FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Fogo, Kap Verde

På en god dag kan man se Fogo de 60 km væk fra nordsiden af Santiago, hvor toppen af vulkanen strækker sig op mod himlen med sine 2.800 meter over havet. Indflyvningen forstærker kun det indtryk, når vulkanen og dermed en stor del af øen stiger brat op ad vandet.

Øen er en verden i sig selv. Krateret eller caldera'en i midten af øen strækker sig mod himlen, og længst oppe kan man ane den takkede top af endnu en vulkan. Siderne af bjerget er små marker, der hine steder forekommer grønne, da meget af øen er tilplantet med akacie træer og mellem træerne og markerne ligger de små traditionelle huse, der her og der samler sig til en lille klat huse, som man med god vilje kan kalde en landsby.

Ligesom på de andre øer i Cabo Verde er mange fra Fogo udvandret, og her gik rejsen for de fleste mod Boston på hvalfangerbådene. De penge, de tjente, blev for nogens vedkommende sendt hjem og brugt til at bygge et hus i det gamle hjemland. Derfor findes der flotte huse og villaer med udsigt over havet mellem de traditionelle huse.