FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Pointe A Pitre, Guadeloupe

Guadeloupes hovedstad, Pointe-à-Pitre, kan ved første øjekast - en betonjungle med tung traffik - synes som en underlig størrelse i det paradis som øgruppen ellers fremstår som. Det er dog værd at give byen en chance, da der i de seneste år er blevet gjort meget for at forskønne byen. Hovedpladsen, Place de la Victorie, er blevet renoveret og fremstår i dag smukt, ligeså vel som havnen, der også har fået sin charme tilbage. Dertil kommer det fantastiske museum Mémorial ACTe, der fortæller om øernes historie med slaveri og koloniasering. Sæt gerne en halv eller en hel dag af til et besøg i byen, der er svær at komme udenom, hvis man er interesseret i Guadeloupes historie og kultur.

Pointe-à-Pitre ligger på den sydvestlige del af Grande-Terre direkte ud til Det Caribiske Hav. Byen har dermed en central plads på øen tæt 'Salt floden', der adskiller Grande-Terre og Basse-Terre.

Byen blev grundlagt i 1700-tallet, da øgruppen skiftede fra at være fransk territorium, til at være under engelsk belejring, for så at ende på franske hænder igen. Efter den engelske belejring drænede besluttede den franske governø,r at det sumpede område, hvor centrum af Pointe-à-Pitre i dag ligger, skulle drænes for at gøre plads til en by. Den fordelagtige beliggenhed centralt på øen og ved en beskyttet bugt har siden ført til, at Pointe-à-Pitre er blevet Guadeloupes største by og det økonomisk centrum på øerne.