Loading…

Pinar del Rio

Denne vestlige provins i Cuba er kendt for verdens bedste tobaksplantager, indianske huler med underjordiske floder, cigarfabrikker og ikke mindst den fantastiske dal, Valle de Viñales, hvor man finder noget af den smukkeste natur på hele Cuba. Landskabet domineres af de pukkelformede kalkstensbjerge, Mogotes, der lodret skyder op mellem bananpalmer, mangotræer og tobaksmarker. Rundt i provinsen møder man bønderne, der cykler eller rider forbi med en lokaldyrket cigar i munden. På markerne ser du okserne trække plovene gennem den røde muld, og de anvendes også gerne som transportmiddel til og fra markerne. Fra hotellet Los Jazmines får man en suveræn udsigt over dalen og klipperne mens kolibrierne svirrer rundt i luften som fortravlede sommerfugle. Herfra arrangeres der mange slags ture rundt i lokalområdet - både til fods eller med båd under jorden. Der er også mange andre gode overnatningsmuligheder.

På vejen til provinshovedstaden Pinar del Rio kører man igennem området Vuelta Abajo, hvorfra mange af bladene til Havannas cigarfabrikker stammer. På fabrikkerne rulles bladenen om til berømte mærker som Cohiba, Montecristo og Romeo y Julieta.

Mod øst ligger de populære ferieområder Las Terrazas og Soroa i Sierra del Rosario Ecological Reserve. Ud for kysten, i den Mexicanske Golf, ligger den paradisiske tropeø Cayo Levisa - en smuk koralø med nogle af de bedste strande på Cuba.

Udvalgte udflugter i Pinar del Rio

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Pinar del Rio

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere