I Magellan ekspeditionens fodspor, Rejseartikler
I Magellan ekspeditionens fodspor
Forestil dig at du kunne rejse i fodsporene på de største opdagelsesrejsende. Besøge de steder de besøgte. Opleve historiens vingesus.
Her er historien om den opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan, som er kendt for at finde Magellanstrædet og navngive Stillehavet i sit forsøg på at finde en rute vest om Amerika til Asien.
Hans rejse tager ham til Brasilien, Uruguay, Patagonien, Ildlandet, Guam og Filippinerne. Her dør Magellan, men ekspeditionen forsætter og man når Molukkerne og Kap Verde inden den decimerede ekspedition endlig når tilbage til Europa efter 3 års rejse.
Historien tager sin begyndelse i 1480, hvor Ferdinand Magellan bliver født et sted i det nordlige Portugal. Omkring dette tidspunkt begynder Portugal at udforske verden langs den afrikanske kyst på jagt efter nye handelsruter. Portugal drømmer om at åbne en ny søvej til Indien, hvorfra der kan importeres krydderier, som er luksusprodukter i Europa. På samme tid organiserede det spanske kongehus også udforskninger mod vest og nåede dermed Amerika, som indtil da var ukendt i Europa. For at undgå konflikter om de nyopdagede territorier bliver Portugal og Spanien i 1494 enige om at dele verden mellem sig, således at Spanien kan gøre krav på de nye lande, der ligger vest for Tordesillas-meridianen, mens Portugal kan gøre krav på dem mod øst.
I 1513 i Amerika, ledte den spanske conquistador Vasco Nunez de Balboa som den første europæer efter landet af guld, Eldorado. I stedet opdagede han et hav på den vestlige side af kontinentet. Han kaldte det for Sydhavet fordi det lå syd for den klippe de stod på, da de så havet første gang. I dag kendes Sydhavet som Stillehavet.
På den anden side af verden, på Det Indiske Ocean, har Ferdinand Magellan sejlet i mange år på vegne af Portugal. Han hører om Balboas opdagelse og begynder at drømme om at finde en ny sejlrute vest om Amerika til Krydderiøerne. Men selvom Magellan sejler for den portugisiske konge er kongen imod projektet, da portugiserne allerede kontrollerede ruten til Indien via Afrika.
I 1517 prøver Magellan lykken hos den unge spanske kong Karl den femte, som er mere interesseret. Faktisk, hvis Magellans plan virker, vil den åbne en sejlrute til Indien uden at passere gennem portugisiske territorier. I overensstemmelse med Tordesillas-traktaten kunne Spanien således importere krydderier direkte og på den måde konkurrere med Portugal. Projektet bliver derfor accepteret. Da den portugisiske konge hører om dette, ønsker han at forhindre ekspeditionen for enhver pris, for at beskytte sine egne interesser.
Da sommeren går på hæld i 1519 forlader Ferdinand Magellan Sanlucar i Andalusien i Spanien med fem skibe og 239 mand. Efter en mellemlanding på Tenerife sætter ekspeditionen kursen over havet mod Brasilien. De når frem til Sølvstrømmen, Rio de La Plata, i Uruguay og herefter begiver skibene sig sydpå og ud i det ukendte, hvor de følger kysten på jagt efter en passage til Sydhavet.
I slutningen af marts er klimaet afkølet på den sydlige halvkugle. Ekspeditionen vælger at tilbringe vinteren i Argentina på et sted Magellan døber Puerto San Ulian. Så snart de slår sig ned begår kaptajnerne på de andre skibe mytteri mod Magellan. De betragter ekspeditionen som en fiasko og nogle af dem ønsker at vende tilbage til Spanien. Magellan tager kontrollen tilbage med vold og dræber og indkvarterer nogle af oprørerne på stedet. Han har stadig brug for søfolkene, så han kan ikke skille sig af med dem alle.
Senere møder de kæmper så høje at man kun når dem til navlen. Man kalder dem Patagones, som betyder ”De store fødder”. Det bliver senere til det navn som man kender regionen under i dag, Patagonien.
I maj bliver man ramt af en ulykke, da et af skibene synker på sin videre opdagelse mod syd. Efter fem måneders venten på godt vejr, sætter de fire resterende skibe ud igen efter at have forsynet sig i en anden bugt.
De når den 21. oktober et stræde, som Magellan kalder "Alle Helgene" og som senere vil bære hans navn, Megallanstrædet. Da de kommer ind i strædet, ser ekspeditionen mange bål, som er tændt af indfødte på fastlandet. Magellan navngiver derfor regionen "Tierra del Fuego", som betyder Ildlandet. Lidt længere fremme deler strædet sig i to, så ekspeditionen skilles for at udforske hver sin del. Der var stadig uro i gledderne, og efter mørkets frembrud griber kaptajn Estevao Gomes muligheden for at vende om og sejle tilbage til Spanien. Han når tilbage og anklager Magellan for forræderi. Gomez bliver selv fængslet, og Magellans familie bliver sat under streng overvågning, indtil han vender tilbage.
Den 28. november 1520 når de tre tilbageværende skibe endelig igennem strædet og sejler ud på et stort åbent hav. De vover sig hurtigt ud på dybt vand og begynder den lange overfart, men løber tør for vand og mad. Der er ingen steder at gå i land og proviantere. Ekspeditionen støder undervejs kun på to ubeboede og ugæstfrie holme. Sulten tvinger besætningen til at spise rotter, savsmuld og endda de oksehuder, der dækker masterne. Ydermere forårsager manglen på frisk mad en C-vitaminmangel, som medfører at besætningen lider af skørbug. På den positive side sker overfarten i mildt vejr og uden at støde på storme. Magellan navngiver derefter dette hav Stillehavet, fordi passagen var fredelig og rolig. I realiteten er Stillehavet ikke mere stille end andre have. Magellan var blot heldig for en gangs skyld.
Efter 99 dages sejlads på åbent hav, bliver der endelig set en ø den 6. marts 1521. Man ligger til og går i land, hvor man modtages af de lokale. Da besætningen er ved at handle, begynder de at stjæle så meget som de kan få fat i fra spanierne, inklusive en lille båd. Magellan er tvunget til hurtigt at forlade øen, som han kalder "Tyvenes ø" og ligger i nutidens Guam.
Ekspeditionen når derefter en øgruppe, der senere bliver kaldt Filippinerne efter den spanke kong Philip. Her er kontakten med den lokale befolkning meget bedre. Det giver spanierne mulighed for at bytte europæiske genstande for friske fødevarer, som de har hårdt brug for. For at imponere de lokale affyrer Magellan jævnligt kanoner på skibet og da han senere ankommer til den filippinske ø Cebu, danner han en alliance med Rajah Humabon, som er den mægtigste hersker i regionen. Lokalbefolkningen konverterer til katolicismen, men på den nærliggende ø Mactan nægter en lokal høvding ved navn Lapu Lapu at anerkende spansk suverænitet og de nægter at konvertere. Magellan tager af sted med 60 mænd for at bekæmpe ham, men så snart de går fra borde, står de over for omkring 1500 lokale, og Fernand Magellan bliver dræbt. Magellan når aldrig jorden rundt og når aldrig selv frem til målet: Krydderiøerne.
Et par dage senere tager omkring 20 spaniere til en banket arrangeret af Raja Humabon. Men det er et baghold, og de bliver massakreret. Kun 108 mand formåede at flygte fra øen. De deler sig på to af de resterende tre skibe og brænder det tredje.
Ekspeditionen fortætter og den 7. november 1521 når den endelig Krydderiøerne, som kaldes Molukkerne, i det østlige Indonesien. De fylder deres skibe op med nelliker og proviant. Målet er nået, men udfordringen for den nye kommandant Juan Sebastian Elcano er nu at nå tilbage til de spanske lande uden at blive taget til fange af portugiserne. Et andet problem er at skibet Trinidad tager vand ind og skal repareres før det kan klare en hjemrejse. Elanco lader Trinidad reparere så det derefter kan tage mod øst med det mål at nå de spanske lande i Amerika. Elcano fortsætter selv med det andet skib "Victoria" på vej hjem mod vest.
Den 12. februar 1522 sejler Trinidad mod øst men bliver ramt af flere storme og er tvunget til at vende tilbage til Molukkerne. Her overgiver de 17 resterende, udmattede besætningsmedlemmer sig til et portugisisk skib. Til gengæld har Elcano mere held og krydser Det Indiske Ocean langt mod syd på Victoria for at undgå portugiserne. Han runder Kap det Gode Håb på sydspidsen af Afrika, langt fra kysten, for derefter at sejle tilbage til Europa. Men på grund af mangel på mad og drikkevand dør en stor del af besætningen af skørbug undervejs. Elcano er tvunget til at stoppe ved de portugisiske øer Kap Verde. Da besætningen vidste, at de er eftersøgt, skjuler Elcano og besætningen deres identitet og foregiver at være vendt tilbage fra Amerika. Under en samtale, opdagede de til deres store overraskelse, at det er torsdag selvom ekspeditionens logbog siger, at det er onsdag. De forstår ikke at de har krydset datolinjen undervejs og tror at de har begået en regnefejl.
13 af søfolkene går fra borde for at købe mad. Men de bliver afsløret, sandsynligvis fordi en af dem brugte nelliker som betaling. Da nelliker kun vokser på Molukkerne, indser Portugiserne, at de har at gøre med besætningen fra Magellans ekspedition og arresterer dem med det samme. Elcano og resten af hans besætning formår at flygte sejler i sikkerhed mod vest, hvor de rammer den spanske rute fra Amerika tilbage til Europa.
Den 6. september 1522, efter en ekspedition på næsten tre år, ankommer Elcano til Sanlucar i Spanien med kun 17 overlevende. De mange krydderier, der blev bragt tilbage, var rigeligt til at dække omkostningerne ved ekspeditionen og skabe et stort overskud.
De er dermed de første mennesker, der har sejlet jorden rundt. Medmindre at det muligvis kunne være Henrique de Malaca. Henriques oprindelse er usikker, men han blev købt som slave i Malacca 11 år tidligere af Magellan, som dengang rejste på vegne af Portugal. Henrique havde fulgt sin herre til Den Iberiske Halvø, hvorfra han deltog i ekspeditionen til Krydderiøerne. I Cebu talte han malaysisk med lokalbefolkningen. Men efter Magellans død blev han ikke løsladt, da kaptajnerne ønskede at beholde ham som tolk. Han var den eneste overlevende fra banket-bagholdet og var muligvis en del af bagholdet. Det vides ikke, hvad der skete med ham bagefter, men hvis det lykkedes ham at vende tilbage til sit fødeland, før Elcano ankom til Spanien, ville han være den første mand, der havde rejst jorden rundt, hvilket i så fald tog 11 år at gøre.
Og nu er det din tur. Hvor skal din opdagelsesrejse gå hen?