FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

14 dage / 13 nætter | Priser fra: kr. 9.231,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Familieferie i Cambodia, Cambodia

Vi er godt klar over, der skal ske lidt af hvert, når man rejser som børnefamilie. Derfor har vi sammensat en rejse, hvor der er mulighed for masser af aktiviteter, men samtidig også fritid til at slappe af. De første dage byder på byrundture, madoplevelser, skattejagt samt minigolf og cirkus, mens rejsen sluttes af med badeferie i Sihanoukville.


Dag 1: Ankomst til Phnom Penh
Dag 2: Byrundtur i Phnom Penh
Dag 3: Ø-besøg på Koh Dach
Dag 4: Landsbybesøg og videre til Battambang
Dag 5: Byrundtur i Battambang
Dag 6: Besøg ved silkefarm og Angkors Nationalmuseum
Dag 7: Skattejagt i Angkor Wat
Dag 8: Tempelbesøg i Angkor Park
Dag 9: Khmersk familiedag - Minigolf, luftballon og mini-tivoli
Dag 10: Transport til Sihanoukville
Dag 11-13: Afslapning ved stranden
Dag 14: Afrejse fra Cambodia

Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 9.231,00 pr. person
Varighed:14 dage / 13 nætter
Inkluderet:* 9 overnatninger på trestjernede hoteller og 4 overnatninger på firestjernet hotel med morgenmad inkluderet
* 5 * frokost
* 1 * aftensmad
* Alle de beskrevede udflugter med engelsktalende guide
* Al land- og vandtransport som beskrevet

Bemærk: Prisen er pr. person ved to voksne og to børn (7-12 år) i to seperate værelser.
Rejsen kan naturligvis også foretages uden børn!
Ikke inkluderet:* Fly
* Øvrige måltider
* Drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

13172 100817 ET

Dag 1 : Ankomst til Phnom Penh

Når I lander i lufthavnen, bliver I hentet og kørt til jeres hotel i Phnom Penh. Resten af dagen er fri til at slappe af.

Dag 2 : Byrundtur i Phnom Penh

I dag skal I på byrundtur i Phnom Penh. Første stop er Nationalmuseet, som giver en fascinerende introduktion til Angkor og er et godt eksempel på Khmersk arkitektur. I fortsætter til Det Royale Palads, som blev bygget af kong Norodom i 1866. Her finder i også Sølvpagoden, hvor et af nøgleværkerne er en kæmpe Buddha figur smykket med cirka 10.000 diamanter.

Sent på eftermiddagen kommer jeres vært på hotellet og tager jer med på en street food tur. Turen starter foran det storslåede Royale Palads, hvor mange mennesker mødes for at nyde alle de forskellige street food-muligheder. Guiden forklarer nærmere om kulturen, og I får lov at smage forskellige specialiteter som friske pomeloer og lokale snacks. Næste stop er den såkaldte ”Diamond Island”, et populært sted at mødes blandt unge lokale. Her kan I prøve grænser af og smage friturestegte insekter såsom fugleedderkopper, biller eller slanger. I fortsætter til det lokale marked, Kandal Market, hvor I har mulighed for at nyde et typisk street food måltid, mens i sidder i vejsiden og oplever den livlige atmosfære. Sidste stop er Phnom Penhs kendte marked, Old Market. Herefter slutter I turen af på en lokal restaurant med udsigt udover Mekong og Tonle Sap floden.

Dag 3 : Ø-besøg på Koh Dach

Denne morgen venter jer en 1,5 times sejltur med en lokal træbåd til den lille ø Koh Dach. Øen ligger på Mekong floden total isoleret fra hovedstaden Phnom Penh, hvor øen af kendt for sin høje kvalitet af silke. Her opdager I det ægte Cambodia og især kunsten af silke vævet i hånden. I udforsker øen, når I cykler på smalle veje og møder væverne, de lokale samt øens frodige landskab. På turen nyder I en frokost forberedt af en khmersk familie.
Herefter fortsætter turen om på den anden side af øen. Om eftermiddagen tager I båden tilbage til Phnom Penh, hvor I runder dagen af med at gå en tur omkring det Russiske Marked.

Dag 4 : Landsbybesøg og videre til Battambang

I dag kører I til provinsbyen Kompong Chnang. På vejen dertil vil I se massevis af rismarker med store sukkerpalmer og mange traditionelle træhuse bygget på pæle. I kompong Chhnang går I gennem traditionelle landsbyer og ser lokale håndværkere lave redskaber til madlavning og andre dekorative ting til hjemmet. Herefter kører I (ca. 1 times kørsel) videre til landsbyen Kompong Luong. Her sejler I rundt på søen og ser hverdagslivet i en ægte flydende landsby samt alle dets unikke karakteristika.
Sidst på dagen ankommer I til Battambang, hvor I bliver kørt til hotellet.

Dag 5 : Byrundtur i Battambang

Første dag i Battambang opdager I det ægte Cambodia og så endda på en sjov måde med respekt for miljøet. Cykelturen i Battambang, væk fra de turistede områder, er en unik måde at opleve de lokales måde at leve på i Cambodias bagland. Langs stierne ser I typiske huse, som ikke er forandret i generationer, rismarker, lokale workshops og meget mere.
I har også mulighed for at deltage i daglige aktiviteter såsom at forberede sticky rice eller den traditionelle fiskepaté ”Prahok”.
Eftermiddagen er fri til at gå på opdagelse i det smukke landskab. Om aftenen tager I til en cirkusforestilling ved ”the brightness of art” school – understøttet af en NGO som støtter samfundsudvikling ved at sørge for sociale, lærerige og kulturelle serviceydelser for børn og deres familier.

Dag 6 : Besøg ved silkefarm og Angkor National Museum

Nu går turen til Siem Reap. Her venter en lang køretur, men med smukke udsigter til det cambodianske landskab, rismarker og senere på turen stenskulpturer og silkevævere. 15 km udenfor Siem Reap besøger I en silkefarm, hvor I ser alle trinene i traditionel silkeproduktion – lige fra at opdrætte ormene til at lave silken og derefter farve det.
Når I ankommer til Siem Reap, nyder I en frokost på en lokal restaurant, og om eftermiddagen besøger I Angkor National Museum, som er et kulturelt vartegn i Siem Reap.

Dag 7 : Skattejagt i Angkor Wat

Den sjoveste måde at opdage Angkors vidunderlige templer og det cambodianske landskab kan da kun være via en skattejagt. I skal på skattejagt i de gamle khmerske templer gennem jungle, grønne rismarker og gennem nogle af de mest forbavsende ruiner. Med hjælp fra en tuk tuk og et skattekort finder I ledetråde gemt forskellige steder i Angkor komplekset. I bliver delt i to små grupper, hvor alle vil få en forskellig rute og konkurrere mod hinanden. Vinderen er selvfølgelig den, som finder skatten.
Efter skattejagten får I frokost, og ellers er resten af dagen fri til selv at gå på opdagelse.

Dag 8 : Tempelbesøg i Angkor park

I dag besøger I flere af de afsides templer i Angkor Park, heriblandt Bang Mealea templet i junglen. Templet blev bygget, mens Suryavarman II regerede i midten af det 12. århundrede. Træernes rødder har gennem tiden viklet sig rundt om templet.
Om eftermiddagen kører I til Banteay Srei templet, som er lavet af små rosa sandsten med nogle af de fineste stenudskæringer. Templet har endda fået tilnavnet som ædelstenen af khmersk kunst.

Dag 9 : Khmersk familiedag – minigolf, lufballon, mini-tivoli

I dag er en familiedag, hvor I skal opleve en hel masse. I starter dagen ud med et spil minigolf, hvor hele sættet er en miniudgave af Angkor templerne. Herefter kører I ud i Siem Reaps omgivende landskab (ca. 30 minutters kørsel). Herfra går I gennem rismarker for at komme til et lille tempel, som er gemt i Cambodias skove. Væk fra turiststierne, vil I føle, at I er blevet opdagelsesrejsende, som leder efter et hemmeligt tempel.
Ikke langt derfra er næste stop, en sø, hvor khmerske familier holder af at tilbringe tid i weekenden. Her nyder i jeres frokost.

Om eftermiddagen vil det være muligt at bade i søen. Sidst på dagen kører I tilbage til Siem Reap for at nyde en tur i en luftballon. Flyveturen er ca. 10 minutter, og her har I mulighed for at beundre den smukke og storslåede udsigt 100 meter over jorden.
Når solen er gået ned kører i langs ”Road 60”, som på dette tidspunkt vil være fuld af liv, når lokale sælgere står i deres små boder og sælger deres specialiteter. Khmerske familier holder også af denne plads, idet der er sat et lille tivoli op – alt fra karruseller til trampoliner og dartspil. Det er et lille hyggeligt tivoli med en lidt gammeldags atmosfære, men ikke mindst utrolig charmerende.

Dag 10 : Transport til Sihanoukville

I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Siem Reap. I Sihanoukville bliver I hentet og kørt til hotellet.

Dag 11 : Afslapning ved stranden

Dagen er fri til at slappe af ved stranden eller gøre, hvad I ellers har lyst til. Sihanoukville siges at være Cambodias bedste badeby – beliggende i den thailandske bugt med lækre strande og klart vand. Sihanoukville har seks store strande, hvor den sydligste, Otres Beach, er den bedste, hvis man ønsker fred og ro.

Dag 12 : Afslapning ved stranden

Nyd endnu en dag ved stranden eller gå på opdagelse i Sihanoukville.

Dag 13 : Afslapning ved stranden

I dag er sidste dag, så tag til stranden en sidste gang, og nyd dagen på bedste vis.

Dag 14 : Afrejse fra Cambodia

I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Phnom Penh.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.