Loading…

Santa Cruz

Bolivias hastigst voksende by med den mest varierede befolkning i hele Bolivia, beliggende i kun 450 meters højde i den østlige del af landet. Byens gamle centrum er bygget i træ efter den oprindelige byplan med snorlige gader, hvorom det nye Santa Cruz fortsat skyder op med nye bebyggelser. Byen er et handels- og trafikknudepunkt befordret på landbrugsproduktionen, men også flere penge fra Bolivias kokainproduktion har fundet vej til byen. Santa Cruz har ikke meget af interesse for den almindelige turist, der ofte besøger Santa Cruz på gennemrejse til Jesuit missionerne, der ligger øst for byen.

Ture fra Santa Cruz:
Noel Kempff Mercado National Park i det nordøstlige Bolivia spænder over 1.5 millioner hektarer i et af de områder i verden med den mest fantastiske biodiversitet. Via et unikt partnerskab mellem Bolivias regering, Friends of Nature Foundation (FAN), The Nature Conservancy og tre energiselskaber (American Electric Power, PacifiCorp og BP Amoco) har man kunnet indskyde 11 millioner US Dollars i projektet Noel Kempff Mercado Climate Action Project - det største projekt af sin art i verden. I denne park venter der fantastiske oplevelser i naturens skønhed udtrykt i både regnskov, floder, vandfald og savanne. Dertil kommer det betagende dyreliv, hvoraf man især kan fremhæve jaguaren, delfinerne, alligatorerne samt de utroligt mange abe- og fuglearter.

Jesuit missionerne i det sydøstlige Bolivia er en række arkitektoniske perler fra 1700- tallet, erklæret for en del af menneskehedens kulturelle arv af UNESCO. De fleste bygninger er ikke ruiner, som man ser andre steder, men velbevarede bygningsværker, der ligger som perler på en snor på ruten mellem Santa Cruz og San Jose de Chiquitos.. Missionerne blev bygget ved hjælp af de lokale indianeres arbejdskraft under ledelse af europæiske missionærer. Indianerne viste sig at besidde en udpræget sans for kunst, etik og musik, og netop deres naturtalent for musik var en af grundene til at missionærerne besluttede at etablere skoler i området. Jesuit missionerne byder på nogle af Bolivias smukkeste kirker med kolonial arkitektur, skulpturer og malerier omgivet af en frodig natur. Missionerne byder også på laguner og vandfald, orkide planteskoler, kaffe plantager samt smukt indiansk kunsthåndværk.

Udvalgte udflugter i Santa Cruz

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Santa Cruz

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere