FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Botswana, Afrika

Rejser til Botswana - Afrikas uberørte vildnis


Få lande i Afrika – hvis nogen – kan overgå Botswanas fantastiske naturskatte. Botswana er natur, når det er bedst - over 17 procent af landets samlede areal er hensat til nationalparker og vildtreservater, hvis fantastiske landskaber spænder fra det frodige Okavango Delta i nord til Kalahari-ørkenens røde sandklitter i syd. At opleve dette paradis, hvor mennesket kun synes at få lov til at komme på besøg, er et privilegium, der burde være enhver naturelsker forundt.

Se vores forslag til individuelle rejser i Botswana eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.

Chobe National Park
Chobe National Park er den mest kendte nationalpark i Botswana. Det var iøvrigt også landets første nationalpark. Omdrejningspunktet er floden, Chobe River, som til dens breder tiltrækker store flokke af elefanter, bøfler, giraffer og antiloper og i floden; krokodiller og flodheste. At betragte de majestætiske elefanter, der i flok samles ved floden for at drikke, er en stor oplevelse.

Makgadikgadi Pans & Nxai Pan National Park
Makgadikgadi Pans er en af verdens største saltsletter og ligner mest af alt et månelandskab. I regntiden forvandles sletterne og det omkringliggende brune græs dog til et fødekammer for zebraer og antiloper og enorme flokke af fugle. Lige nord for Makgadikgadi Pans ligger den noget mindre Nxai Pan National Park. Også disse saltsletter var engang del af den store sø, der dækkede Botswana, men i dag er jordoverfladen dækket af græssletter og akacietræer.

Central Kalahari Game Reserve
To tredjedele af Botswana består af ørken - nemlig Kalahari. Central Kalahari Game Reserve er et vildtreservat, som dækker næsten 53.000 km2, og dermed er verdens andetstørste vildtreservat. Selvom det er ørkenlandskab, er her et forbavsende rigt dyre- og planteliv - især er området rigt på farvestrålende fugle.

Moremi Game Reserve
Moremi er en del af det enestående Okavango delta. Faktisk dækker Moremi Game Reserve godt 1/3 af deltaet. Noget af det mest fantastiske ved Moremi er de mange - vidt forskellige - landskabstyper, man finder her. Her er alt fra store skove til savanne og fra livsgivende søer til marsklandskaber. Det tiltrækker naturligvis et rigt varieret dyreliv og safari i Moremi er ganske enkelt enestående!

Okavango Delta
Okavango deltaet er verdens største indlandsdelta. Vandet her tager den lange rejse fra Angolas bjerge ned mod den tørre Kalahari-ørken, hvor det skaber liv. Regnen falder i Angola i januar-februar, hvorefter regnvandet flyder sydpå - godt 1200 km - indtil det omkring marts-juni når grænsen af Kalahari og skaber Okavango Deltaet. En rejse til Okavango Deltaet er helt ubeskrivelig.

Botswana