Loading…

Taormina

For foden af vulkanen Etna og 250 meter over havet ligger Siciliens ubestridte turistparadis, middelalderbyen Taormina. Her er feriens kulissen sat med Etna i baggrunden og det Ioniske Hav i horisonten. Taormina er en charmerende og livlig by med en afslappet atmosfære, der sammen med beliggenheden og det behagelige klima indbyder til livsnydelse. De fleste kommer for at nyde sol og strand, og tager man svævebanen ender man efter 5 minutter på badestranden Lido Mazzaró med udlejning af liggestole, parasoler og både samt dykkerskole og strandrestauranter. Lidt nord for ligger Lido Spisone, hvor der er rigtig sandstrand og knapt så mange mennesker.
Taormina byder også på shopping, historiske bygningsværker og seværdigheder - den største er det gamle græske teater, der er Siciliens næststørste og hvorfra man har en spektakulær udsigt. Følger man hovedgaden Corso Umberto ligger butikker, fortovscaféer, hyggelige pladser og smukke paladser som perler på en snor. Der er ingen biltrafik i den indre by, men et mylder af turister kommer man desværre ikke udenom. Det spolerer dog ikke Taorminas enestående beliggenhed og dejlige atmosfære.

Man er selvfølgelig ikke i Taormina - eller på Sicilien for den sags skyld - uden at besøge Europas højeste aktive vulkan, Etna. Det er en uforglemmelig oplevelse, der starter med en køretur langs vinmarker til Rifugio Sapienza, hvor man bl.a. kan smage på den kraftige Etna-vin. Herefter fortsættes der med svævebane og specialbygget firhjulstrækker, hvorefter man ender i 2611 meters højde. Den sidste del af turen op til 3000 meter højde foregår til fods (3-4 timer). Landskabet er måneagtigt med spredte lavablokke, og man har fri udsigt over det halve af Sicilien og Calabrien på den anden side af Messina-strædet.
De sidste 263 meter til vulkanens top er forbudt område. Husk at der er koldt på toppen - også om sommeren.
Der arrangeres også længere trekkingture på Etna. Det kræver en vis portion god kondition, gode vandresko og godt vejr. Og så skal man huske på, at kraterne jævnligt går i udbrud.

Udvalgte udflugter i Taormina

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Taormina

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere