Loading…

Bocas del Toro

Ved Panamas Caribiske kyst, beskyttet af nationalparken Parque Nacional Marino Isla Bastimentos, ligger Bocas del Toro. Området består både af fastland og af ni øer. Det er et skønt sted at slappe af, nyde naturen og svømme rundt blandt hajer, rokker, skildpadder og farvestrålende ”akvariefisk”. Derudover er en del af havt fredet for at bevare af den særlige caribiske flora og fauna.

På øen Colón ligger hovedbyen Bocas del Toro med knap 10.000 indbyggere, som er en blanding mellem spansktalende folk fra Latinamerika og engelsktalende folk fra Vestindien. Atmosfæren er dejlig afslappet, og man kan let komme i snak med både lokale og besøgende. De fleste hoteller og restauranter ligger lige ud til havet med en terrasse, veranda eller bådebro ud i vandet, og nogle af restauranterne og hotellerne kan kun nås med båd. Man bestiller en båd fra den valgte restaurant, og så bliver man både hentet og bragt - over alt er der vandtaxaer som disse.

Der er en del gode strande hele vejen rundt både på hovedøen Isla Colón og på mange af de mindre øer i nærheden. Hvis man vil ud til disse mindre øer, tager man typisk på dagsture, som inkluderer snorkel- eller dykkerture. Det skal dog bemærkes, at man skal ikke forvente den typiske strandferie, hvor man bor på et hotel og kan gå lige ned til den hvide sandstrand. Bocas er mere henvendt til dem, der ønsker at tage på ture ud og snorkle, dykke, sejle eller hænge ud i den lidt rodede, men charmerende by med huse på pæle. Man kan sejle derud med Water Taxi fra fastlandets by Almirante eller flyve med Airpanama for ikke så mange hundrede kroner.

De mange hoteller og restauranter henvender sig nok overvejende til de mere tilbagelænede backpackere. Hele atmosfæren i området tiltrækker overordnet samme publikum, med mindre man vælger et eksklusivt, afsides luksushotel som eksempelvis Punta Caracol.

Udvalgte udflugter i Bocas del Toro

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Bocas del Toro

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere