FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

USA, Nordamerika

Rejser til USA


USA er - om noget - mulighedernes land. Om I er til livlige metropoler, fantastiske naturoplevelser, små hyggelige byer, lækre strande - eller om bare I vil opleve lidt af det hele, kan I få det på en rejse til USA - her har I virkelig mulighed for store rejseoplevelser.

New York og det østlige USA
En rejse til det østlige USA byder på muligheder for fantastisk storbyferie i både New York, Boston og hovedstaden Washington. Snyd heller ikke jer selv for de historiske og naturskønne rammer i New England - især om efteråret, hvor træerne får de mest fantastiske farver, er New England en stor oplevelse

Det vestlige USA
Californien og det vestlige USA repræsenterer på mange måder alt det, man forbinder med det klassiske USA. San Francisco er med sine stejle gader og hyggelige sporvogne et skønt sted at holde nogle dages storbyferie. Las Vegas er næsten et fatamorgana midt i ørkenen, og en kør-selv ferie langs Highway 1 byder på hyggelige kystbyer. Nationalparkerne i det vestlige USA er et helt kapitel for sig. Både Grand Canyon og Yosemite er "must sees" på en rejse til det vestlige USA.

Det sydlige USA
Det sydlige USA er lang perlerække af ofte oversete byer og oplevelser. Er man interesseret i USAs historie er det svært at komme udenom de sydlige stater!

Florida
De fleste forbinder nok Florida med en solskinsrejse. Og Florida kaldes da også for Solskinsstaten - men staten har meget mere at byde på, og man kan sagtens får en helt ferie til at gå med blot at udforske Florida.

Hawaii
Hawaii er for mange indbegrebet af tropisk badeferie og blomsterkranse. Og der er bestemt også mange skønne og fantastiske strande på Hawaii. Men faktisk er Hawaii-øerne et sandt skatkammer af oplevelser. Her er aktive vulkaner, uberørt natur og en fascinerende kultur.

Kør selv rejser i USA
USA er det perfekte land til en kør-selv ferie. Her kommer man tæt på naturen og på amerikanernes hverdag. Befolkningen i USA er et kapitel for sig selv. De fleste amerikanere er utrolig imødekommende, og selv om deres "how are you" ikke skal tages som en opfordring til en længere redegørelse for ens velbefindende, kan man som turist roligt indlede en snak og få nye venner - om ikke for livet - så for en time eller to. Kør selv rejsen i USA kan foregå med både bil eller motorhome - sammen finder vi den løsning, som er bedst for jer.

Storbyferie i USA
USA har nogle af verdens mest interessante storbyer, hvor man uden problemer kan tilbringe en hel ferie. Man kommer selvfølgelig ikke udenom New York, hvor museer, skyskrabere, forretningsfolk og hyggelige parker mødes. USA har dog mange andre spændende storbyer. Den hyggelige San Francisco, solfyldte LA, ekstravagante Las Vegas, historiske Boston og mange andre byer, der er et besøg værd.

Nationalparker i USA
USA er dog ikke kun storbyer. Landet har også nationalparker, der kan konkurrere med de bedste i verden. Grønne bjerge i Yosemite, sumpområder i Everglades, det tørre landskab i Death Valley og mange flere.

Guidede rundrejser i USA
Mange kører selv på en rejse i USA. Men der er naturligvis også masser af muligheder for at rejse rundt i USA, selvom man ikke har lyst til at køre selv. Man kan nemt komme rundt med busser eller tog - eller tjek mulighederne for en guidet rundrejse i USA under HannibalAdventure.

Mulighederne er uendelige - og USA er absolut mulighedernes land! Landet er stort - ca. 4.500 km fra øst til vest og 2.500 fra nord til syd, så en rejse til USA kræver god planlægning.

Praktiske informationer

Transport

Taxa, bus og metro

I storbyerne i USA er det nemt at komme rundt med al transport. Den billigste løsning er bus og metro, hvilket fungerer rigtig fint i de større byer. Taxa er nemt, men selvfølgelig også lidt dyrere. I Los Angeles kan det også lade sig gøre at komme rundt med bus og taxa, men det anbefales at have egen bil, fordi der kan være relativt langt mellem seværdighederne.

Billeje

Hvis man påtænker at besøge flere nærliggende byer og seværdigheder, kan det være en fordel at leje bil. Vejnettet i hele USA er godt, det er forholdsvist nemt at finde rundt, og så er det oven i købet en billig transportform – både i leje og i brændstof. En GPS kan desuden være en stor hjælp, hvis man påtænker at køre rundt inde i byerne.

 

Fly
Der er rigtig mange lokale flyselskaber i USA, og man kan næsten ikke finde en større by, der ikke har sin egen lufthavn. Det er naturligvis en noget dyrere transportform, end hvis man vælger at leje bil, men alt efter jeres rejsetype, -længde og -budget, kan det sagtens være det rigtige valg for jer.

Drikkepenge

Drikkepenge er almindelig praksis i turistbranchen – dvs. hoteller, restauranter, taxaer, guider osv. På restauranter er normal kutyme at lægge 10–15 % i drikkepenge af den samlede regning, men det afhænger selvfølgelig af, hvor tilfredse I har været med servicen. Nogle steder kan der desuden være en forventning om mere. Vær i øvrigt opmærksom på, om drikkepengene i forvejen er lagt på den samlede regning. Hvis det er tilfældet, kan I lægge lidt ekstra ved siden af, hvis servicen har været god. I taxaer er det også almindeligt at give drikkepenge, hvis man er tilfreds med chaufførens kørsel og service.

Det kan i øvrigt være en god idé altid at have 1-2 USD ved hånden til mindre serviceydelser (piccolo, concierge, osv.).

Valuta og kreditkort

Valutaen i USA er amerikanske dollars (USD), og det er den mest udbredte valuta i hele verden. Man kan hæve amerikanske dollars i hele USA, og der er opsat hæveautomater (ATM) på stort set alle gadehjørner i de store byer. Hvis man gerne vil undgå at hæve penge og hellere vil medbringe valuta hjemmefra, er det intet problem. Alle banker i Danmark ligger inde med dem, og det er tilladt at medbringe et relativt stort beløb I USD.

 

Kreditkort (MasterCard og Visa) kan benyttes i stort set alle butikker og på alle hoteller i hele landet. Hvis ikke stedet tager imod kreditkort, ligger der med stor sandsynlighed en hæveautomat lige i nærheden.

Vejret

{{city.City}}{{data.MonthDisplay}}
Dagstemperatur (°){{data.Temperature}}
Nedbør (mm){{data.Rainfall}}