 3900 meters højde. På dette sted, på solrige dage, har man en helt utrolig udsigt mod Vilcabamba Bjergene, hvor inkaerne trak sig tilbage til, efter kampe med spanierne.

Dag 19:
I klart vejr vågner man til en fantastisk udsigt mod Vilcabamba Bjergene. Efter morgenmaden fortsætter man mod det tredje pas. Dette stykke af turen er meget smukt, med tågeskov, orkideer, bregner og et farverigt fugleliv. Dette stykke af inkastien er helt fantastisk med delvist huggede tuneller og perfekt placerede sten. Man spiser typisk frokost ved det tredje pas nær Phuyupatamarca, før man starter den lange nedstigning til Wiñay Wayna, stedet for den lejr. Dem der stadig har energi kan gå længere ned og se Intipata, og om eftermiddagen går alle til det fantastiske Wiñay Wayna lige bag lejren.

Dag 20:
Meget tidligt forlader man lejren for at nå til Inti Punku inden solopgang. Herfra får man det første glimt af Machu Picchu mellem to bjergtoppe højt over Urubamba Floden. Alle mødes her på et aftalt tidspunkt for at gå turen til Machu Picchu. Efter den guidede tur kan man gå op på toppen af Wayna Picchu, hvorfra man kan se hele området og Machu Picchu. En anden mulighed er, at besøge det smukke Måne Tempel.

Dag 20 : Overnatning i Aguas Calientes

Overnatning i Aguas Calientes.

Dag 21 : Genbesøg Af Machu Picchu

Det er nu tid til at udforske Machu Picchu på egen hånd. Dagen i forvejen fik man sammen med guiden det store overblik, men der er en række steder, man fint kan komme tilbage for at nyde ruinerne eller udsigten.

Stå tidligt op og tag bussen op til ruinerne, eller for de friske så kan man selvfølgelig også gå turen.
Har man lyst til lidt mere fysisk udfoldelse, så kan det anbefale at tage turen til Puerta del Sol, eller solens port, der hvor inkastien ender og den smukke udsigt ned over Machu Picchu, møder dem som gik ad den berømte sti.

Derudover inkluderes besøg ved Wayna Picchu, der ligger for enden af Machu Picchu. Man vil kunne opleve en helt ny vinkel på Machu Picchu ruinkomplekset fra dette bjerg.

Om eftermiddagen er der transport retur til Cuzco.

Dag 22 : Transfer og fly til Puerto Maldonado, Amazonas junglen

Fra hotellet går turen til lufthavnen, hvorfra I flyver til Puerto Maldonado og bliver transporteret til jeres lodge.

Der sejles ca. 40 minutter på floden til jeres lodge, hvor I tages imod med velkomst cocktail og blive anvist jeres hytte. Eftermiddagens vandretur vil føre jer forbi den store variation af tropiske træer, medicinal planter, insekter, sommerfugle og dyr, hvis veje I krydser. På retur vejen kan I nyde udsigtspunktets placering, hvor man ofte kan spotte tukaner, araer samt andre farverige fugle. Inden aftensmaden sejler I ud for at lære om junglens dyr, der først bliver aktive når mørket falder på bl.a. den hvide kaiman.

Dag 23: Abe øen & Sandoval søen
Dagens udflugter inkluderer besøg ved det fascinerende ler-sted, hvor mindst fem forskellige papegøje-arter flyver til for at spise det specielle ler, som indeholder vigtige mineraler. I sejler ud på Madre de Dios floden med Abe-øen, hvor visse abe arter lever. Der fortsættes til Tambopata-Candamo national reservatet, hvor der venter en 5 km vandretur gennem regnskovens tætte vegetation. I vil bl.a. få muligheden for at opleve enorme træer, slanger, aber og til tider spottes den sky jaguar i dette område. Men med alle vilde dyr handler det om at være det rette sted og en smule held. Sandoval søer bebos af mange dyrearter såsom hoatziner, skarver, isfugle, egern-aber, brøleaber, capuchiner-aber. Ved selve søen lever oddere, sorte kaimaner, piratfisk og måske en anakonda blandt sivene. Arapaima fisken, som kan blive 2,5 meter og veje over 200 kg svømmer også rundt i denne sø.

Dag 24: Palma Real samfundet & Gamatida øen
I dag skal I besøge et af junglens mange samfund mens der undervejs ofte spottes aber, flod skildpadder, kaimaner og flere fugle arter langs flodbredden. Derudover kan flere medicinal planter også observeres.
Projektet "Rescue of Cultural Values" støtter det lokale samfund Palma Real, som består af ca. 200 familier fra Ese´eja stammen. På Gamatida-øen introduceres I for de lokale skikke og værdier, som er blevet ført videre fra familiernes forfædre.
I besøger et chakra, en lokal gård, hvor I vil lære om tropiske frugter og andre lokale produkter såsom kakao, bananer, kaffe og cocona-frugter. Smag på nogle af de mange afgrøder, som normalt sejles ind til Puerto Maldonado og sælges.

Dag 25 : Transfer til Puerto Maldonado lufthavn og hjemrejse

Efter morgenmaden sejler I atter op ad floden til Puerto Maldonado, for at flyve videre til den næste store oplevelse.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.