Delfiner så langt øjet rækker, Rejseartikler
Kaikoura er hjemsted for hundredvis af vilde delfiner, nærmere bestemt dusky delfiner, og turister valfarter hertil for at komme på delfinsafari. Udflugten afhænger af vind og vejr, men er man heldig, får man en oplevelse for livet.
Af Sofie Kring Nielsen
Vi sidder klar på yderspidsen af båden med fødderne hængende udover kanten. Det eneste, vi venter på, er signalet, der giver os lov til at hoppe i. Ud af øjenkrogen fornemmer jeg de første legesyge delfiner, som springer henover bølgerne. Begejstringen er stor, og det samme er delfinerne. Instruktørerne griner og ryster på hovedet af os – ”I ved slet ikke, hvad der venter jer”.
Vores delfinsafari begynder 5 timer før hos Dolphin Encounter, hvor min veninde og jeg har ventet næsten en time på, at det bliver vores tur. Endelig bliver vores holdfarve råbt op, hvorefter vi træder ind i et koldt, vådt omklædningsrum, der mest af alt minder om omklædningsrummet i en svømmehal. En af instruktørerne tager straks fat i os, skæver hurtigt til vores kropfigurer, og kaster derefter en våddragt i armene på os. Vi kommer med nød og næppe i vores våddragter, der sidder som limet til kroppen efter at have været på mange delfinsafarier. Efter en kort introduktionsvideo er vi klar til at gå ombord på båden.
Skuffede måtte vi vende om
Vores første delfinsafari bookede vi 5 uger tidligere. Her befandt vi os i Pahia ved Bay of Islands, hvor man også kan spotte delfiner og hvaler. Vejret var rigtig dårligt i dagene optil, og vi var så uheldige, at det blev uvejr på dagen, så turen blev aflyst. Heldigvis havde vi tid til at tage til Kaikoura og få vores unikke delfinoplevelse alligevel.
Kaikoura ligger på New Zealands sydø cirka to timers kørsel fra Christchurch, hvilket gør Kaikoura til en god dagstur eller et sjovt stop på vejen til Marlborough. Kaikoura er base for store dyrelivsoplevelser af enhver art, også er det et godt sted at spise krebs. På de indfødtes sprog, Maori, betyder 'kai' mad og 'koura' betyder krebs. Kaikouras særlige talent er dog havpattedyr, og byen beskrives bedst som ”stedet hvor dyrelivet overtager civilisationen”. Hvaler, pelssæler og delfiner lever permanent i kystfarvandet ud for Kaikoura, og der afgår ture med båd flere gange om dagen.
Sejlturen ud på det åbne hav kan være lidt af en rutsjebanetur, men det afhænger naturligvis af vejrforholdene. Har men tendens til søsyge kan en søsygetabelet tage toppen af kvalmen. En anden kur mod søsygen er landskabet. Udsigten er helt fantastisk – det bølgende blå hav samt bjerglandskabet i baggrunden. Hvis man blot fokuserer herpå, glemmer man alt om båden, der gynger en smule.
Et ønske mindre på bucketlisten
Vi er næsten fremme ved målet. Instruktørerne giver os tegn til at tage det sidste udstyr på. Spændingen stiger – om lidt starter vores delfineventyr. Båden begynder at geare ned i fart, og giver i det samme en høj lyd fra sig – en lyd der efterligner delfinernes grynten. Ved første øjekast synes lyden ikke at have nogen effekt, men et split sekund efter forvandler havet sig til et levende delfinbassin. Der er delfiner så langt øjet rækker, og de kredser om båden som legesyge hvalpe. Tanken om at skulle ned til de store væsener skræmmer os, men vi når ikke at tænke mere over det, idet instruktørerne råber – ”Hop i!”.
Vi kigger på hinanden og hopper i på samme tid – en fantastisk oplevelse venter os. Delfinerne er legesyge, og vi prøver at tiltrække dem, så godt som vi har lært. De bedste tricks er at svømme i ring og prøve at sige lyde, som en delfin under vandet. Det er vildt svært og for en udestående, ser vi muligvis en smule tossede ud. Efter hvad der føles som fem minutter, men nok nærmere var 15, kalder båden os ind igen. Vi sejler videre og får 4-5 dyk mere.
Det er en helt urealistisk oplevelse. Vi ser omkring 200-250 delfiner på vores tur, og på vejen hjem er vi endda så heldige at spotte en hval. Dagen lever fuldt ud op til vores forventninger, og vi kan krydse et ønske af på vores bucketliste.