FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Kap Verde, Afrika

Rejser til Kap Verde - De grønne øer


På en måde er navnet Cabo Verde - Kap Verde - "De grønne øer" lidt falsk reklame - ligesom at kalde Grønland for grøn. Det er den brune farve, der går igen i landskabet, der det meste af året er meget tørt.

Se vores forslag til individuelle rejser i Kap Verde eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kap Verde består af to øgrupper: Ilhas do Barlavento (5 beboede øer i vinden) og Ilhas do Sotavento (4 beboede øer i læ). Øerne er vidt forskellige og dette næsten ned i mindste detalje. Fra indbyggerne, der er af forskellige farve, højde og drøjde og sproget, det kreol-portugiske der ændre sig fra ø til ø, og til landskabet, der er som nat og dag. En rejse til Kap Verde bør indeholde flere øer, så man virkelig oplever forskellene.

Kap Verde kan ikke beskrives med få ord - der skal rigtig mange til. Lige fra Santo Antão, en klippeø, der, som den eneste af øerne, lever op til sit navn. Fra Ribeira Grande er der udsigt over grønne terrasser med sukkerrør og andre nytteplanter, som gemmer sig under de forrevne toppe over hovedøen Santiago, der visse steder kunne ligne en skueplads for en igangværende krigsfilm. Ildøen Fogo, som mest af alt ligner en børnetegning af en ø - rund med en aktiv vulkan på midten - er den mest fremtrædende ø i Sotavento pga. det knejsende tårn af en vulkan. Øen Sal er kontrasten hertil - flad som en pandekage.

Musikken
Musikken fylder en stor del af den kapverdianske sjæl og livet. Man kan opleve varierende musikalske udtryk, tekster, rytmer og melodier såsom: Morna (det sørgmodige, en blanding af kærlighed, erindring og håb), eller mere eksotiske som Coladera, Funaná, Batuque, Tabanca, Cola og Contra Danse. Disse melodier krydres med dansen. Kroppen 'nynner' med i takt med rytmen, og det føles, som er man et barn eller en ældre rokkende mand/kvinde. Man møder dette syn overalt, hvor musikken spilles (tankstationer, butikker, møder (politiske), forsamlinger, fester, osv.). Som turist slipper man ikke for at lade sig rive med, så pludselig er man med i 'flokken'. Et eksempel på den musikalske anerkendelse er sangerinden (som optræder med bare fødder) Cesaria Évora, kendt i Europa, Amerika, Asien og Afrika.

Kap Verdes historie
Øerne blev opdaget (ubeboede) i 1450 af portugisere. På øen Santiago, blev den første europæisk-byggede by i Vestafrika grundlagt; Ribeira Grande, som i dag kaldes Cidade Velha (Den gamle by). Cidade Velhas gamle historiske bygninger er ved at gennemgå en stor restaurering og venter på at få status som ''Património Mundial'' (optagelse i UNESCO som verdens kulturarv). Her begyndte slavehandelen i 1500-tallet fra Afrika til Amerika.

Kap Verde skal ses, men mere end én ø - tak
Fordi Kap Verde er en øgruppe, og øerne er så forskellige, kræver det lidt planlægning at få en rejse til landet til at indeholde lidt af alle de elementer, som øerne har at byde på. Kommer man kun for en sol- og badeferie i vores vinter, så er en tur til Sal eller Boa Vista anbefalelsesværdig. Vil man derimod opleve noget af det, som gør øerne til noget unikt, må man flyve mellem øerne eller tage en af de meget få færger, der binder øerne sammen.

Øerne indbyder til en aktiv ferie. Vinden kalder på windsurfere og det klare vand på dykkere og snorklere. Bjergene og de mange små stier er for trekkere, og er det kultur, man vil opleve, så byder Kap Verde på øens egen musik.