FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Cambodia, Asien

Rejser til Cambodia - et kongerige af vidundere


For mange mennesker er navnet på den lille sydøstasiatiske stat forbundet med Pol Pot og Khmers Rouges rædselsregime. Men selvom de sorte år mellem 1975 og 1979 naturligt nok fylder meget i nationens historie, er dét, som slår én først ved mødet med det cambodjanske folk og dets historie, den stolthed og storhed, som landet udstråler.

De fleste kender Cambodia for Angkor Wat - men en rejse til Cambodia byder på mange andre oplevelser.

Siem Reap
Alle kommer til Siem Reap for at besøge Angkor Wat. Heldigvis er byen i sig selv vældig hyggelig - specielt det gamle, franske kvarter med hyggelige kolonitidsbygninger er bestemt et besøg værd. Om aftenen, når folk vender tilbage fra Angkor Wat, kommer der liv i natmarkedet og restaurantgaden - maden er god og billig.

Angkor Wat
Siden valget i 1993 har landet været åbent for rejsende, som i stadigt stigende antal er kommet hertil for at opleve de fantastiske bygningsværker og kulturen. Det er naturligt nok det fantastiske Angkor Wat, som tiltrækker sig størst opmærksomhed.

Phnom Phen
Men hovedstaden Phnom Pehn er bestemt også seværdig. De brede alléer, de smukke huse fra kolonitiden, templerne, basaren og det lille frugt- og grøntmarked ved floden er alt sammen med til, at gøre oplevelserne fuldendte.

Sihanoukville
Strandbyen, Sihanoukville er berømt for sine strande og byder samtidig på masser af liv. Vil man hellere have lidt mere fred og ro, kan man nemt tage en taxa eller tuk-tuk til en af de nærliggende strande, hvor der er knap så meget leben. Der ligger et hav af øer udfor kysten, hvoraf de fleste er meget primitive - men meget autentiske.

Koh Rong
Koh Rong er en af de idylliske øer, man kan sejle til fra Sihanoukville. Koh Rong er den anden største ø i Cambodia og byder derfor på gode muligheder for andre aktvitieter, hvis ikke man kun vil ligge på stranden. Tag en tur på mountainbike op i bjergene og nyd de mange smukke vandfald eller find jeres egen strand, hvor der ikke er andre mennesker.