Loading…

Trois-Îlets

Trois-Îlets er en kommune i Martinique, hvor byen Pointe du Bout ligger ved kommunens havnefront - området med mange af de større hoteller. Hvis man går en tur ned til havnefronten, kan man se over til bugten i Fort-de-France, og hvis man går en tur gennem byen, kommer man omkring hyggelige markeder, spændende lokale restauranter, byens bibliotek og hyggelige butikker. Pointe du Bout byder også på masser af muligheder for vandsport eller bare ro og afslapning på de caribiske hvide sandstrande.

Midt i den historiske kommune, ca. 4 kilometer fra Pointe du Bout, blev blandt andet Napoleon Bonapartes første kone, Marie Josèphine Rose Tascher de la Pagerie, født i 1763. Museet The Pagerie var i sin tid Joséphines barndomshjem, og i dag er hjemmet åbent for besøgende, hvor man kan få et indblik i Joséphines liv blandt andet fortalt gennem en brev-kollektion. I dét område af kommunen kan man også se kirken, hvor Joséphine blev døbt.

Kommunen er fyldt med muligheder for at komme ud at opleve noget. 3 kilometer fra Napoleon Bonapartes første kones barndomshjem ligger Savane des Esclaves, hvor man på en guidet tur gennem den rolige park kan lære mere om Martiniques kultur og historie og se, hvordan man fremstiller kakao og maniokmel. Maniokplantens rødder er giftige i deres rå form, og derfor skal fremstillingen af melet foregå omhyggelig.
Martiniques ældste virksomhed er en lerfabrik, der har eksisteret siden 1783. Lerfabrikken ligger i keramiklandsbyen Village de la Poterie ca. 8 kilometer fra Pointe du Bout. Her kan man blandt andet kan komme til keramik-workshops eller betragte det flotte kunsthåndværk. Kun 2 kilometer fra lerfabrikken ligger det gamle destilleri, Maison de la Canne, hvor man kan høre om sukkerrørenes historie.

Udvalgte udflugter i Trois-Îlets

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Trois-Îlets

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere