FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Koh Rong, Cambodias Kyst

Denne relativt store ø er dækket af grøn vegetation og omgivet af klart blåt hav og flotte sandstrande. Øen er den største ud for Sihanoukvilles kyst og den næststørste af de cambodianske øer. Der er dømt afslapning, selv om man godt kan finde en fest på Koh Rong. De fleste vælger at udforske øen til fods eller på sejlture. Aktiviteter såsom dykning og snorkling er selvfølgelig også muligt. Søger man det mere ubesøgte og fredelige, er søsterøen Koh Rong Samloem et godt bud.

Der er flere bud på, hvad øens navn betyder. Nogle siger, at det er en gammel term for grotte, andre, at det refererer til en historisk person, og andre, at Rong er et gammelt Khmer ord, der betyder ly eller tilflugt.

Der er fire mindre 'byer' på Koh Rong. Basal infrastruktur er dog stort set ikke eksisterende mellem de fire byer, så transport foregår med båd. I takt med at øen er blevet mere populær, er der de seneste år kommet flere hyggelige guesthouses og bungalows, som er ledet af udlændinge, der har slået sig ned på øen.