Loading…

Kunuku Aqua Resort

Dette all-inclusive resort ligger på Curacao 10 km fra lufthavnen og omkring 5 km fra flere af de caribiske sandstrande. Resortet tilbyder gæsterne gratis shuttlebusser, der kører til og fra de forskellige strande i nærheden. Hvis I vil ud at udforske Curacao nærmere, er der på resortet mulighed for både at booke udflugter eller selv at leje en bil. Man kan eksempelvis køre ned til Curacaos hovedstad, Willemstad, på en halv time, eller man kan køre mod nord til nationalparken, Christoffelpark, der er et beskyttet naturområde kun 20 minutters kørsel fra resortet. Derudover har retortet også en dykkerskole, så man kan lære at dykke og opleve det fascinerende liv under vandet.

På resortet kommer man hurtigt i en afslappende caribisk feriestemning, når man går ned til en af de syv swimmingpools for at koble fra. Ved siden af det mest centraltplacerede poolområde ligger resortets barområde, og i restauranten kan man enten nyde buffeten, eller man kan vælge mellem flere forskellige a la carte-retter og grillspecialiteter. Derudover har resortet også en stor legeplads og en lille butik.

Nogle af lejlighederne er rummelige med plads til seks personer og består af både en opholdsstue, et fuldtudstyret køkken og to badeværelser, mens andre mere er egnet til to personer og er uden køkkenfaciliteter.